Gå til indhold
Elever i gang med opgaverne til Skills Stafetten
Elever i gang med opgaverne til Skills Stafetten

Pressemeddelelse -

Konkurrence, teknologi og åbent hus på Tradium

Hvor hurtigt man kan montere en ståltrappe med skruer og bolte eller samle en flisemosaik korrekt – det er nogle af de discipliner, som otte skoler konkurrerede i, da de var til Randersfinale i Skills Stafet på Tradium torsdag den 28. november.

Dem, der gjorde det bedst, og dermed løb med sejren var 8.i fra Nørrevangsskolen, mens 8.b fra Korshøjskolen blev nummer to. Begge klasser går nu videre den afgørende finale, der afholdes i forbindelse med DM i Skills i København den 17. januar. Ud over æren og adgangsbilletten til DM vandt 8.i fra Nørrevangsskolen også biografbilletter til hele klassen.

Skills Stafetten giver grundskoleelever en mulighed for at teste deres praktiske talent, og det er en mulighed for at snuse til erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Nye teknologier og oplevelser

Sideløbende med Skills Stafetten, kunne unge og deres forældre også kigge ind på Tradiums forskellige uddannelser. Her kunne de blandt andet lære om den grønne studieretning PEOPLE, PLANET, PROFIT på HHX, opleve e-sport i fælleshallen ToolBox samt lære om nye teknologier.

Blandt andet havde Videnscenter for Håndværk, Bæredygtighed, Klimarenovering og Byggeri medbragt en lastbil, spækket med den nyeste teknologi. I denne vogn, kunne de unge eksempelvis prøve simuleret svejsning via en computer og derigennem får en bedre forståelse af håndværksfagene.

-Vi hjælper med at formidle nye teknologier og ekspertviden til erhvervsuddannelserne. Samtidigt kan vi også vise grundskolelever hvordan det er at arbejde i industrien og gøre dem nysgerrige på de teknologier vi benytter, forklarer Iver Gaarsted, der er videnscenterchef ved Videnscenter for Håndværk, Bæredygtighed, Klimarenovering og Byggeri.

På Tradiums malerskole, kunne de fremvise et nyt arbejdsredskab, et såkaldt exoskelet. Dette ”skelet” kan hjælpe med de tunge løft, så håndværker ikke bliver belastede. Lignende skeletter bruges også i redningsarbejde og som hjælp til handicappede. Sådanne teknologer, er en stor del af hverdagen for nutidens håndværkere og hjælper til at undgå skader og slid.

-Jeg har selv en skulderskade og med den her teknologi, kan jeg klare at male igen, relativt ubesværet. Vi holder ofte armene over hovedet i lang tid og der sørger den her anordning for, at vi ikke bliver trætte og slidte, fortæller Anita Jensen, som er lærer på Bygningsmaler uddannelsen.

Teknologier som disse, er med til at modernisere håndværksfagene og sørge for at ingen bliver nedslidte i fremtiden.

Er du blevet nysgerrige på fremtidens teknologier og hvordan det er at gå på en erhvervsuddannelse, så holder Tradium åbent hus igen den 14. januar 2020 kl. 16 – 19.

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 460 medarbejdere og underviser 2.900 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk