Gå til indhold
Systematic er dansk topscorer i ny image-undersøgelse

Pressemeddelelse -

Systematic er dansk topscorer i ny image-undersøgelse

Fagmediet Computerworld og Instituttet for Opinionsanalyse har undersøgt 50 internationale og danske IT-virksomheders image. På listen ligger Systematic som den eneste danske virksomhed i top 10 over IT-virksomheder med det bedste omdømme.

I undersøgelsen har IT-professionelle rangeret 50 virksomheder ud fra 14 forskellige parametre som troværdighed, leveringsevne og ansvarlighed. På den samlede liste placerer Systematic sig som nummer 10 og er dermed den højest placerede danske IT-virksomhed i image-undersøgelsen.

Udover den samlede vurdering af virksomhedens image viser undersøgelsen også, at kunderne giver Systematic en høj placering på kriterier som troværdighed, serviceniveau og ansvarlighed overfor miljø, samfund og medarbejdere.

Og netop disse kriterier bliver der værnet om hos Systematic:

- Når man kører forbi Systematic, skal man tænke: ”De er dygtige, de afleverer tingene til tiden, og hos dem er en aftale en aftale”, fortæller CEO i Systematic, Michael Holm, i et interview med Computerworld. (Artiklen kræver abonnement)



Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S

Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum