Blogindlæg -

Mine børn har aldrig set mig fuld

”Mine børn har aldrig set mig fuld” er en sætning, personalet i De små Skuldre ofte hører under den første samtale med en forælder. Konklusionen bliver derfor desværre for nogle, at deres børn ikke har brug for at tale om alkoholproblemet i hjemmet. Vi mener, at det er på tide at gøre op med denne opfattelse, fordi det medfører, at mange pårørende ikke får bearbejdet de ting de oplevede, imens alkoholmisbruget stod på. Herved risikerer de at bære uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer med videre i livet.

Selvom børn ikke ved, hvad der er galt, ved de altid, hvis noget er galt

Forældres tvivl om hvorvidt deres børn har brug for støtte er som regel velment og forankret i en dyb omsorg for barnet. Vi hører dem udtrykke bekymring for om det kan skade mere end gavne, hvis barnet taler om noget, det ikke har set. Det er et misforstået hensyn, som i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for barnets trivsel. Er barnet rigtigt nok blevet forskånet for synet af en beruset forælder, gør det ikke nødvendigvis belastningen mindre. Virkeligheden er, at børn fra en familie med alkoholproblemer som regel ikke kan undgå at mærke til de følgevirkninger, der opstår i familien, når en forælder udvikler afhængighed, også selvom de ikke har ord for, hvad det er der foregår.

Og hvilke følgevirkninger er det så præcist, der er tale om, hvis barnet ikke direkte har været vidne af fuldskab? Børn oplever, at den afhængige forælder bliver mindre nærværende, dårligere til at holde aftaler, ustabil med svingende humør og uforudsigelig i sin adfærd. Nogle børn beskriver forandringen som at forælderen bliver en anden, andre bruger udtrykket, at deres forælder er mærkelig.

Det er selvsagt forbundet med en vis sorg at se sin forælder ændre sig til en mindre tilgængelig, mindre responsiv og mindre omsorgsfuld udgave af sig selv, og det præger barnets selvværd. For kender barnet ikke til årsagen, danner det sine egne teorier om, hvad den må være, og mange vender det indad. Barnet bærer rundt på en ubærlig skyld, og barnets fokus kommer til at hvile på forælderen, og hvordan det kan lade sig gøre at gøre mor eller far glad.

Få hjælp til dit barn, når der er alkoholproblemer i hjemmet

Der er tale om en ansvarsfølelse, som børn aldrig bør føle overfor sin forælder; et tankemønster, som kan leve videre i barnet, selv når forælderen stopper med at drikke. Børns loyalitet og omsorg for forælderen er ofte så stærk, at de ikke fortæller deres omgivelser, hvordan de har det, i frygt for at andre skal tænke negativt om deres forælder, eller at de skal komme til at såre deres forælder. Men barnet kan hjælpes til at ændre disse mønstre.

Når børn lærer om afhængighed, og hvordan det påvirker en familie, lettes tyngden af vægten på deres skuldre. Forståelsen af hvordan afhængighed ændrer et menneskes personlighed og kan skabe en anden stemning i hjemmet er med til at fratage barnet skyldfølelse og selvbebrejdelser. Mødet med fagpersonale og jævnaldrende som de kan spejle sig i, hjælper dem til at udvikle et sprog for deres oplevelser og forstå deres egne reaktioner.

Derfor: 
Har der været et alkoholproblem i familien, bør alle få muligheden for at tale med nogen om det, de har oplevet.

Emner

  • Folkesundhed

Kategorier

  • hjælp til dit barn
  • alkoholproblemer i familien
  • alkoholmisbrug
  • behandling af alkoholmisbrug
  • hjælp til børn fra misbrugsfamilier
  • mor drikker
  • far drikker
  • behandlingcenter tjele

Kontakt

Jan Meincke

Pressekontakt Centerleder Tjele-Dansk Misbrugsbehandling 70204080

Ingeborg Gorst-Rasmussen

Pressekontakt Koordinator Tværgående opgaver i organisationen 70204080

Søren Skensved

Pressekontakt Afdelingschef Ambulant behandling 40252560

Anne-Margrethe Overgaard

Pressekontakt Rådgiver/misbrugskonsulent Information og rådgivning 70204080

Christina Bredahl Frederiksen

Pressekontakt Daglig leder Information og rådgivning 70204080

Relateret materiale

Det nytter at hjælpe børn og unge fra misbrugsfamilier

Effektmålinger viser fine resultater for projekt De små Skuldre, der hjælper børn og unge fra misbrugsfamilier. Børn i alderen 8 -10 år samt hos teenagere opnår en øget trivsel, men den mest markant vækst i trivsel ses hos de unge voksne i alderen 17-24 år. Fælles for de tre aldersgrupper er, at de føler sig bedre i stand til at passe skole, uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter.

