Gå til indhold
Steffen Brusgaard Byrialsen bliver højre hånd for Systematics Scale-Ups

Pressemeddelelse -

Steffen Brusgaard Byrialsen bliver højre hånd for Systematics Scale-Ups

Steffen Brusgaard Byrialsen er ansat som Lead Finance Business Partner i den aarhusianske softwarevirksomhed Systematic. Han får ansvaret for forretningsenheden Digital Transformation samt virksomhedens tre scale-ups, der leverer innovative softwareløsninger til bl.a. det danske politi, danske og nordiske skole- og folkebiblioteker samt aktører i forsyningssektoren.

Steffen Brusgaard Byrialsen kommer fra en stilling som Lead Finance Business Partner i TDC Net, hvor han varetog forretningsområdet Delivery and Field Service. Det var hans ekspertise indenfor finansiel support af ledelsen i en forretningsenhed, der sikrede ham jobbet, fortæller Systematics Vice President for Finance, Thomas Møgelmose:

“Steffen er valgt til rollen i kraft af hans omfattende erfaring med at sætte finansielle kompetencer i en forretningskontekst for at støtte forretningen i at nå deres strategiske mål,” siger han.

Steffen Byrialsen er netop optaget af at gøre en forskel for forretningen.

”Systematic er en spændende virksomhed, som leverer software til mange vigtige sektorer i samfundet, og på den baggrund glæder jeg mig til at bistå ledelsen med at træffe gode beslutninger, som sikrer, at forretningen hele tiden udvikler sig positivt,” siger han.

Steffen Brusgaard Byrialsen tiltræder stillingen d. 1. december 2022.

Steffen Brusgaard Byrialsens CV

2022 – nu: Lead Finance Business Partner, Systematic

2019 – 2022: Lead Finance Business Partner, TDC Net

2016 – 2019: Lead Finance Business Partner, TDC Group

2015 – 2016: Senior Finance Business Partner, TDC Group

2014 – 2015: Head of Controlling, TDC Group

2011 – 2014: Finance Business Partner, TDC Group

2008 – 2011: Controller, TDC Group

2008: Kandidatgrad i Management Accounting, Aarhus Universitet

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S

Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum