Gå til indhold
Fedde Le Grand fyrer op under Tinderbox

Pressemeddelelse -

Fedde Le Grand fyrer op under Tinderbox

Tusindårsskoven kommer til at gynge, når den hollandske stjerne-DJ Fedde Le Grand spiller på årets Tinderbox.

Hans største hit ”Put Your Hands Up 4 Detroit” har væltet mange festivalscener og natklubber, og der er også en overhængende risiko for, at MagicBox kommer til at skælve, når der bliver fyret op for ”Put Your Hands Up 4 Detroit” og alle de andre numre på Fedde Le Grands DJ-pult – på samme måde, som han tidligere har taget store EDM-events som Ultra Music Festival og TomorrowLand med storm.

Med næsten 2.500.000 følgere på Facebook skal Fedde Le Grand nok vække jubel blandt Tinderbox' publikum, ligesom den hollandske DJ nyder stor anerkendelse hos musikkens smagsdommere. Derfor har verden også ventet utålmodigt på det album, som Fedde Le Grand netop har udgivet.

- MagicBox-scenen var en stor succes og viste stort potentiale det første år, så vi har endnu større ambitioner i år. Fedde Le Grand er en understregning af den ambition, men samtidig vil vi forbedre området for publikum med bedre indhold og faciliteter. Tidligere offentliggjorte kunstnere som Steve Angello, Sam Feldt og Lost Frequencies sender også et klart signal om en endnu bedre MagicBox, siger festivalchef Brian Nielsen og tilføjer:

- Tinderbox vil være Danmarks nye store musikfestival, og heldigvis viser billetsalget, at folk tager rigtig godt imod bredden og variationen i det foreløbige musikprogram.

Tinderbox kan således konstatere, at billetsalget går markant bedre end sidste år og kunne endda melde udsolgt af torsdagsbilletter i weekenden. Der sælges dog stadig endagsbilletter til fredag og lørdag, 3-dages partoutbilletter og 3-dagesbilletter til VIP-området på tinderbox.dk.

Tinderbox mangler fortsat at offentliggøre en håndfuld navne til programmet.

Se, hvilke dage de offentliggjorte kunstnere spiller:

MagicBox:

Torsdag: Lost Frequencies, Zeds Dead, Bassjackers, TooManyLeftHands, Steve Angello
Fredag: Otto Knows, Yellow Claw, Don Diablo, Alan Walker
Lørdag: Sam Feldt, AV AV AV, EDX, Deniz Koyu, Fedde Le Grand

Hovedscenerne:

Torsdag: Rammstein, The National, The 1975, Of Monsters And Men, Saybia
Fredag: Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, Years & Years, Malk De Koijn, The Sandmen, Scarlet Pleasure
Lørdag: David Guetta, Suede, Lukas Graham, Jason Derulo, Mac Miller, The Minds of 99, Ukendt Kunstner

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Morten Hopballe.

info@tinderbox.dk

+45 7020 2622

Telefon tid:

Mandag til torsdag: 13.00 - 16.00

Fredag: 13.00 - 15.00

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox

Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark