Nyhed -

​Kø om Kolding koster samfundet dyrt

En udvidelse af motorvejen rundt om Kolding er ikke alene nødvendig. Det er også en god forretning, der vil kunne tjene sig ind på cirka 7 år.

En netop offentliggjort analyse fra Dansk Industri viser, at trængsel på de danske veje årligt koster samfundet op mod 27 milliarder kroner.

Et af de steder, hvor der for alvor sættes penge til, er i Trekantområdet. Blandt andet på motorvejen rundt om Kolding, hvor bilister hver dag spilder så meget tid med at sidde i kø på grund af trængsel, at en udvidelse af motorvejen vil kunne tjene sig hjem på cirka 7 år. Med en samfundsøkonomisk rente på 13,8 procent er det faktisk dét større vejprojekt i Danmark, der allerbedst kan betale sig.

Projektet var derfor også med på den tidligere regerings liste over infrastrukturprojekter, som skal gennemføres de kommende år, og Koldings borgmester Jørn Pedersen forventer også, at den er med blandt investeringer i den infrastrukturplan, som den nye regering efter al sandsynlighed får forhandlet færdig før sommerferien 2020.

- Det haster med at få sat gang i udvidelsen. Trængsel på motorvejen rundt om Kolding er allerede kritisk. Vi oplever dagligt lange køer og forsinkelser i myldretiden til stor gene for både vores borgere og virksomheder. VVM undersøgelsen er lavet, og med den tårnhøje samfundsøkonomiske rente på 13,8 procent er der ingen grund til at udsætte det længere, siger Jørn Pedersen.

Emner

  • Transport

Regions

  • Syddanmark

Kontakt

Jørn Pedersen

Borgmester i Kolding 51482738

Relateret materiale

​Transportordfører vil af med trængsel i Trekantområdet

Den konservative transportordfører Niels Flemming Hansen vil arbejde for, at de tiltrængte infrastrukturprojekter i Trekantområdet igen kommer med i en ny aftale. Det sagde han på et møde på Christiansborg i går.

​Trængsel i Trekantområdet var på Transportudvalgets dagsorden

Trekantområdet Danmarks formand og næstformand har i dag været på Christiansborg for at drøfte den stigende trængsel i Danmarks vigtigste vejkryds med Transportudvalget. Og formand Jens Ejner Christensen vurderer, at politikerne var lydhøre overfor de medbragte løsningsforslag.

Minister: Trængsel i Trekantområdet skal løses

Borgmestrene i Trekantområdet har nu fået Transportministerens ord på, at den stigende trængsel i Trekantområdet skal løses inden en eventuel Kattegatforbindelse. Det er et løfte, som borgmestrene har i sinde at holde ministeren op på.

​Borgmestre: Kattegatforbindelse må ikke skygge for mere akutte projekter

De syv borgmestre i Trekantområdet har netop sendt et fælles brev til transportminister Ole Birk Olesen. I brevet udtrykker de bekymring for, at det nylige fokus på en Kattegatforbindelse resulterer i en udskydelse af akutte infrastruktur- og trængselsprojekter i Trekantområdet.

​Trængsel i Trekantområdet forværret i 2019

Sidste år steg hverdagstrafikken på nogle af de i forvejen mest belastede strækninger i Trekantområdet med mellem 1,9 og 5,9 procent. Det viser helt nye tal fra Vejdirektoratet.

Syv borgmestre og DI: Folketinget bør prioritere infrastruktur i Trekantområdet højt

​Der skal lægges væsentlige investeringer i infrastruktur i Trekantområdet, når partierne på Christiansborg skal forhandle en længe ventet infrastrukturinvesteringsplan i det kommende Folketingsår. Det er de syv borgmestre i Trekantområdet enige om – og det er Dansk Industri Trekantområdet enige med de syv borgmestre i.