Gå til indhold
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Blogindlæg -

TCS Nyhedsbrev: En digital transformeret energisektor kan blive en afgørende brik i et modstandsdygtigt og grønt Europa

Fremtiden er grøn. Det er den overvældende konsensus på tværs af Europa – skubbet frem af Danmarks mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, og en øget efterspørgsel efter vedvarende energi. Og efterspørgslen efter vedvarende energi som den primære energikilde driver væksten fremad i europæiske lande – også i Danmark. Men mens Danmark står i spidsen som førende producent af vedvarende energi gennem vindmøller og solpaneler, udgør de manglende teknologiske fremskridt inden for langvarig lagring af vedvarende energikilder fortsat en udfordring. Og mens vi venter på den rigtige lagringsløsning, kan digitalisering af den danske energisektor, især inden for produktion og anvendelse af vedvarende energi, flytte nålen og øge effekten af energi lokalt. Som i mange andre aspekter af et det teknologiske, moderne samfund, kan AI også forbedre Danmarks energiproduktion og -effektivitet. Hos TCS har vi identificeret fire nøgleområder, som tydeligt beskriver, hvordan vi kan høste fordelene ved digitalisering af energisektoren.

God læselyst

Vikram Sharma, Landechef hos TCS Danmark.

Fremtidens energisektor starter med en digital transformation
For at opfylde nutidens uopsættelige bæredygtighedsmål og -krav, er en digital transformation af energisektoren en afgørende brik at bringe i spil. Den Europæiske Union har, ligesom Danmark (70 procent Co2-reduktion inden 2030), en række ambitiøse mål for den europæiske energiomstilling. Blandt andet sigter EU mod at opnå 45 procent vedvarende energi, og en reduktion af drivhusgasemissioner på 55 procent - ligesom unionen har en ambition om at erstatte dé 30 millioner biler, der i skrivende stund kører på fossile brændstoffer med nulemissionskøretøjer inden 2030. For energiselskaber i EU er investering i nyere teknologier, der kan lette den grønne energiomstilling, derfor rykket frem på prioriteringslisten. Også i Danmark har vi de seneste år været vidne til, hvordan energiselskaber så småt er begyndt at intensivere indsatsen i implementeringen af digitale teknologier. I sommeren 2022 annoncerede det danske energiselskab Elværk, at virksomheden havde investeret massivt i opbygningen af en digital tvilling - ligesom energiselskabet Energi Fyn i sensommeren meddelte, at virksomheden nu for alvor satte turbo under den digitale transformation.

De mest agile energiselskaber i Europa, især dem, der er villige til at transformere deres informationsteknologi (IT) og driftsteknologi (OT - fra engelsk Operational Technology), vil være bedst til at navigere i overgangen til vedvarende energi og udnytte mulighederne undervejs. Organisationer bør derfor behandle digitalisering som en løbende og dynamisk proces, hvor man kontinuerligt tilpasser sin teknologi for at forbedre forretningsprocesser, synlighed på tværs af driften, forudsigelighed, og gennemsigtighed – for ikke at tale om reduktion af omkostninger. Men som det ser ud nu, har europæiske energiselskaber ofte ganske enkelt ikke dé data til rådighed, som er nødvendige for at nyde godt af de mange fordele ved digitalisering, og som er afgørende i løsningen af vigtige forretningsmæssige udfordringer såsom effektiv planlægning af forebyggende vedligeholdelse.

Elproduktionsvirksomheder, der halter bagefter i datatransformationen, vil på længere sigt stå over for højere teknologiomkostninger og øgede arbejdskraftkrav. En del virksomheder forsøger sig med cloud-computing, mens andre er begyndt at dyppe tæerne i implementeringen af nye AI-værktøjer. Men få virksomheder har skabt et fuldt integreret digitalt økosystem, der kan levere effektiv centraliseret styring af deres IT- og OT-krav.

Den grønne omstilling kræver mere digitalisering for at lykkedes
Gas- eller kulfyrede kraftværker er stærkt centraliserede, hvilket betyder, at al produktion finder sted på ét sted. Udfordringen med vedvarende energi er, at produktionen er fordelt over store områder. For eksempel kan et solenergianlæg dække hundreder eller tusinder af hektar.

