Gå til indhold
Lübeck: old town of the Hanseatic city, Christmas market at the town hall © LTM / Olaf Malzahn
Lübeck: old town of the Hanseatic city, Christmas market at the town hall © LTM / Olaf Malzahn

Pressemeddelelse -

Kom i julestemning i Lübeck

De populære julemarkeder i Lübeck åber et efter et i denne uge, og der er masser at glæde sig til i den gamle hansestad. Byens gamle bydel danner den perfekte ramme for julemagi, og det er ikke uden grund, at Lübeck har fået tilnavnet ’Nordens Juleby’.

Danskerne elsker de tyske julemarkeder med tyske lækkerier direkte fra grillen, brændte mandler og varm Glühwein. Det er igen muligt at juleshoppe ubesværet i de tyske byer, og man skal ikke langt over den danske grænse for at nå det populære julemarked i Lübeck. Julemarkedet er et af danskerne fortrukne, og byen lever i dén grad op til sit tilnavn: ’Nordens Juleby’.

Julemarkedet finder sted i Lübecks gamle bydel, hvor byens 700 år gamle rådhus danner et naturligt centrum. Ved rådhusets indre gårdhave står den populære glaskuppel, som er smukt pyntet og det perfekte Instagram-spot. Det sker, at fortryllede eventyrvæsener kigger forbi, ligesom her vinteren igennem vil være en række aktiviteter.

Hele den gamle bydel er omdannet til et sandt juleeventyr, hvor mere end 10 forskellige markeder tilbyder varer til enhver smag.

”Julestemningen i Lübeck er magisk, og efter pandemien er der ingen tvivl om, at der bliver skruet ekstra op for julehyggen i år,” siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Lübeck: Glass Dome at Christmas Wonderland © LTM

Latinorytmer og fiskespecialiteter

Julemarkedet i Lübeck har mange traditioner, men der bliver også skabt fornyelse. Som noget nyt åbner der i år et spændende julemarked ved navn ’Hafenglühen an Drehbrückenplatz’. Som navnet antyder, ligger julemarkedet ved havnefronten, som med sin rustikke og industrielle charme allerede er et populært samlingssted om sommeren for lokale såvel som turister.

På markedet finder man velkendte lækkerier som gløgg og kager, men besøgende kan også glæde sig til lækre fiskespecialiteter og unikke produkter fra lokale startup-virksomheder. Gennem julen vil havnefronten også være scene for en række koncerter, der spænder fra klassiske julesange til DJ’s og latino-rytmer.

Lübeck: Drehbrückenplatz Lübeck © LTM

Julemagi for de mindste

Julemarkedets unge gæster kan glæde sig til at opleve den ægte julemagi, når Lübecks populære Christmas Wonderland åbner. I år er der to nisseskove, som ligger ved Det Europæiske Hansemuseum og på den blot 100 meter lange gade, Schrangen. Mellem de to områder ligger der 24 små julehytter, der hver fortæller en julehistorie. På Kleine Burgstrasse står et eventyrtræ, der også fortæller julehistorier til nysgerrige børneøre. Skriv et personligt juleønske og sæt det på et af de tre ønsketræer, som bare venter på at blive fyldt med ønsker.

Alle søndage før jul gæster julemanden Lübeck, og den 6. december kigger Sankt Nikolaus forbi for at fejre sin fødselsdag sammen med byens mange børn. Sankt Nikolaus er nemlig børnenes og de søfarendes skytshelgen.

Der er med andre ord masser af grunde til at besøge Nordens Juleby i år. 
Frohe Weihnachten.

Related links

Emner

Kategorier


Om GNTB

Tysk Turist Information (GNTB) er Tysklands nationale turistorganisation. Den arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomi og klima, for at repræsentere Tyskland som turistland og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og partnere fra den private sektor og brancheorganisationer, udvikler GNTB strategier og markedsføringskampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som turistmål og tilskynde turister til at besøge landet.

GNTB har en trestrenget genopretningsstrategi for at overvinde udfordringerne i forbindelse med genstarten efter COVID-19-pandemien:

* Øge kendskabet til brandet 'Rejselandet Tyskland' og styrke profilen med fokus på bæredygtighed og afbødning af klimaændringer

* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling

* Udvikling af evidensbaserede handlingsplaner på grundlag af målrettede markedsundersøgelser og løbende analyser af skiftende kundeefterspørgsel.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

GNTB fremmer bæredygtig og fremtidsorienteret turisme i overensstemmelse med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.

Bæredygtighed har været et centralt emne i mere end et årti, og vi beskæftiger os med bæredygtighed som et strategisk emne på tværs af alle områder af organisationen. Vores organisation følger en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. GNTB fremmer ansvarlig turisme, som er et vigtigt vækstområde, ved at præsentere Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked. Dette er særlig vigtigt, da pandemien har fremskyndet det globale skift i de rejsendes værdier i retning af større social og miljømæssig ansvarlighed.

GNTB er en pioner, når det gælder anvendelse af oplevelses teknologier (virtuel, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre samtale-interfaces samt applikationer med kunstig intelligens såsom chatbots. For at sikre, at turisttilbuddene er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer GNTB den tyske turistbranches open-data-projekt, som har til formål at udvikle en vidensgraf for turisme.

GNTB har 25 udenlandske agenturer, som administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information

Amaliegade 13
1256 København K
Danmark