Gå til indhold
Tinderbox sætter rekord

Pressemeddelelse -

Tinderbox sætter rekord

Der er rigtig godt gang i billetsalget til årets Tinderbox. Allerede nu er der solgt flere billetter, end der samlet set blev til Danmarks nye, store musikfestival sidste år – og torsdagsbilletterne er allerede udsolgt.

- Vi er selvfølgelig vildt glade, men vi er også ydmyge omkring det.

Sådan siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, som reaktion på billetsalget til årets festival, der løber af stabelen fra 23.-25. juni i Tusindårsskoven i Odense.

- Allerede nu har vi solgt flere billetter til årets festival, end vi samlet solgte til sidste års Tinderbox, og vi er stadig kun i marts måned. Det er selvfølgelig fantastisk – det er nærmest overrumplende godt, men det er også et stort anerkendende klap på skulderen til både sidste års succes og til det musikprogram, der foreløbig er præsenteret i år, siger Morten Hopballe.

Tinderbox lagde ud med et brag i 2015. Efterfølgende viste en gæsteanalyse da også, at hele 97 procent af gæsterne var tilfredse eller meget tilfredse – blandt andet på grund af serviceniveauet og atmosfæren på festivalpladsen. Meget af det er skabt af lokalmiljøet i Odense og på Fyn, fordi Tinderbox har som erklæret mål at skabe lokal forankring. Det bliver blandt andet sikret gennem de mange lokale foreninger, der hjælper før, under og efter festivalen, men også ved, at næsten 80 procent af alle restauratørerne er lokale.

Blandt topnavnene til årets Tinderbox er Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta, Suede, Lukas Graham, The National, Jason Derulo og Band of Horses, og selv om der er rift om billetterne, er der endnu endagsbilletter til fredag og lørdag, 3-dages partoutbilletter og 3-dagesbilletter til VIP-området til salg. Det er dog værd at bemærke, at prisen på en partoutbillet som annonceret stiger pr. 1. april – til 1.545,- + gebyr.

Billetterne kan som altid købes på tinderbox.dk.

Følgende kunstnere er offentliggjort til de enkelte dage:

MagicBox:

Torsdag: Lost Frequencies, Zeds Dead, Bassjackers, TooManyLeftHands, Steve Angello
Fredag: Otto Knows, Yellow Claw, Don Diablo, Alan Walker
Lørdag: Sam Feldt, AV AV AV, EDX, Deniz Koyu, Fedde Le Grand

Hovedscenerne:

Torsdag: Rammstein, Band of Horses, The National, The 1975, Of Monsters And Men, Saybia
Fredag: Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, Years & Years, Malk De Koijn, The Sandmen, Scarlet Pleasure
Lørdag: David Guetta, Suede, Lukas Graham, Jason Derulo, Mac Miller, The Minds of 99, Ukendt Kunstner

Tinderbox mangler fortsat at offentliggøre en håndfuld navne til programmet.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Morten Hopballe.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox

Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark