Nyhed -

​Trængsel i Trekantområdet forværret i 2019

Sidste år steg hverdagstrafikken på nogle af de i forvejen mest belastede strækninger i Trekantområdet med mellem 1,9 og 5,9 procent. Det viser helt nye tal fra Vejdirektoratet.

For et par uger siden offentliggjorde Dansk Industri en analyse, der viste, at trængslen på de danske veje årligt koster samfundet op mod 27 milliarder kroner. Et af de steder, der for alvor sættes penge til, er i Trekantområdet, og nye tal fra Vejdirektoratet viser, at der ikke er tegn på, at trafikken mindskes. Tværtimod.

Hverdagstrafikken på tre af de i forvejen mest trafikerede strækninger i Trekantområdet – nemlig motorvejen rundt om Kolding, Lillebæltsbroen og Vejlefjordbroen – er steget med mellem 1,9 og 5,9 procent. Det er væsentligt mere end den stigningstakst på 1,2 procent, som Vejdirektoratet og Transportministeriet bruger i deres prognosemodeller.

- Vi ser frem til regeringens nye infrastrukturplan, hvor der forhåbentligt er afsat penge til at løse de store trafikale udfordringer, vi har i Trekantområdet. Det vil gavne hele landet. Vi er et vækstcentrum, og det sted i landet, der næstefter Hovedstaden, leverer det største bidrag til Danmarks velstand. Den vækst bliver vi nødt til at sikre med kloge og rettidige investeringer i infrastrukturen, siger Jens Ejner Christensen, formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle.

På motorvejen rundt om Kolding, hvor der allerede i dag er kritisk trængsel, steg trafikken sidste år med 1,9 procent. Her spilder bilister så meget tid med at sidde i kø, at en udvidelse af motorvejen vil kunne tjene sig hjem på cirka 7 år. Med en samfundsøkonomisk rente på 13,8 procent er det faktisk dét større vejprojekt i Danmark, der allerbedst kan betale sig.

Emner

  • Transport

Regions

  • Syddanmark

Kontakt

Jens Ejner Christensen

Formand, Trekantområdet Danmark/borgmester i Vejle 20163214

Relateret materiale

​Kø om Kolding koster samfundet dyrt

En udvidelse af motorvejen rundt om Kolding er ikke alene nødvendig. Det er også en god forretning, der vil kunne tjene sig ind på cirka 7 år.

​Transportordfører vil af med trængsel i Trekantområdet

Den konservative transportordfører Niels Flemming Hansen vil arbejde for, at de tiltrængte infrastrukturprojekter i Trekantområdet igen kommer med i en ny aftale. Det sagde han på et møde på Christiansborg i går.

​Trængsel i Trekantområdet var på Transportudvalgets dagsorden

Trekantområdet Danmarks formand og næstformand har i dag været på Christiansborg for at drøfte den stigende trængsel i Danmarks vigtigste vejkryds med Transportudvalget. Og formand Jens Ejner Christensen vurderer, at politikerne var lydhøre overfor de medbragte løsningsforslag.

Minister: Trængsel i Trekantområdet skal løses

Borgmestrene i Trekantområdet har nu fået Transportministerens ord på, at den stigende trængsel i Trekantområdet skal løses inden en eventuel Kattegatforbindelse. Det er et løfte, som borgmestrene har i sinde at holde ministeren op på.

​Borgmestre: Kattegatforbindelse må ikke skygge for mere akutte projekter

De syv borgmestre i Trekantområdet har netop sendt et fælles brev til transportminister Ole Birk Olesen. I brevet udtrykker de bekymring for, at det nylige fokus på en Kattegatforbindelse resulterer i en udskydelse af akutte infrastruktur- og trængselsprojekter i Trekantområdet.

Syv borgmestre og DI: Folketinget bør prioritere infrastruktur i Trekantområdet højt

​Der skal lægges væsentlige investeringer i infrastruktur i Trekantområdet, når partierne på Christiansborg skal forhandle en længe ventet infrastrukturinvesteringsplan i det kommende Folketingsår. Det er de syv borgmestre i Trekantområdet enige om – og det er Dansk Industri Trekantområdet enige med de syv borgmestre i.