Pressemeddelelse -

Fjerner let de blå-sorte mærker på egetræsgulvet

Trip Trap WoodCare har udviklet et nyt rensemiddel, der på 30 minutter kan opløse og fjerne de mørke mærker på eg.

Et egetræsgulv kan meget let få nogle grimme blå-sorte mærker eller ringe. Det skyldes, at eg har et meget højt naturligt indhold af garvesyre, og når det kommer i forbindelse med metal og fugt, sker der en kemisk reaktion, hvor der ganske enkelt dannes blæk, som sætter sig i træets overflade.

Hidtil har det kun været muligt at fjerne disse mærker effektivt ved en afslibning af gulvet. Men nu er der kommet en meget lettere løsning.

TripTrap WoodCare har nemlig udviklet en ny ”førstehjælp” i form af et rensemiddel, der hurtigt kan opløse og neutralisere den dannede kemiske blækforbindelse. Nyheden hedder ”Trip Trap Pletfjerner til Egetræ” og er en tyktflydende væske, der blot skal sprayes på de blå-sorte mærker og have lov at virke i omkring 30 minutter. Væsken tørres herefter af, og mærket er væk. Det rensede område skal til slut igen påføres en overfladebeskyttelse som det øvrige gulv.

Mærkerne på eg kan opstå meget hurtigt og uventet. Det behøver nemlig ikke være en ”ren” metalgenstand, der sættes på træet. Mange andre ting som eksempelvis keramisk glasur indeholder også metal-forbindelser, der kan skabe den kemiske reaktion. Og hvis genstanden er varm, kan der let dannes tilstrækkeligt med kondens.

”Trip Trap Pletfjerner til Egetræ” kan naturligvis også anvendes på andre træsorter, men det er især på egetræ, at ”blæk”-problemet er fremtrædende på grund af det høje naturlige indhold af garvesyre. Det nye rensemiddel er velegnet på egetræsgulve med ubehandlet, sæbebehandlet, oliebehandlet og voksbehandlet overflade.

Trip Trap WoodCares produkter sælges landet over gennem førende byggemarkeder, tømmerhandler og farvehandler. ”Trip Trap Pletfjerner til Egetræ” leveres som spray i en 0,25 l. flaske, og den vejledende udsalgspris er 119,95 kroner.

Trip Trap Pletfjerner til Egetræ from WoodCare on Vimeo.

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

Kategorier

  • plejeprodukter
  • gulvpleje
  • pletfjerner
  • træpleje
  • trægulv
  • trip trap woodcare
  • fjern pletter

Om Trip Trap WoodCare

Udvikler, producerer og markedsfører et komplet program til grundbehandling og pleje af træoverflader til konsumentmarkedet såvel som til det industrielle marked for overfladebehandling.

Firmaet er markedsledende på det danske konsumentmarked samt på en række eksportmarkeder. Industriprodukterne sælges til ledende parket- og møbelfabrikker i Europa, Kina, Sydøstasien og USA. Produkterne markedsføres og sælges i udlandet under varemærket ’WOCA Denmark’.

Se mere på www.triptrapwoodcare.dk.

Kontakt

Jesper Vendelbo

Pressekontakt Salgschef, Danmark 61208372
Media Content Panel
Brug af Trip Trap Pletfjerner til Egetræ
Licens:
Brug i medier
Download