Det har betydelige konsekvenser for elselskabers digitale behov, da elementer af infrastrukturen til produktion af vedvarende energi, herunder kontorer, datacentre, vedligeholdelsespersonale og -udstyr, kan være placeret mange kilometer væk. Det er især udbredt, når vi ser på stigningen i datagenerering og databehov, der følger med vedvarende energikilder (VE) som vind- og solparker. Det anslås, at VE-projekter generer 60 gange flere data end et traditionelt kraftværk. Dette betyder, at elselskaber ikke kan håndtere deres data, som de førhen har gjort, hvorfor en robust centralstyret og skalerbar cloud-arkitektur bliver afgørende for at harmonisere data fra forskellige kilder. Med andre ord: succesen med den grønne omstilling afhænger af vores evne til at skabe en digitaliseret energisektor.

Men hvad kan danske elselskaber så gøre?

Fire små digitale trin på vejen til en mere robust og fremtidssikret energisektor
Det er et langt sejt træk at fremtidssikre vores danske og europæiske energisektor, og der er ingen tryllestav, som fikser alle udfordringer på én og samme gang. Men effektiv digitalisering kan løse en del af udfordringerne inden for en overskuelig tidshorisont – især, hvis man holder fokus på følgende fire nedslagspunkter:

#1: Kunstig intelligens - Inden for elproduktion kan en række problemer, der tidligere har været særdeles tidskrævende eller vanskelige, såsom reduktion af emissioner, forbedring af hjælpestrømforbrug og reduktion af vedligeholdelsesomkostninger, nu løses med AI-værktøjer.

#2: Forretningsanalyse - Dataløsninger, der understøtter forbedret beslutningstagning og lover den største potentielle forretningsfordel, skal have højeste prioritet. Derfor bliver dataanalyse og styringsværktøjer, som AI, stadig vigtigere for elselskaber for at holde omkostningerne i skak, sikre pålidelighed og forblive konkurrencedygtige.

#3: Cloud - Karakteren af datastyring fra vedvarende energikilder gør cloud-baserede dataværktøjer til den bedste mulighed for energiselskaber. Cloud gør det muligt for organisationer at indsamle, gemme og analysere output fra sensorer, digitale billeder fra droner, data om miljøforhold og meget mere.

#4: Distribueret databehandling - Til de intensive big data-analyseopgaver i en portefølje af vedvarende energi har virksomheder brug for en dataplatform med distribuerede computerfunktionersom skalerbarhed, fejltolerance for at udjævne netværks- eller hardwareproblemer, datareplikering og datakommunikations- og synkroniseringsevner.

Et godt eksempel på effektiv anvendelse af ovenstående fire nedslagspunkter kommer fra Japan, hvor udledningen af forurenende stoffer især er stramt kontrolleret. Her udnyttede ét af de største elproduktionsselskaber en AI-baseret intelligent kraftværksløsning til at optimere og transformere driften af sine kraftværker med fossile brændstoffer. Det indledende arbejde involverede oprettelsen af en AI-baseret prædiktiv model for en 1.000 megawatt kulfyret enhed, der udnytter enorme mængder historiske kraftværksdriftsdata til at generere anbefalinger til driftsændringer, der minimerer emissioner og maksimerer brændstofeffektiviteten. Når de nye sætpunkter var implementeret, hjalp de virksomheden med at realisere fordele, herunder en reduktion på 8 procent i nitrogenoxidemissioner og en reduktion på 1,6 procent i uforbrændt kulstof. Det er naturligvis blot et eksempel, og med forbehold for, at Japans og Danmarks energiproduktion er forskellig, er mulighederne for en digital transformation imidlertid overvejende sammenlignelig. Men det handler om løbende at se mulighederne, og herved kontinuerligt justere og tilpasse sin teknologi med formålet om at sikre en høj energileveringssikkerhed – på den mest grønne og prisbevidste facon.

Med kun få år tilbage til vi rammer 2030, hvor de store ambitioner for energiomstilling helst skal være indfriet, ikke alene i Danmark, men også på tværs af resten af Europa, må vi om nødvendigt spille på flere heste og eksekvere på dé muligheder, vi nu engang har for at bringe Co2-niveauet ned. En digital transformation er én af dé muligheder, som kan løse en hel del, og vi skal i gang nu – inden det er for sent.

Emner

Kategorier

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com