Pressemeddelelse -

Telia & PARKEN i historisk sponsoraftale

PARKEN og Telia er blevet enige om rammerne for en aftale om et sponsorat for Danmarks nationalstadion PARKEN. En aftale, der sætter helt nye standarder for oplevelsen i PARKEN.

Telia er allerede sponsor for installeringen og driften af Nordens største trådløse netværk i PARKEN, der betyder, at alle PARKENs gæster kan nyde godt af gratis WiFi fra 1.juli. Nu går Telia altså endnu længere i sit engagement i det danske nationalstadion med et historisk sponsorat.

- “Vi er fantastisk stolte af at blive ”rigtig” sponsor for PARKEN, der gennem mange år har været rammen om store oplevelser. Og med Telias sponsorat kan vi nu løfte niveauet for oplevelser op på et hidtil uset plan – ikke blot i Danmark, men på europæisk niveau. Jeg kan endnu ikke afsløre detaljer, men ambitionsniveauet er tårnhøjt. PARKENs fans og gæster er i centrum, og det er deres oplevelser, som vores tiltag vil gøre helt unik,” siger CEO i Telia Danmark Søren Abildgaard.

-Vores aftale og gode dialog med Telia om den totale WiFi-løsning i PARKEN har ledt os naturligt videre til et endnu større samarbejde. Og jeg tør godt sige, at stadionsponsoratet i PARKEN bliver det største og mest omfattende af sin slags i Norden. Nu skal vi sætte os sammen med Telia i den kommende tid og finde ud af præcist, hvordan vi kommer til at gøre det her bedst muligt for alle parter inkl. vores mange fans og gæster. Og det er en proces, vi glæder os helt enormt meget til. Vi vil gøre PARKEN til Nordens mest interaktive og levende stadion. Og det er nu et stort skridt nærmere, siger administrerende direktør i F.C. København & PARKEN Anders Hørsholt.

Det er hensigten, at Telias stadionsponsorat skal aktiveres over for PARKENs gæster, så det vil blive endnu mere spektakulært og brugervenligt at besøge stadion til fodboldkampe, koncerter og andre arrangementer. Der er endnu ikke indgået aftale parterne imellem om præcis, hvilke tiltag dette skal være.


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • parken
  • sponsorat
  • sponsor

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

Mobilvaner: Second screen vil boome under Eurovisionen

Eurovision Song Contest er en event, man ofte enten elsker eller hader. Vi har alle en mening om den kulørte sangkonkurrence, der har fundet sted siden 1956 – og i år forventes begivenheden at sætte turbo på danskernes simultane interaktion på sociale medier, mens vi ser tv – den såkaldte second screen.

Telia skriver historie i nat

Natten til tirsdag går Telias og Telenors netværkssammenlægning ind i sidste etape, når selskabernes 2G-netværk slås sammen på Sydsjælland. Dermed indledes den afsluttende fase af det historiske projekt, hvor to mobilnetværk for første gang i verden lægges sammen på tværs af alle teknologier.

Telia skruer op for 4G på Roskilde

Hele tre ekstra mobilmaster skal sammen med helt aktuelle opgraderinger give optimal mobildækning på Dyrskuepladsen i år.

VM i fodbold hitter som mobilstream

Telia har sammen med analyseinstituttet YouGov spurgt danskerne, hvorvidt de sniger sig til at streame VM-fodbold på jobbet eller nyder nattens højdepunkter på mobilen i parken.

Telia sænker mobilpriserne i udlandet

Fra i morgen sænkes de såkaldte roamingpriser som følge af EU-regulering på området. Telia går et skridt videre og lægger nu endnu mere data i SurfAbroad-udlandspakkerne, så kunderne får rig mulighed for at dele oplevelserne fra ferien med samme vante tryghed.

Telia vinder Københavns Kommune

Københavns Kommune har valgt Telia som leverandør til en komplet callcenter-løsning, som skal implementeres i kommunens kontaktcenter og andre borgerrettede enheder. Aftalen strækker sig over seks år og har værdi af et to-cifret millionbeløb.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed… og internet

Adgang til internet er blevet et stadig vigtigere parameter, når vi køber sommerhus. Specielt i de attraktive kystområder kan det knibe med fastnetforbindelsen – men løsningen er allerede ved at blive rullet ud i form af et styrket mobilt internet.

PARKEN får nyt navn

Som en del af Telias syvårige storsponsorat i PARKEN får det danske nationalstadion nu nyt navn. Et navn, der er valgt med stor respekt for den arv og kultur, som er en vigtig del af oplevelserne i og omkring PARKEN.

Københavnerbørn får tidligst mobiltelefon

Et nyt skoleår og nye hverdagsrutiner er ofte anledningen til, at børn får deres første mobiltelefon – men hvor gammel skal et barn egentlig være for at få sin egen mobil? Det har Telia og YouGov spurgt mere end tusind danskere om.

Danskerne tager ikke mobilsikkerhed alvorligt

Vi danskere er ikke nervøse for at få vores mobiler hacket, og dermed risikerer vi, at fremmede får adgang til vores personlige beskeder, billeder og betalingsmidler. Det viser en ny undersøgelse, som Telia og YouGov har foretaget blandt 1006 voksne danskere.