Mine børn har aldrig set mig fuld

”Mine børn har aldrig set mig fuld” er en sætning, personalet i De små Skuldre ofte hører under den første samtale med en forælder. Konklusionen bliver derfor desværre for nogle, at deres børn ikke har brug for at tale om alkoholproblemet i hjemmet. Vi mener, at det er på tide at gøre op med denne opfattelse, fordi det medfører, at mange pårørende ikke får bearbejdet de ting de oplevede, imens alkoholmisbruget stod på. Herved risikerer de at bære uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer med videre i livet.

Selvom børn ikke ved, hvad der er galt, ved de altid, hvis noget er galt

Forældres tvivl om hvorvidt deres børn har brug for støtte er som regel velment og forankret i en dyb omsorg for barnet. Vi hører dem udtrykke bekymring for om det kan skade mere end gavne, hvis barnet taler om noget, det ikke har set. Det er et misforstået hensyn, som i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for barnets trivsel. Er barnet rigtigt nok blevet forskånet for synet af en beruset forælder, gør det ikke nødvendigvis belastningen mindre. Virkeligheden er, at børn fra en familie med alkoholproblemer som regel ikke kan undgå at mærke til de følgevirkninger, der opstår i familien, når en forælder udvikler afhængighed, også selvom de ikke har ord for, hvad det er der foregår.

Og hvilke følgevirkninger er det så præcist, der er tale om, hvis barnet ikke direkte har været vidne af fuldskab? Børn oplever, at den afhængige forælder bliver mindre nærværende, dårligere til at holde aftaler, ustabil med svingende humør og uforudsigelig i sin adfærd. Nogle børn beskriver forandringen som at forælderen bliver en anden, andre bruger udtrykket, at deres forælder er mærkelig.

Det er selvsagt forbundet med en vis sorg at se sin forælder ændre sig til en mindre tilgængelig, mindre responsiv og mindre omsorgsfuld udgave af sig selv, og det præger barnets selvværd. For kender barnet ikke til årsagen, danner det sine egne teorier om, hvad den må være, og mange vender det indad. Barnet bærer rundt på en ubærlig skyld, og barnets fokus kommer til at hvile på forælderen, og hvordan det kan lade sig gøre at gøre mor eller far glad.

Få hjælp til dit barn, når der er alkoholproblemer i hjemmet

Der er tale om en ansvarsfølelse, som børn aldrig bør føle overfor sin forælder; et tankemønster, som kan leve videre i barnet, selv når forælderen stopper med at drikke. Børns loyalitet og omsorg for forælderen er ofte så stærk, at de ikke fortæller deres omgivelser, hvordan de har det, i frygt for at andre skal tænke negativt om deres forælder, eller at de skal komme til at såre deres forælder. Men barnet kan hjælpes til at ændre disse mønstre.

Når børn lærer om afhængighed, og hvordan det påvirker en familie, lettes tyngden af vægten på deres skuldre. Forståelsen af hvordan afhængighed ændrer et menneskes personlighed og kan skabe en anden stemning i hjemmet er med til at fratage barnet skyldfølelse og selvbebrejdelser. Mødet med fagpersonale og jævnaldrende som de kan spejle sig i, hjælper dem til at udvikle et sprog for deres oplevelser og forstå deres egne reaktioner.

Derfor: 
Har der været et alkoholproblem i familien, bør alle få muligheden for at tale med nogen om det, de har oplevet.