Gå til indhold
Spiegelau: Stone Gorge in the Bavarian Forest National Park ©  GNTB/Francesco Carovillano
Spiegelau: Stone Gorge in the Bavarian Forest National Park © GNTB/Francesco Carovillano

Blogindlæg -

Den grønne pris fortsætter

I år var første gang vi uddelte Den Grønne Pris - en pris, der blev tildelt den bedste publicerede artikel i 2023, der omhandler eller berører bæredygtige rejser i Tyskland. Flyskam har siden været en reel ting men også cancelled igen - vi har aldrig rejst så meget og på så mange oversøiske rejser som nu, vi rejser seriøst igennem. Bortset fra det, er der en stigende gruppe rejsende, der virkelig gerne vil rejse grønnere, de ved bare ikke helt hvordan man gør - eller om det overhovedet fungerer.

Ansvar for Bæredygtighed

Sådan helt mainstream er der lagt op til, at det er destinationerne, flyselskabet, og kort sagt ”alle de andre”, der skal sørge for vores gode samvittighed. Tyskland har accepteret udfordringen, og det flyder med grønne certificeringer, ikke bare på hoteller men i hele byer syd for grænsen. Man kan fristes til at sige, at det er typisk tysk, når det er bedst.

Rejsetrends og Nærområder

Rejsetrenden, at undlade at tage til den anden side af kloden, men i stedet finde lignende wauw-locations i nærområdet, er en tendens, der for mig selvfølgelig lander rigtig godt i tysk jord. Tyskland har nemlig både floder, sydlige solrige egne, Riviera, bjerge, storslået natur, über fede storbyer og kultur ohne ende.

'Workless' og 'Workcation'

En anden tendens, der også er til at tage at føle på, er ’workless’: En markant ændring, der åbner for muligheden og behovet for længere og billigere ferier med hele familien. Og så er der workation - en også stigende tendens, hvor ferie og arbejde smelter sammen. David Mitchell siger: ”Rejs langt nok, og du vil møde dig selv”. En påstand, der ret præcist minder mig på, hvorfor jeg længes efter at rejse. Det ultimative udbytte er at sætte tempoet ned, lære nyt og komme hjem til mig selv. But who is counting? Jeg vil påstå, at det næppe er de antal kilometer jeg rejser der virkelig batter, men derimod længden af ferien. Der er mange måder at rejse på, men helt sikkert er det, at længere ferier betaler sig, hvis man går op i at spare CO2.

”Verden er det smukkeste sted og værd at kæmpe for", Hemmingway. Vi kæmper videre og opfordre igen i år til at indsende kvalificerede artikler.

Prismodtageren

Den Grønne Pris gik i år til Per Munch, som i 2023 udgav ikke mindre end 4 artikler udgivet af Politiken, som alle var kvalificerede til prisen.

Per Munch var på sit egen workless eventyr da prisen blev tildelt, derfor er den først overrakt til ham for nylig i en uformel stund på mit kontor.

Med i opløbet var fremragende artikler skrevet af:
Hanne Højberg, for artiklen 'Tilbage til fortiden i østtysk ferieby', om Schmilka i det Saksiske Schweiz udgivet af Jysk Fynske Medier.

Jytte Flamsholt, for artiklen 'Bliv lidt længere, brug offetlig transport, og tag ud af de store byer', en artiklen der beskriver vores grønne profil og budskaber, udgivet af Jyllandsposten.

Carsten Grubach for artiklerne om Biohotel i Schwerin, udgivet af Jysk Fynske Medier og artiklen 'Tyskerne vil også gøre dig lidt grønnere' en engageret og bred dækning af vores grønne Kickoff.

Juryens Begrundelse

Per Munch formår med stor dygtighed at finde nye vinkler og beskrive steder og oplevelser med et fokus på de nære lokalområder, bæredygtige sociale og økonomiske initiativer. Især reportagen om Hafencity i Hamburg er et godt eksempel herpå.

Per Munch formidler Hafencity fra en klimasikringsvinkel og ved at inddrage lokale stemmer, fremstår artiklen særdeles aktuel og relevant. Artiklen fungerer dermed som en rejsereportage og giver et spændende indblik i en moderne bydel i en tysk storby.

Per Munch formår især at formidle teknologisk bæredygtighed og innovation i Tyskland på en måde, hvor det bliver lokalt, interessant og relaterbart.

Prisen

Prisen var et indrammet litografi af kunstner-duoen Hvass & Hannibal, som netop har lavet dette værk efter en bæredygtig inspirationsrejse til Mecklenburg Vorpommern.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information

Amaliegade 13
1256 København K
Danmark