Natur og Kultur i skønne Spreewald

Naturområdet Spreewald er berømt for sine agurker, pramme og mange floder. Området kaldes ofte for ’det landlige Venedig’, og som i den berømte by får man en stor oplevelse ved at se det hele fra vandet. Undervejs kan man nyde de berømte ’Spreewaldgurken og andre lokale specialiteter.

I Spreewald forgrener floderne og vandløbene sig i lange grønne arme, og legenden fortæller, at dette skyldes, at djævlens okser stak af, mens han pløjede, og deres ridt skabte de mange vandløb. Denne vandlabyrint er over 300 kilometer lang, og området er udnævnt som UNESCO-biosfærereservat på grund af det unikke dyre- og planteliv.

”I Spreewald kan man ikke gøre meget andet end at læne sig tilbage og nyde livet og den skønne natur, som opleves bedst på vandet,” siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Naturområdet Spreewald ligger i det gamle DDR, cirka 85 kilometer syd for Berlin, og er Europas største indlandsdelta centreret omkring floden Spree, der løber gennem Berlin. Området er rigt på vandveje, småøer og stråtækte huset og bliver kaldt for ’det landlige Venedig’. Ganske som i Venedig foregår transporten ofte via vandvejene i en fladbundet båd, kaldet kahn, der bliver staget afsted.

De berømte agurker

Vil man opleve Spreeewald fra søsiden, udbydes der en lang række bådture, eller man kan vælge selv at padle eller ro. Ruterne varierer i længde - fra de korte ture på 1-1,5 time til hele dagsture - og tager udgangspunkt i byer som Lübbenau, Leipe, Lübben og Schlepzig. Padleturen til den idylliske landsby Lehde er især velegnet for nybegyndere. Byen har også et frilandsmuseum, der har en seværdig udstilling om livet og traditionerne i Spreewald.   

Spreewald er berømt for sine syltede agurker ’Spreewaldgurken’, som er et levn fra DDR-tiden. Mange husker dem fra den tyske film ’Good Bye Lenin’, hvor drengen Alexander desperat forsøger at fastholde sin syge mor i illusionen om, at muren ikke er faldet, blandt andet ved at servere Spreewaldgurken for hende.

”Spreewaldgurken er indbegrebet af Spreewald og fås i et utal af varianter, men området har også en lang række delikatesser, som man ikke bør snyde sig selv for,” siger Bo Schou Lauridsen.

Langs vandet ligger mange små spisesteder og caféer, hvor man kan tage et hvil og smage de lokale specialiteter som søde gærpandekager.

Den flamboyante prins

Fra Spreewald er der ikke langt til slottet Branitz, der ligger tæt på universitetsbyen Cottbus. Slottet var i 1800-tallet hjemsted for den farverige prins Hermann af Pückler. Han var både livsnyder og opdagelsesrejsende og havde en stor interesse i landskabsarkitektur. Han var også en kvindebedårer og elskede god mad.

Slottet arvede han fra sine forældre, og i 1846 foretog han en omfattende renovering af det senbarokke palads, så det kom til at afspejle hans flamboyante livsstil og udsøgte smag. Parken er et kapitel for sig. Midt i det golde, flade og sandede landskab i Branitz skabte prinsen en landskabspark med søer og vandløb efter engelsk forbillede.

Parken prydes af to pyramider, hvor den ene ligger i søen. Prins Pückler lod dem opføre efter ægyptisk forbillede som gravkammer for sig selv og sin afdøde hustru, engelske Lucie Pückler, der døde i 1854. Prins Pückler døde selv i 1871 og blev begravet i pyramiden.