Gå til indhold
Heiligendamm: Strandkurve i aftenlys © DZT/Francesco Carovillano
Heiligendamm: Strandkurve i aftenlys © DZT/Francesco Carovillano

Pressemeddelelse -

Østersøens strande: Nordens svar på Middelhavet

Den ekstreme varme, der har ramt Sydeuropa de seneste år, får flere og flere til at vælge nye sommerdestinationer. Strandene ved Østersøen bliver et mere behageligt alternativ til stranddestinationerne ved Middelhavet. Hedebølger og sommertemperaturer langt over 40 grader med følgevirkninger som alvorlig tørke og skovbrande er blevet mere og mere almindelige på populære turistdestinationer omkring Middelhavet. For mange danskere, der er på udkig efter en afslappende strandferie, er varmen nu ved at blive en vigtig faktor i deres valg af feriedestination.

Fænomenet 'Coolcation', hvor flere og flere turister fra sydlige himmelstrøg strømmer nordpå for at køle af i sommermånederne, er blevet etableret i Danmark i løbet af de sidste par år. Dette fænomen er en reaktion på de ekstreme varmebølger, der har gjort det vanskeligt at nyde traditionelle sydeuropæiske feriemål. Danskere, der tidligere har rejst til Middelhavet, søger nu mod køligere destinationer for at få en mere behagelig ferieoplevelse.

Göhren: Paar läuft entlang grüner Dünen © DZT/Christoph Jorda

Coolcation er ikke kun begrænset til Danmark; flere nordeuropæiske lande oplever en stigning i turister fra syd, der ønsker at undslippe varmen. I takt med at temperaturen i Sydeuropa fortsætter med at stige, forventes dette fænomen at vokse, hvilket vil have betydelige konsekvenser for turistindustrien i hele Europa.

Flere Strandturister

Tyskland er en af de destinationer, der allerede ser en stigning i strandturismen. Ikke alle danskere er klar over, at Tyskland byder på brede, kridhvide strande og grønt hav samt temperaturer på mellem 20 og 30 grader hele sommeren. Et behageligt klima er en stadig vigtigere forudsætning for strandturister fra Nordeuropa, og stranddestinationerne langs Østersøen oplever et stigende besøgstal.

Timmendorfer Strand: Badebro ved Østersøen © DZT/Florian Trykowski

Praktisk og Bæredygtig

Især destinationer i Slesvig-Holsten, f.eks. strandbyerne Timmendorfer Strand og Scharbeutz, er populære strand- og kursteder. Kysten har både brede, hvide sandstrande, strandpromenader med hyggelige restauranter og imponerende strandhoteller helt ned til vandet. Øerne Föhr, Fehmarn og Rügen er andre eksempler på stranddestinationer, som nu får flere besøgende.

Kombinationen af et behageligt klima, let tilgængelighed og bæredygtige rejsemuligheder gør Østersøen til et attraktivt alternativ til de varmere middelhavslande. For danske familier, der søger en overkommelig og afslappende strandferie, er Østersøen nu et oplagt valg.

Related links

Emner

Kategorier


Om DZT
Det tyske turistråd (DZT) arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomiske anliggender og klimaindsats for at repræsentere Tyskland som turistdestination og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og private partnere og brancheorganisationer udvikler DZT strategier og marketingkampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som rejsedestination og for at tilskynde turister til at besøge landet.

DZT's primære strategiske indsatsområder er:

* Gennemføre målrettede markedsundersøgelser og analyser af markedsspecifik kundeefterspørgsel i forhold til forskellige aspekter af rejser i forbindelse med bæredygtighed og kultur blandt dem med værdibaseret livsstil.

* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling.

* Øge kendskabet til Destination Germany-brandet og styrke brandets profil med fokus på bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

DZT fremmer fremtidsorienteret turisme i tråd med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.

For at gøre indkommende turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig følger vores organisation en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. DZT positionerer Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked.

DZT er en pioner, indenfor interaktive teknologier (virtual, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre konversationsgrænseflader samt kunstig intelligens-applikationer som chatbots. For at sikre, at turisttilbud er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer DZT den tyske turistindustris open-data/knowledge graph-projekt.

DZT har 25 udenlandske agenturer, som det administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef
Media Content Panel
Bad Doberan_Heiligendamm_Strandkörbe_im_Abendlicht.jpg
Bad Doberan_Heiligendamm_Strandkörbe_im_Abendlicht.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
7360 x 4912, 25,6 MB
Download
Media Content Panel
Timmendorfer Strand_Timmendorfer_Strand_Badesteg_in_der_Ostsee.jpg
Timmendorfer Strand_Timmendorfer_Strand_Badesteg_in_der_Ostsee.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5620 x 3747, 14,4 MB
Download
Media Content Panel
Göhren_Paar_läuft_entlang_grüner_Dünen.jpg
Göhren_Paar_läuft_entlang_grüner_Dünen.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
6720 x 4480, 11,2 MB
Download

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information

Amaliegade 13
1256 København K
Danmark