Gå til indhold
Bindingsværkshuse i Tyskland
Bindingsværkshuse i Tyskland

Pressemeddelelse -

​Rejselandet Tyskland og COVID-19: Vækststrategi er vejen frem

COVID-19 er en ond størrelse, ikke bare overfor mennesker men overfor den globale rejsebranche og turismesektor (og mange andre brancher). Rejselandet Tyskland bløder, og dog var det både fornuftigt og glædeligt, at danskere igen kunne rejse til Tyskland fra juni og frem. Det hjalp lidt på en meget vanskelig situation

2020 kom godt fra start. Januar og februar viste høje danske overnatningstal i Tyskland, men så fik piben en anden lyd. Som det vist er alle bekendt, holdt COVID-19 sin entré i Danmark ultimo februar og start marts med en nedlukning af landet og enorme konsekvenser for rejseaktivitet, erhvervsliv, etc. til følge.

Rejselandet Tyskland måtte derfor acceptere en nedgang i antal overnatninger med 95 % i april og maj i forhold til året før– tal, som det var svært at se noget som helst positivt i. Det glædelige var dog, at Rejselandet Tyskland ’kun’ havde en nedgang i overnatningstallet med 74 % i juni måned. Det vil sige en stigende tendens i den rigtige retning.

”Overnatningstallet for juli måned er endnu ikke gjort op, men et kvalificeret estimat er en reduktion i antallet af overnatninger på cirka 70 % i forhold til juli sidste år, så det går stadigvæk i den rigtige retning, selvom vi holder vejret, for situationen i verden er jo på ingen måde stabil”, siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

2019 var det bedste år nogensinde i overnatninger og ankomster fra Danmark til Tyskland med over 3,4 millioner overnatninger. Dermed kommer Rejselandet Tyskland fra et rekordår, og det kan ses på den negative udvikling. Man kan måske tilføje ”højt at flyve, dybt at falde”.

Tysk Turist Informations strategi ud af krisen

Ekstra budgetter og større investeringer i udlandsmarketing over hele verden generelt, samt ekstra indsatser på de markeder, hvor der stadig er rejselyst. Det er vejen frem, siger Tysk Turist Information, ikke bare for Danmark, men i hele DZT. Danmark var det land, der hurtigst kom sig efter åbningen af grænserne, og det betyder også noget for, hvordan man prioriterer.

”Vi ser det på gaden i de større byer i Danmark. Der er næsten ingen udenlandske turister og masser af plads. Det er gift for omsætningen i butikker, restauranter og underholdnings- samt aktivitetsmuligheder. Det viser med al ønskelig tydelighed, at mange ikke kan leve uden turisterne. I Tyskland er det bare endnu værre. Årsagen er, at der i Tyskland traditionelt er mange store kongresser, konferencer og nogle af verdens største messer, og mange at de store hotelkæder lever af de forretningsrejsende for herefter at geninvestere pengene i leisure-hoteller”, siger Bo Schou Lauridsen.

Gennem det høje dækningsbidrag på forretningshotellerne, gives med andre ord mulighed for en konkurrencedygtig pris på leisure-hotellerne. Konkurrencedygtig i forhold til markeder som Spanien, Frankrig, etc.

”Netop prisen er det vigtigste konkurrenceparameter for Rejselandet Tyskland, og da dette USP i øjeblikket er truet, er vejen frem at investere i udlandsmarketing, og her kommer Danmark ind som et af de allervigtigste markeder. Vi vil kunne mærke en vækststrategi fra Tysklands side i årene frem, ikke mindst overfor danske turister og danske forretningsfolk”.

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information

Amaliegade 13
1256 København K
Danmark