Et frirum til børn af alkoholikere

De små Skuldre er et fristed for børn og unge fra hjem med misbrugsproblemer. Psykolog og projektleder, Radha Vijayarankan, fortæller om, hvordan det er at vokse op i et hjem med alkoholproblemer, og hvad der kan gøres for at hjælpe. Der tales åbent om tabuet og de mange følelser. Fællesskabet og åbenheden med ligesindede hjælper deltagerne til at føle sig mindre alene.

Min mors alkoholmisbrug har præget min opvækst

Christinas opvækst var stærkt præget af moderens alkoholmisbrug. Da moderen endelig kom i behandling, startede Christina i en gruppe hos De små Skuldre sammen med andre unge voksne fra familier med alkoholproblemer. "Det har været et helt enestående forløb og har givet mig stor styrke til at komme videre med mit liv på en måde, som jeg aldrig havde troet mulig,” siger Christina.

Dengang far drak

Allan, der er far til tre børn, drak i cirka 15 år, før han gik i behandling hos Behandlingscenter Tjele. Undervejs i hans behandling blev det klart, at familien også skulle have hjælp, og børnene gik igennem et forløb i De små Skuldre. Det har givet Allans forhold til sine børn helt nye dimensioner. ”Det vigtigste for mig er, at de nu tør spørge ind til mit misbrug."

Som voksen er man også barn af en alkoholiker

Voksne har også været børn engang. Og som barn af en alkoholiker slæber man en tung bagage med sig gennem hele livet. For Mia har forløbet hos Behandlingscenter Tjele givet hende værktøj til at rydde op og forstå, hvad der skete i hendes barndom. Hun forstår, hvorfor moderen lod stå til, og hun har styrket forholdet til sine søskende og forstår, at de har deres fortælling om problemerne i hjemmet.

Alkoholikeren taber ofte kampen i julen

Vi danskere er verdenskendte for at hygge os, men for mennesker med tendens til alkoholmisbrug er hygge ofte en undskyldning for at drikke, og ofte ser vi, at mennesker der kæmper med at styre deres alkoholforbrug i det daglige, taber kampen i julen – mens den øvrige familie kæmper indædt, for at opretholde julefreden. Langt størstedelen af alkoholmisbruget foregår i de "pæne" familier.

Der er brug for åbenhed om at være barn af alkoholiker

Det er nødvendigt med en større åbenhed omkring det at være barn af en alkoholiker, for at byrden kan lettes fra børnenes skuldre. Gruppeterapi kan gøre en stor forskel. I mødet med andre, som kan genkende skammen, opretholdelsen af facaden og ensomheden, hører børnene deres egen historie fortalt af en anden. Dét kan være startskuddet til at åbne op uden at føle sig forkert og skamfuld

Tal med dit barn, hvis der er alkoholproblemer i hjemmet

Det er hævet over enhver tvivl, at børnene betaler prisen, når der er alkoholproblemer i familien.
Mine børn har aldrig oplevet mig beruset – er en sætning, der er sagt mange gange. Det kan sagtens være rigtigt, men selvom børn måske ikke kan sætte de helt rigtige ord på, fornemmer de alligevel, hvis noget er galt. Derfor skal du som voksen - forælder, bedsteforælder eller anden omsorgsperson

Børn, unge og alkohol

​Hvornår begynder børn at drikke alkohol? Hvis vi som forældre forbyder alkohol, bliver det så ikke alt for interessant? Hvad tror du, tilgængeligheden af alkohol betyder for vores børn? Er et ungt menneske alkoholiker, hvis han/hun fester hver weekend i et år? Temaet - Børn, unge og alkohol - satte gang i spørgelysten på aftenens forældremøde.

Alkoholfamilier – Når børnene betaler prisen

Alkoholfamilier - der er ingen trylledrik eller knap, man kan trykke på, for at hjælpe hverken børn eller voksne ud af alkoholismens svøbe. Men de fleste medarbejdergrupper i sundhedssystemet er udstyret med en veludviklet intuition, der fortæller dem, når de står over for en dysfunktion – og også, hvad dysfunktionen er udsprunget af. Så derfor: – det værste, man kan gøre, er ikke at gøre noget!