Pressemeddelelse -

Hver tredje dansker oplever chokregninger

Brugen af mobilt data er eksploderet de seneste år, og mere end halvdelen af danskerne bruger i dag mobilt data via mobilen eller regner med, at de vil gøre det i 2010. De mange muligheder gør, at hele 67 pct. ikke ved, hvad det koster at bruge de forskellige funktioner, og mere end hver tredje har oplevet at få en højere regning end forventet ved brug af mobilt data. Telia styrker derfor indsatsen for at beskytte kunderne mod chokregninger.

I en ny undersøgelse fremgår det, at de mange muligheder med mobilt data er årsag til, at ca. 40 pct. har oplevet at få en højere regning end forventet. 

“Undersøgelsen har meget tydeligt bekræftet vores bange anelser. Vi lavede undersøgelsen for at få identificeret problemets størrelse, og på baggrund af resultaterne iværksætter vi nu en række tiltag, som skal beskytte kunderne mod chokregninger. 48 pct. har ikke overblik over deres forbrug af mobilt data, og mere end halvdelen ved ikke, hvordan de kan undgå chokregninger. Dette er en problematik, som vi vil forsøge at komme til livs, så kunderne ubekymret kan nyde friheden med mobilt data,” siger Peter Krogsgaard, salgs- og marketingdirektør i Telias mobilforretning. 

Øget sikkerhed mod chokregninger
En række tiltag skal i 2010 gøre det lettere for kunderne at gennemskue priserne og dermed undgå chokregninger på grund af mobilt data. Telia introducerer pr. 1. marts en Øget sikkerhed for kunderne. Kampagnen, som foreløbigt kører frem til sommer, betyder, at kunderne får et loft på 30 kr. pr. dag på deres dataforbrug i Danmark.* 

Data i udlandet
Telia indfører desuden et månedligt loft på 450 kr. på dataforbrug i udlandet. Kunden skal blot ringe eller sende en e-mail til kundeservice og blive tilmeldt datakontrol/datagrænsetjeneste for udlandet. Når man har brugt 80 pct. (360 kr.), modtager man en sms som advarsel. Ved 100 pct. forbrug (450 kr.) spærres der automatisk for data i udlandet for at beskytte kunden mod chokregninger. Ønsker man fortsat at bruge data udover de 450 kr., skal man kontakte kundeservice. 

“Gennemsigtighed er så vigtigt på dette område, fordi mange oplever chokregninger. Andre er tøvende med at udnytte mulighederne med mobilt data, fordi de er usikre på, hvad det rent faktisk koster. Hvis kunderne bruger de nye tiltag, er de sikre på aldrig at få uforudsete høje regninger for mobilt data, og hvis kunderne også benytter Telias Forbrugskontrol, kan de helt selv fastsætte et loft for deres generelle forbrug af tale, sms, mms og data,” siger Peter Krogsgaard. 

Hvis man på forhånd ved, at man bruger meget mobilt data, så er det altid en fordel at købe et dataabonnement. Med Mobilsurf fra Telia får man 300 MB data for kun 59 kr. om måneden. 

Læs mere om mobilt data.

*max 200 MB pr. dag - ved forbrug udover 200 MB pr. dag takseres der 1 kr. pr. MB.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • mobil
  • dataforbrug
  • undersøgelse
  • regninger
  • gode råd
  • data
  • smartphone

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

Norden – på forkant med M2M-revolutionen

Antallet af “connected things” i Norden har allerede oversteget befolkningstallet i regionen, og markedet forventes at vokse omtrent dobbelt så hurtigt som det globale M2M-marked. Det viser en ny rapport fra regionens ledende teleoperatør, TeliaSonera og Arthur D. Little, en førende, global konsulentvirksomhed inden for ledelserådgivning.

Telia skruer op for 4G-hastighederne

Som surfere på det mobile internet bliver vi glade, når vi ser 4G- eller LTE-symbolet i toppen af displayet. Det er nemlig lig med høj hastighed. Og inden længe dækker symbolerne over endnu højere hastigheder, når Telia skruer op for 4G.

Top 10 mest solgte mobiler i februar

Februar måned stod i giganternes tegn. Apple og Sony dominerede februar måneds top 10 over solgte mobiler, men der er nye bobler på vej fra blandt andet Samsung og HTC.

Telia skal levere wifi til publikum i PARKEN

Der skal uploades billeder af familien på Facebook, din selfie fra stadionkoncerten skal deles på Instagram, og du må lige på nettet for at tjekke, hvor ham 10’eren på modstanderholdet har spillet før, mens du livestreamer den fodboldkamp, du er i PARKEN for at se. Alt dette bliver nu muligt, når Telia gør PARKEN til det første stadion i Danmark med gratis wifi til alle.

Nu er 4G større end 3G

Helt nye tal fra Telia viser, at selskabets kunder for første gang bruger mere data via 4G end 3G. Høje hastigheder, bred dækning og stærkt indhold er forklaringen ifølge Telia.

Telia giver kunderne mere data til samme pris

Danskernes dataforbrug stiger år for år, og Telia har i den forbindelse besluttet at imødekomme kundernes behov ved at tilbyde dem mere data til samme pris.

Telia styrker erhvervsforretningen

Telia Danmark styrker sin erhvervsforretning med strategisk opkøb. Pr. 1. april overtager Telia således it- og systemintegratoren Siminn Danmark, som har leveret it- og kommunikationsløsninger til dansk erhvervsliv i mere end 10 år. Som et led i aftalen overtager Telia 42 medarbejdere og 2.880 erhvervskunder.