Pressemeddelelse -
Gå mod dyreforsøg
GÅ IMOD DYREFORSØG
I de sidste tre årtier har vi samarbejdet med vores kampagnepartner, Cruelty Free International , og vores fælles indsats har ført til et europæisk forbud i 2013. Men vi stopper ikke her. 80% af verdens lande tillader stadig dyreforsøg. Dyr bliver stadig dræbt for skønhedens skyld og vi vil sætte en stopper for denne mishandling i hele verden og for evigt.
Kom med til en hyggelig dag og vær med til at gå imod dyreforsøg inden for skønhedsindustrien. Du kan gå med eller uden hund. Du er lige velkommen. Tag gerne din familie og venner med og hjælp os med at vise verden, at dyreforsøg indenfor skønhedsbranchen skal forbydes.
Ved tilmelding er du sikret en goodiebag med lidt lækkerier til både dig og din hund.
STARTSTED: Sortedamssøen ved Østerbrogade. Her får du et startkit til dig og din hund. Det er også her du henter din goodiebag efter turen. Ved startstedet vil der være forskellige aktiviteter og
drikkevarer til hunden og dig.
STARTTID: Du starter, når det passer dig imellem kl. 13 og 15.
RUTE: Ruten er ca. 2 km. Du vælger selv om du vil gå en eller flere søer rundt.
Vi glæder os til at se dig og dine to- og firbenede venner til en aktiv og underholdende dag 🐶😍
Tak for støtten - Brandheroes , Kingsmoor Petfood, Dyrens Venner , Dyrens Bestyttelse
Related links
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Vores historie
Vores historie begyndte med Anita Roddicks revolutionerende overbevisning: at firmaer har magt til at gøre godt og i 1976 blev The Body Shop født. Vi er ikke perfekte, men vi har altid gjort tingene lidt anderledes. Vi har været mønsterbrydere, provokerende og modige.
I dag er vores engagement stærkere end nogensinde. Vi fokuserer på at berige uden at udnytte i alt, hvad vi gør.
For os betyder det, at vi ønsker at berige både mennesker og vores jord, dens biodiversitet og dens ressourcer. Vi forpligter os til at betale en fair pris til vores leverandører og sikrer, at de, der dyrker og høster vores naturlige ingredienser, har gode arbejdsvilkår. Vi forpligter os til at hjælpe lokalsamfund til at leve og trives. Vores produkter beriger, lover aldrig mere, end de kan holde, og er aldrig testet på dyr.
Vi er stolte af at være originale, skille os ud og kæmpe for det, der er rigtigt. Sammen bærer vi fremtiden i vores hænder.
Enrich Not Exploit™. It’s in our hands.