Pressemeddelelse -
Hamborgs julehjerte banker
Hamborg tryllebinder i juletiden og lokker med overdådige julemarkeder og vinteraktiviteter i den søde juletid. I løbet af november forvandles Hamborg igen til en eventyrlig juleby. Hele 16 julemarkeder pryder den indre by, og alt fra juleparader til flyvende julemand skruer julestemningen i vejret. Denne oversigt giver dig et overblik over de mange muligheder for at opleve julens magi i den smukke storby og Hamborg er i julegavehumør og udlodder gavekort til ophold i storbyen.

De klassiske julemarkeder
Hamborgs mange julemarkeder indbyder til gode spadsereture fra marked til marked gennem byens stemningsfulde kvarterer. Det mest kendte marked er nok det historiske julemarked på Rathausplatz (25.11 - 23.12). 80 forhandlere og kunsthåndværkere sælger klassisk legetøj, træskærerarbejder og økologiske lækkerier. Det store højdepunkt er den »flyvende julemand«, som dagligt - kl. 16.00, 18.00 og 20.00 - flyver hen over markedets gæster og fortæller historien om rensdyret Rudolf.
Ikke langt derfra imponerer Weißer Zauber med sit stilrene, hvide tema. Dette julemarked ligger prominent på Jungfernstieg ved Binnenalsters (indre Alster). Besøgende fra hele verden nyder her den eksklusive atmosfære og den storslåede udsigt til det julepyntede Alster-juletræ midt i søen (18.11 - 23.12).
Bare 100 meter derfra lokker honningkage-landsbyen på Gänsemarkt. Pladsen forvandles i adventstiden til en idyllisk landsby (18. november - 23. december). Mens Rathausplatz og Gänsemarkt byder på tradition og Weißer Zauber på eksklusivitet, så tilbyder Winter Wald julemarked ved siden af Mönckebergstraße på en helt unik oplevelse. Julemarkedet ligger på Gerhart-Hauptmann-Platz og er et perfekt selfie-spot med en skov af ægte grantræer og naturtro skovbund (21.11.- 23.12.).

Julemarkeder ved vandet
Gå heller ikke glip af de maritime julemarkeder ved Hamborgs havn: ÜberQuell vintermarked ved Elben, beliggende mellem St. Pauli Elbtunnel og Fischmarkt, inviterer dig ind i en hyggelig vinterhave med overdådige og markante juletræer. Her serveres kulinariske lækkerier som den hjemmebryggede Weihnachtsbier, punch og glühwein, pizzaer, vegetariske lækkerier og vintersupper med krydderurter fra den lokale byhave GreenPauli. Lige overfor ligger vintermarkedet Strand Pauli, som byder gæsterne velkommen i et vinterlandskab med hjemmelavet Glühwein allerede fra d. 1. november.
Ved Landungsbrücken inviterer fire skandinaviske julebasarer dig på typisk og hjemmevandt nordisk julestemning med traditionelle delikatesser og regionale specialiteter fra Sverige, Finland, Norge og såmænd også Danmark (15.-17.11. og 22.-24.11.).
På julemarkedet ved Fleetinsel finder man, lidt væk fra byens travlhed og helt tæt på vandet, det perfekte sted til en afslappende kop Glüwein (21.11.-23.12.). Lidt længere væk ligger Marché de Noël, julemarkedet i Stadthöfen, hvor julestemningen flytter ind med festligt dekorerede træhytter og glimtende julelys. (14.11.-23.12.).

Og foran det gamle havnekontor på Überseeboulevard venter der de besøgende en helt særlig juleverden med HafenCity Christmas Market - The Christmas Lounge: Ud over omhyggeligt dekorerede stande og en adventskalender, som dagligt byder på små overraskelser, kan man her også spille vinter minigolf (18. november - 29. december).
Julemarkeder for voksne
Hansestaden fejrer ikke kun julen i al sin klassiske skønhed. Hamborg skiller sig også ud med julemarkeder, der fejrer adventstiden på hver deres måde.

Jul à la Reeperbahn: I adventstiden omdannes Spielbudenplatz til et anderledes julemarked. Mellem livemusik og erotiske juleengle hyldes kærlighedens fest på Santa Pauli. Her serveres drinks som »Bordsteinschwalben« eller »Nussknacker«. (11.11.-23.12.).
I hjertet af St. Georg vil Winter Pride - Hamborgs eneste queer-julemarked - igen i år åbne sine lyserøde porte og tiltrække besøgende til det populære område St. Georg med sin unikke atmosfære. Her afviger man fra traditionel julemusik og byder i stedet på pulserende beats fra trendy DJ's, der skaber en festlig stemning hver fredag og lørdag fra kl. 19 (16.11 - 22.12)

Juleaktiviteter for børn
Hamborg er ikke kun en by for voksne i juletiden, byen har masser af overraskelser i ærmet til de mindste julefans. På Hamborgs eventyrskibe på Binnenalster kan både store og små nyde hyggelige stunder med småkagebagning, spændende teaterforestillinger og ansigtsmaling (28.11 til 23.12).

Hver lørdag i advent fyldes Mönckebergstraße af liv og glade farver, når julemænd, nisser og festlige vogne trækker gennem gaderne. Det er en oplevelse, der vil begejstre både børn og voksne. (30.11., 7.12., 14.12., 21.12.)
På Bahrenfeld travbane præsenteres et unikt julecirkus med dristige stunts og imponerende akrobatik. Og det bliver ikke mere enestående end når det legendariske loppecirkus Flohfreddy gæster showet (14.12.-05.01.)
Fra 14. november til 12. januar forvandles Loki-Schmidt-Garten (Botanisk Have) til en lysende vinteroase. Følg den næsten 2 kilometer lange rute og lad dig betage af de fantastiske lyssætninger. Det er en unik mulighed for at opleve haven på en helt ny måde.

Vind drømmerejse til Hamborg:
Hamburg Tourismus udlodder en fantastisk rejsepakke for to. deltag i konkurrencen før den 31. december. Der udloddes 2 skønne rejsepakker for to personer. Pakken inkluderer overnatning på et lækkert hotel, et Hamburg CARD til fri transport og en bunke kuponer til byens bedste attraktioner. Deltag i konkurrencen her: https://www.hamburg-tourism.de...
Related links
Emner
Kategorier
Om DZT
Det tyske turistråd (DZT) arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomiske anliggender og klimaindsats for at repræsentere Tyskland som turistdestination og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og private partnere og brancheorganisationer udvikler DZT strategier og marketingkampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som rejsedestination og for at tilskynde turister til at besøge landet.
DZT's primære strategiske indsatsområder er:
* Gennemføre målrettede markedsundersøgelser og analyser af markedsspecifik kundeefterspørgsel i forhold til forskellige aspekter af rejser i forbindelse med bæredygtighed og kultur blandt dem med værdibaseret livsstil.
* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling.
* Øge kendskabet til Destination Germany-brandet og styrke brandets profil med fokus på bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer.
Fokus på bæredygtighed og digitalisering
DZT fremmer fremtidsorienteret turisme i tråd med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.
For at gøre indkommende turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig følger vores organisation en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. DZT positionerer Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked.
DZT er en pioner, indenfor interaktive teknologier (virtual, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre konversationsgrænseflader samt kunstig intelligens-applikationer som chatbots. For at sikre, at turisttilbud er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer DZT den tyske turistindustris open-data/knowledge graph-projekt.
DZT har 25 udenlandske agenturer, som det administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.