Gå til indhold
Saale-Weinmeile – Pinsens vinvandring i Tysklands nordligste vinområde

Blogindlæg -

Saale-Weinmeile – Pinsens vinvandring i Tysklands nordligste vinområde

Saale-Weinmeile er en årlig tilbagevendende pinsebegivenhed. Lørdag og søndag i pinsen - i år den 14. & 15. maj - byder vinruten Saale-Weinmeile således for 15. gang vinvenner og fans af vinregionen Saale-Unstrut til at smage på regionens vine, der hvor den gror. Saale-Weinmeile består af en 6 km lang strækning, der går fra kurbyen Bad Kösen til vinlandsbyen Roßbach. Du vandrer langs vinstokkene fra beværtning til beværtning, der ligger som perler på en række for foden af vinmarkerne. Undervejs står omkring 40 lokale vinbønder og beværtninger klar til at udskænke vin fra de omkringliggende vinmarker – flere steder til lyden af livemusik.

Værterne på de forskellige gårde og beværtninger byder selvfølgelig også på en bid brød, så vinen ikke drikkes på tom mave. Og der er noget for en hver smag! Her kan du nemlig vælge imellem alt fra Thüringer Rostbratwurst, Bretzel, oste-druespyd, friske hvide asparges, Flammkuchen og meget andet. Ingen behøves at gå sultne fra Saale-Weinmeile!

Når du ankommer til Roßbach eller Bad Kösen, afhængig af hvilken vej du vælger at gå ruten, bør du som det første investere i en ”vinsnor”. En vinsnor består i alt sin enkelthed af en lædersnor fastgjort til en glasholder, så du kan bære dit vinglas rundt om halsen, mens du vandrer fra sted til sted. Samtlige beværtninger undervejs udleverer mod pant et glas, og du kan til hver en tid få byttet dit glas til et rent.

Saale-Weinmeile har igennem de sidste 15 år udviklet sig til lidt af en folkefest, der i pinsedagene trækker mange mennesker til. De fleste gæster er lokale og folk fra de omkringliggende større byer som Halle og Leipzig, men også flere og flere turister langvejs fra finder vej til Saale-Weinmeile. Og det er ikke kun vinen og den gode stemning i pinsedagene, der får folk til at valfarte til vinregionen – også den smukke natur og det enestående klima ved Saale-Unstrut er med til at gøre området til et yndet udflugtsmål – også på andre tider af året end i pinsen.

Saale-Unstrut, der er Tysklands nordligste vinområde, består nemlig af romantiske vinbjerge med stejle terrasser, henrivende floddale, århundreder gamle stengærder og hyggelige hytter. Vinregionen Saale-Unstrut strækker sig over et område på 665 hektar, hvoraf størstedelen ligger i delstaten Sachsen-Anhalt. Saale-Weinmeile udgør således kun en meget lille del af vinregionen Saale-Unstrut. På den 60 km lange Weinstraße Saale-Unstrut vil du kunne opleve – og smage - områdets vinhistorie, som har præget områdets identitet i gennem mere end 1000 år.

Saale-Unstrut-vine er kendetegnet ved deres elegance og en frugtagtig bouquet med mineralske nuancer. I alt dyrkes der i regionen ca. 30 forskellige druesorter - overvejende tørre hvidvinssorter. De druer, du hyppigst støder på, er Müller-Thurgau efterfulgt af Weißburgunder og Silvaner. Kun 25% af den vin, der dyrkes i området, bliver til rødvin. Her er det drusorter som Portugieser, Blauer Zweigelt og Spätburgunder, der dominerer – og for den sags skyld imponerer!

Tid og sted

Saale-Weinmeile finder sted hvert år i pinsen. I 2016 er det d. 14. & 15 maj. Du kan starte din vinvandring på Saale-Weinmeile allerede fra kl. 9.00 om morgenen.

Arrangør:

Saale-Weinmeile e.V.
August-Bebel-Str. 4
06628 Bad Kösen

http://www.saale-weinmeile.de/

Emner

Kontakt

Tysk Turist Information

Tysk Turist Information

Media Content Panel
Par drikker vin blandt vinstokkene
Par drikker vin blandt vinstokkene
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.tiff
Størrelse:
1654 x 2481, 11,8 MB
Download
Media Content Panel
Vinterrasse ved Freyburg /Saale
Vinterrasse ved Freyburg /Saale
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.tiff
Størrelse:
2480 x 2075, 14,7 MB
Download
Media Content Panel
Saale Weinmeile 2015
Saale Weinmeile 2015
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1280 x 720, 685 KB
Download
Media Content Panel
Saale-Weinmeile 2015
Saale-Weinmeile 2015
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3264 x 2340, 3,46 MB
Download
Media Content Panel
Saale-Unstrut vinskilt
Saale-Unstrut vinskilt
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1280 x 720, 485 KB
Download

Relateret materiale

Worpswede: Vindmølle i Teufelsmoor i Niedersachsen© TMN GmbH / Francesco Carovillano

Guide: De små byer og det stille (rejse)liv trækker

Noget tyder på, at de små tyske byer og det stille rejseliv trækker. Der, hvor bindingsværkshusene står side om side, de små spændende kunsthåndværkere med keramik, smykkekunst og smukke tekstiler stadig sprudler, og hvor de gamle sidder på bænke og drøfter den vilde verden – som er langt væk. Når vi igen må rejse, ser det ud til, at mange danskere vil søge de mindre destinationer.

Tysk porresuppe med ost og hakket kød

Tysk porresuppe med ost og hakket kød

Denne suppe er en tysk klassiker, der får dig til at smelte. Samtidig er det en fyldig suppe, der med garanti sørger for, at du ikke går sulten fra bordet. Suppen er klar på under 30 minutter og opskriften nedenfor rækker til 4 personer.

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information

Amaliegade 13
1256 København K
Danmark