Gå til indhold
Eleverne besøgte blandt andet Grundforløb 1, som er den første del af en erhvervsuddannelse.
Eleverne besøgte blandt andet Grundforløb 1, som er den første del af en erhvervsuddannelse.

Pressemeddelelse -

På studietur til Randers

I sidste uge slog Tradium dørene op for 10. klasseelever fra Mariagerfjord Kommune. Her besøgte eleverne de forskellige uddannelser som Tradium tilbyder i Randers og kom blandt andet forbi HTX (Teknisk Gymnasium), hvor de blev vist rundt af skolens vejleder og kunne opleve laboratoriearbejde, 3d-print og meget mere.

-Eleverne havde en rigtig god dag, hvor de fik set en stor del af vores uddannelser. De fik lov til at kigge, snuse, spørge og prøve med egne hænder hvad en erhvervsuddannelse på Tradium går ud på, forklarer Bjarne Lauridsen, der er uddannelsesvejleder på Tradium.

På erhvervsuddannelserne kunne eleverne snakke med eleverne på Grundforløb 1, som netop nu gør sig klar til Tradium Grand Prix, d. 13. december. Her samarbejder de yngste af Tradium eleverne, på tværs af uddannelser, om at skabe en ”by” med madsteder og andet godt. Sådanne samarbejder på tværs af studieretninger, er netop styrken ved erhvervsuddannelserne og noget der forhåbentligt appellerede til de unge fra 10. klasse. Derudover var det også vigtigt, at eleverne fik besøgt uddannelserne, så de vil være trygge ved at begynde på uddannelsesstederne efter folkeskolen – en tryghed der kun ikke kommer ved kun at læse om uddannelserne, men som opnås ved at opleve mulighederne. På nogle af uddannelserne fik eleverne derfor også lov selv at prøve kræfter med små opgaver, opstillet i dagens anledning.

En stor del af eleverne forventede da også at tage en erhvervsrettet uddannelse, omend flere også blev interesserede i mulighederne på HTX. Forhåbentlig var dagen også en god inspiration, til de elever der endnu ikke har valgt, hvordan deres fremtidige karriere skal se ud. 

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 460 medarbejdere og underviser 2.900 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687
Ulrik Vosgerau

Ulrik Vosgerau

Pressekontakt Kommunikationschef 30513121

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk