Gå til indhold
Ny løsning skaber åbenhed om patientdata på tværs af sundhedsvæsnet

Pressemeddelelse -

Ny løsning skaber åbenhed om patientdata på tværs af sundhedsvæsnet

Mens politikere og fagfolk efterlyser bedre datadeling på tværs af sundhedsvæsnet, har Herning Kommune og Regionshospital Gødstrup testet en løsning, som nu er på vej til flere kommuner.

Patienter bliver alt for ofte tabt mellem region, kommune og den praktiserende læge, fordi sektorerne har svært ved at dele informationer med hinanden. Sundhedsstrukturkommissionen og Dansk Sygeplejeråd peger på bedre datadeling og digitalisering som vejen frem, og i Region Midtjylland har man i kommune- og regionsregi testet en lovende løsning på problemet.

Region Midtjylland og Herning Kommune har i knap 10 måneder kørt et pilotprojekt med webportalen Columna Axon, og de positive resultater får nu regionen til at beholde løsningen i Herning og udrulle den til flere midtjyske kommuner.

I pilotprojektet mellem Herning Kommune og Regionshospitalet Gødstrup er Columna Axon testet som en platform, der i første omgang giver sundhedspersonale i kommuner adgang til regionale patientjournaler i realtid. Det betyder, at kommunale sygeplejersker kan tilgå opdaterede oplysninger om patienterne uden at være afhængige af patienternes egne beretninger og tidskrævende telefonopkald til regionen.

Brugen af Axon har medført et fald i telefonopkald fra Herning Kommune til Regionshospital Gødstrup på op til 50 %, og dataadgangen har skabt betydelige forbedringer i det daglige arbejde i Herning Kommune.

"Den tid, den kommunale sygeplejerske bruger på at finde svar via Axon, er ingenting i forhold til den tid, hun skal bruge på telefonen. Vi er blevet mere selvhjulpne og kan reagere hurtigere. Det skaber en faglig stolthed for medarbejderne, som oplever, at de lykkes bedre hos borgerne. Det er den bedste digitale hjælp inden for sygepleje, vi har fået længe” siger Gitte Nørgaard, chef for sygepleje og hjemmepleje i Herning Kommune.

Nyt pilotprojekt på vej i Aarhus

Columna Axon er nu på vej ud til flere midtjyske kommuner, og regionen estimerer, at der er potentiale for samlet at spare mellem 9.000-18.000 arbejdstimer. Timer, der i stedet kan bruges på borgerne.

Næste skridt er derfor at vende ligningen om og give det regionale sundhedspersonale adgang til de kommunale data. Region Midtjylland og Aarhus Kommune er allerede klar med et pilotprojekt, der sættes i gang i januar 2025.

Dernæst skal praksislægernes systemer med i løsningen, så der også her er adgang til relevante oplysninger for dem, som skal behandle borgeren, hvad enten det er egen læge, hjemmesygeplejerske eller sygeplejerske på hospitalet.

Ifølge Anders Kühnau, regionsrådsformand i Region Midtjylland, er løsningen en afgørende faktor for at øge sikkerhed og tryghed for patienter i hele sundhedsvæsnet.

"Det er enormt vigtigt, at vi kan dele data på tværs af sektorer, fordi det giver os mulighed for at få mere sammenhængende patientforløb. Borgerne oplever ikke længere at falde mellem to stole, hvor oplysninger, der gives til lægen, ikke kommer videre til sygehuset, eller omvendt, når man bliver udskrevet fra hospitalet,” siger han.

En fleksibel og billig løsning

En af de største fordele ved Columna Axon er, at den bygger på en tilgang, hvor aktuelle data blot vises i stedet for at blive delt eller sendt rundt mellem systemerne. Dette skaber en mere fleksibel og billigere løsning end mange af de nationale it-projekter. Disse er komplekse og tager typisk årevis at udvikle og implementere, hvorimod Columna Axon allerede er klar til at blive taget i brug. I evalueringen beskriver medarbejdere desuden Columna Axon som intuitiv at bruge, hvilket har medvirket til problemfri implementering med et minimalt behov for træning.

I Herning Kommune fremhæver borgmester, Dorte West helt konkrete fordele:

"Vi har stor fokus på sammenhængende patientforløb, og denne løsning vil gøre det hurtigere for vores medarbejdere at fortsætte den behandling, der er begyndt på hospitalet. Det vil også hjælpe med at forebygge genindlæggelser,” siger hun.

Kan reducere telefonopkald med 55 %

Hvis Columna Axon bliver bredt implementeret, vurderer Region Midtjylland, at der er potentiale for store tidsbesparelser og forbedret patientsikkerhed. Regionen har anslået, at op mod 55 % af de telefonopkald, der i dag foretages mellem kommuner og hospitaler, bliver overflødige med løsningen.

Bag Columna Axon står softwarevirksomheden Systematic, som også har udviklet den elektroniske patientjournal (EPJ), som anvendes på de tre vestdanske regioners hospitaler.

For Systematics CEO, Nikolaj Bramsen, er Columna Axon den model, der kan binde hele den danske sundhedssektor sammen - uden et større offentligt it-udviklingsprojekt er nødvendigt.

"Den danske sundhedssektor har mange gode it-løsninger. Med Axon kan vi understøtte det hele billede af borgeren og sikre, at oplysninger ikke går tabt. Det vil højne kvaliteten og give tryggere patientforløb, hvor borgeren ikke selv er ansvarlig for at bære informationer videre, og hvor sundhedspersonalet har hurtig adgang til de oplysninger, de skal bruge i deres arbejde. På den måde bliver borgerne ikke bare sendt videre i systemet, fordi sektorerne arbejder bedre sammen om borgerens samlede behandlingsforløb,” siger han.

Læs Region Midtjyllands bidrag til Sundhedsstrukturkommissionen vedr. Columna Axon

Hør regionsrådsformand Anders Kühnau (S), chef for Sygepleje hos Herning Kommune Gitte Nørgaard og Product Manager hos Systematic Christina Zakrisson fortælle om resultater og erfaringer med Columna Axon

Læs mere om Columna Axon her

Emner

Kategorier


Systematic er Danmarks største privatejede softwarevirksomhed og har siden 1985 udviklet it-løsninger, som anvendes til at håndtere komplekse data og træffe kritiske beslutninger i sektorer som forsvar, sundhed og forsyning. Med over 1 million daglige brugere på globalt plan og kunder i mere end 50 lande, leverer vi software, der gør en forskel.

Vores løsninger inkluderer bl.a. forsvarssystemet SitaWare, der anvendes til kommunikation og missionsplanlægning af mere end 50 nationer og af NATO. Vores elektroniske patientjournal (EPJ) anvendes på alle hospitaler i Vestdanmark. Sundhedsløsningen Columna Cura understøtter arbejdet i social- og sundhedssektoren i danske kommuner, og Columna Flow effektiviserer arbejdsgange på hospitaler verden over.

Systematic har hovedsæde i Aarhus, og vores 1100+ medarbejdere er fordelt på 13 internationale kontorer.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013
Media Content Panel
IMG4067_01_WW_Social-worker-visiting-citizen.jpg
IMG4067_01_WW_Social-worker-visiting-citizen.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1920 x 1339, 1,98 MB
Download
Media Content Panel
Gitte Nørgaard.PNG
Gitte Nørgaard.PNG
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
2378 x 1204, 2,14 MB
Download
Media Content Panel
Anders Kühnau.jpg
Anders Kühnau.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3840 x 2160, 1,25 MB
Download

Relateret materiale

Innovationsprojekt skal øge tryghed og trivsel på supersygehusene

Innovationsprojekt skal øge tryghed og trivsel på supersygehusene

Supersygehusenes højteknologiske enestuer er praktiske og effektive, men indlagte føler sig ensomme. Et nyt innovationssamarbejde skal udvikle en teknologisk løsning, som bidrager til bedre trivsel og kommunikation for både patienter og personale.

Systematics CEO takker af med kanonregnskab

Systematics CEO takker af med kanonregnskab

For regnskabsåret 2022/2023 slår softwarevirksomheden Systematics årsregnskab igen rekord med en omsætning på DKK 1,43 milliarder, et driftsresultat på DKK 264 millioner og en likviditetsbeholdning på DKK 626 millioner.

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S

Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum