Nyhed -

​Festugen havde det bedste år nogen sinde

Trekantområdets Festuge har for alvor fået fat i publikum, viser tallene fra årets festuge. Men ambitionerne stopper ikke ved det, lover arrangørerne.

For en måned siden sluttede dette års udgave af Trekantområdets Festuge efter ti dage med flere end 600 kulturoplevelser i de syv kommuner. Og skal man dømme efter tallene, har det været den bedste festuge siden begyndelsen i 2013.

Antallet af besøgende i år blev således anslået til 171.215, hvilket er en stigning på cirka 7000 i forhold til året før. Reelt er tallet dog noget højere, da der ikke tælles besøgende til alle arrangementer.

En anden positiv udvikling er, at kendskabsgraden stiger stødt for hvert år. I 2018 kendte 83 procent af de adspurgte Trekantområdets Festuge. I 2017 var det 76 procent.

- Vi har da svært ved at få armene ned. Men det havde vi faktisk også inden tallene kom. Selv om det er fantastisk, at flere kender festugen og kommer til arrangementerne, er det jo lige så vigtigt, at gæsterne har en god oplevelse. Og det er klart vores opfattelse efter de mange positive tilbagemeldinger, vi har fået, siger Pernille Holmskov, chefkonsulent og tovholder på Trekantområdets Festuge.

I år havde festugen givet kunstoplevelser en højere prioritet end tidligere ved blandt andet at samle store dele af kunsten i syv udvalgte Art Zones. Det gjorde, at folk i højere grad fik øje på den – også selvom de ikke på forhånd havde planlagt at skulle på kunstudstilling.

En af festugens største succeser var da også inden for kunst, nemlig Martin Creeds installation ”Half the air in a given space”, hvor publikum kunne gå på opdagelse mellem 18.000 balloner i billetsalget på Fredericia Banegård, på Kolding Bibliotek og i byrådssalen på Vejle Rådhus. Udstillingen var den verdensberømte kunstners første solo-udstilling i Danmark, og den blev en kæmpe publikumsmagnet med 7000 besøgende.

- Festugens DNA har altid været, at der skal være kultur på mange forskellige niveauer – og at der skal være noget for alle. Det laver vi ikke om på. Men den store opbakning til Martin Creeds udstilling og de mange positive reaktioner på den, har givet os blod på tanden til at binde an med flere arrangementer i dén kaliber. Udstillingen er jo det bedste bevis på, at Trekantområdet sagtens kan bære kunst i verdensklasse – det har vi publikum til, siger Pernille Holmskov.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • festuge 2018

Regions

  • Syddanmark

Kontakt

Pernille Holmskov

Kultur- og eventchef Kultur 21347994

Relateret materiale

International gadeteaterfestival indtager Festugen

Kæmpe dinosaurer, en forvokset familie, en stærk kvinde og skøre ryttere på kunstige heste. Trekantområdets gader byder i år velkommen til internationale og nationale artister i festugen 2018, hvor sTREet – International Gadeteaterfestival tilbyder mangeartede forestillinger i både større og mindre byer.

International anerkendt kunstner gæster Trekantområdets Festuge med berømt ballon-installation

Trekantområdets Festuge vil få et ambitiøst og internationalt format, når den verdensberømte britiske kunstner Martin Creeds installation "Half the Air in a Given Space" vises for et dansk publikum netop her. Trekantområdets Festuge har i år, et særligt fokus på kunst, og én af hovedattraktionerne for programmet bliver således Martin Creeds anerkendte interaktive kunstværk.

Trekantområdet præsenterer Martin Creeds første solo- udstilling i Danmark

Kulturregion Trekantområdet har fået en unik mulighed for at præsenterer Martin Creeds kunstinstallation "Half the Air in a Given Space" hele tre steder i Trekantområdet fra d. 24. august til d. 2. september 2018. Den britiske kunstner med hans humorfyldte og tankevækkende værker har gjort ham til et af de største navne på den internationale samtidskunstscene.

Festugen når nye højder i 2018

Med 450 arrangementer er der lagt op til endnu en forrygende Festuge, når de syv trekantkommuner forener kræfterne og lægger sig i selen for at give egne borgere og besøgene sjove, anderledes og tankevækkende oplevelser. Kunsten er blevet mere synlig, og det samme er den internationale profil. Det omfattende program bliver lanceret tirsdag den 12. juni.

Festuge øger satsning på kunst

Kunstoplevelser får en højere prioritet ved dette års udgave af Trekantområdets Festuge i slutningen af august. Det sker blandt andet ved at samle oplevelserne i syv udvalgte Art Zones.

Festugen åbnes af 400 børn

Trekantområdet Festuge begynder fredag d. 24. august – og den officielle åbning markeres i Billund med et festligt optog med 400 dansende børn. Børnene har gennem hele ugen øvet flittigt sammen med den internationalt anerkendte koreograf Ingrid Kristensen, der er kendt for at sammensætte nogle opsigtsvækkende shows.

Stor donation fra Spar Nord Fonden til kæmpe kunstværk i festugen

Fredag modtog Trekantområdets Festuge en flot donation fra Spar Nord Fonden på 250.000 kr. Pengene skal gå til projektet ’Half the air in a given space’, der er en storslået kunstinstallation af den internationale kunstner Martin Creed.

​Spektakulær udstilling kommer til Trekantområdet

Bygningsfacader af gamle aviser, gulve af korkpropper og nedrivningsmodne huse flyttet fra forladte områder til storbyer. Det er blot nogle af eksemplerne på, hvad der venter, når udstillingen Wasteland åbner 8. februar på Saxovej 12 i Kolding.

​Nye festivaler på vej i Trekantområdet

Kulturregion Trekantområdet har netop fordelt over en million kroner til spændende kulturprojekter. Der var både kendte og helt nye projekter blandt modtagerne.

Internationale tape-kunstnere kommer til Danmark

Trekantområdets Festuge har netop indgået en aftale med den internationale kunstnergruppe Numen/For Use, der i august for første gang samtidigt bygger tre af deres gigantiske tape-installationer i Danmark. Værkerne er så store, at publikum kan gå på oplevelse i dem.