Nyhed -
Alex fra TUBA lægger navn til smykke
Med ordene KONTRA TABU smedet ind i brystet, har tidligere TUBA-bruger Alex Krath Klemensen for evigt mindet sig selv om, at han lever bedst i åbenhed om sin opvækst. En opvækst med for meget druk og for mange hemmeligheder. Ordene er så stærke, at de i dag er basis for designet af TUBAs nye smykke som kommer til salg i næste uge.
Da Alex for første gang trådte ind i lokalerne i TUBA, fyldte familiens hemmelighed og det store tabu en stor del af ham og hans liv. I TUBAs gruppeterapi, opdager Alex, at det netop er ved at bryde tabuet og tale det væk, at han kan begynde at blive et helt menneske.
’Jeg opdagede, at jeg ikke kunne være mig, når jeg skulle bruge så meget energi på at skjule en stor hemmelighed. I gruppen øvede jeg mig på at sige det hemmelige højt, og det var en stor forløsning for mig, for jo mere jeg talte hemmeligheden væk, jo mere kontrol fik jeg over mit eget liv, husker Alex og minder sig selv om, at hemmeligheden jo ikke var hans – det var hans mors, og han nægtede at bære hendes facade.
Related links
Emner
- Sociale spørgsmål
Kategorier
- unge
- tabu
- misbrug
- tuba