Gå til indhold
Hamburg Bunker © Planungsbüro
Hamburg Bunker © Planungsbüro

Pressemeddelelse -

Den grønne bunker i Hamborg er åbnet

Spektakulær udvidelse af kæmpe bunker: 58 meter grøn oase med kultur, hotel og gastronomi.

Det mest imponerende byggeprojekt i Hamborg siden åbningen af Elbphilharmonie slog d. 5 juli endelig dørerne op for offentligheden. Den gigantiske bunker fra anden Verdenskrig, i hjertet af St. Pauli, står nu klar til at blive indtaget efter flere års ombygning. Ud over det allerede åbnede REVERBB by Hard Rock Hotel, spændende gastronomi og masser af plads til kvarterets kultur, byder Hamborg Bunker på en overflod af grønne uderum med en offentlig taghave i 58 meters højde, en grøn gangbro, unik panoramaudsigt over storbyen og et mindesmærke for ofrene og tvangarbejderne fra anden verdenskrig. I løbet af de sidste fem år er "Green Bunker" blevet en ny kreativ, urban oplevelse for Hamborgs indbyggere og turister fra hele verden. Med de nye byrum har Hamborg sikret sig et nyt arkitektur- og turist-trækplaster og har med denne overdådige grønne kulturoase forbedret storbymiljøet midt i det livlige St. Pauli kvarter.

Den store bunker, der blev bygget som luftværnsbunker i 1942, har altid fyldt godt i landskabet. Den grå betonklods tårner sig op i Heiligengeistfeld midt i St. Pauli, og har i årtier huset medievirksomheder, en populær natklub og det verdenskendte kammerorkester Ensemble Resonanz. Med dette enestående landskabsarkitektur-projekt er bunkeren udvidet og forvandlet, siden 2019 er bygningen vokset med ikke mindre end 20 meter. Fem nye etager tårner sig op over den grå betonblok til i alt 58 meter, og med kraner er der løftet over 20.000 træer, buske og planter op på toppen. Næsten 10.000 kvadratmeter bunker er blevet beplantet, og resultatet er et unikt offentligt rum til kultur, gastronomi og rekreation.

©HMG/Hamburgviews/Matthias Plander

Grøn opstigning til panoramaudsigt

Taghaven på Hamburg Bunker er åben for offentligheden og byder på en spektakulær 360-graders udsigt over Hamborg fra sine 58 meters højde - helt sikkert et nyt hotspot i byen. Haven kan nås enten via 335 trappetrin eller den 560 meter lange gangbro med rækværk, som slynger sig fra tærrenet på bunkerens nordside og giver en imponerende panoramaudsigt i alle retninger på vej op til toppen. Under kyndig vejledning af naturforskere er der i alt plantet 4.700 træer og 16.000 buske på bunkeren, hvilket har skabt de omkring 10.000 m2 grønne fællesarealer. Det gør Hamborg bunkeren til et internationalt flagskibsprojekt for klimatilpasning i storbyer. Det er gratis at besøge bunkeren via gangbroen, og fællesområderne er åbne om sommeren mellem kl. 7 og 23. Taghaven har plads til maksimalt 900 personer, hvilket styres af AI-assisteret kameraovervågning.

Et unikt koncept: Hotellet som en kulturel smeltedigel

Åbningen af REVERB by Hard Rock Hotel Hamburg, som optager en stor del af tilbygningen, er også en sensation. Det er det første hotel under det nye Hard Rock-brand i Europa, og med sine 134 værelser og suiter er hotellet baseret på et helt unikt koncept: Det er tænkt som et dynamisk, kulturelt center, der forbinder og inspirerer kunstnere, musikelskere, lokale og rejsende, og der er planlagt events som koncerter og optrædener af lovende nye kunstnere.

Kreative madkoncepter og kunstnerlejligheder

REVERB Hotel har en særlig funktion ud over den traditionelle hoteldrift: Tre 40 m2, møblerede gæstelejligheder til kunstnere eller legatmodtagere fra Hamburgs kulturinstitutioner kan fremover lejes gennem det tyske ministerium for kultur og medier. "Vi er glade for at kunne tilbyde kreative sjæle et inspirerende åndehul, hvor kunstnere kan udfolde sig i en helt særlig atmosfære," siger Till Westheuser, hoteldirektør for REVERB Hamburg. ”Det er vigtigt for os at fremme kultur- og mediesektoren, især i vores bydel” fortsætter han.

Ud over hoteldriften er der fem spisesteder i bunkeren, som ikke kun er åbne for hotellets gæster men også for besøgende udefra: "Constant Grind" kaffebaren med panoramaudsigt, "Karo & Paul by Frank Rosin" bar i tre etager med levende musik, hovedrestauranten "La Sala" og på tagterrassen "Green Beanie" med skiftende gastronomiske tilbud.

© HMG/Hamburgviews/Matthias Plander

Bunker samler St. Pauli

Beboerinitiativer fra de nærliggende bydele, Karoline- og Schanzen-Viertel, blev inddraget i planlægningen af projektet. Ud over de mere kommercielle tiltag blev Georg Elser Halle skabt som en ny hal til 2.200 mennesker, som bruges til koncerter og kulturelle arrangementer men også til skoleidræt og rum til nærmiljøkultur. Der vil også være et mindesmærke og informationscenter i stueetagen for ofrene for naziregimet og Anden Verdenskrig - især de mere end 1.000 tvangsarbejdere, der opførte bygningen på bare 300 dage tilbage i 1942.

Den frygtindgydende betonklods, der er forbundet med grusomme oplevelser, bliver således omdannet til en positiv, grøn kulturoase med høj oplevelsesværdi for nærmiljøet, en sand berigelse for den tætbefolkede bydel.

Related links

Emner

Kategorier


Om DZT
Det tyske turistråd (DZT) arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomiske anliggender og klimaindsats for at repræsentere Tyskland som turistdestination og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og private partnere og brancheorganisationer udvikler DZT strategier og marketingkampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som rejsedestination og for at tilskynde turister til at besøge landet.

DZT's primære strategiske indsatsområder er:

* Gennemføre målrettede markedsundersøgelser og analyser af markedsspecifik kundeefterspørgsel i forhold til forskellige aspekter af rejser i forbindelse med bæredygtighed og kultur blandt dem med værdibaseret livsstil.

* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling.

* Øge kendskabet til Destination Germany-brandet og styrke brandets profil med fokus på bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

DZT fremmer fremtidsorienteret turisme i tråd med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.

For at gøre indkommende turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig følger vores organisation en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. DZT positionerer Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked.

DZT er en pioner, indenfor interaktive teknologier (virtual, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre konversationsgrænseflader samt kunstig intelligens-applikationer som chatbots. For at sikre, at turisttilbud er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer DZT den tyske turistindustris open-data/knowledge graph-projekt.

DZT har 25 udenlandske agenturer, som det administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information

Amaliegade 13
1256 København K
Danmark