Gå til indhold
Det giver mening at arbejde hos Systematic

Blogindlæg -

Det giver mening at arbejde hos Systematic

Systematics best practices og værdier er ikke bare flotte ord, der bliver skrevet på væggene. De lever og indgår som et fast element i alle medarbejderes aktiviteter. Det er vigtigt, fordi medarbejdere bliver værdifulde for mere en ét forretningsområde, når de bliver introduceret til denne måde at arbejde på.

Jeg startede som Java ingeniør i Systematics Library & Learning-afdeling i 2016. Afdelingens ansvarsområde var lige ud ad landevejen: Vi skal levere digitale værktøjer til administrationen af skoler og biblioteker. At arbejde på den store flagskibsløsning var udfordrende og betød, at vi ofte måtte træde ud af vores ’comfort zone’. Det krævede god kommunikation, kendskab til Systematics arbejdsgange at levere komplekse features og opretholde en høj kodekvalitet. Efter et år kom jeg til at arbejde med frontend på den nye webplatform, der senere skulle blive en del af Cicero produktsuiten til biblioteker. Det var ikke kærlighed ved første blik, men det var en god mulighed, som gav mig mere appetit på at udvikle moderne, brugervendt software, og jeg kom til at holde meget af det. I dag kunne jeg ikke forestille mig at lave andet.

Nu, hvor jeg er vendt tilbage til Systematic, arbejder jeg på endnu en applikation, der er skabt til at være en læringsplatform i skolen for lærere, elever og forældre. Jeg har fået større indflydelse, og jeg interagerer med kollegaer fra andre projekter. Vi oplever at få et tættere forhold til slutbrugeren, når vi ved, at de funktioner, vi bygger, bruges af mennesker, der er involveret i uddannelsessystemet. For det er i virkeligheden det, der driver os: at gøre deres daglige arbejde lidt lettere.

Så betyder det noget, at arbejde med kodning? Det synes jeg helt bestemt.

Selvom teamet hovedsageligt arbejdede på én komponent, var det nemt at komme i kontakt med erfarne kolleger fra andre teams, der arbejdede på forskellige produkter og løsninger. Det, der slog mig, var åbenheden og det uformelle samarbejde. Det føltes som at blive budt velkommen i et venligt nabofællesskab, hvor man deler og udveksler ideer, best practices og inspiration.

Før jeg kom til Systematic, oplevede jeg ofte en følelse af at være presset eller af at skulle vise mit værd på arbejdspladsen. Derfor brugte jeg også det første stykke tid i Systematic på at tænke, at jeg skulle bevise, at mit arbejde var værdifuldt. Det var først senere, jeg indså, at i Systematic er alle et værdsat medlem af holdet allerede fra første dag. Der er ingen ”new guys”. Alle er fuldgyldige medlemmer og bidrager fra starten. Vi hjælper hinanden, vi deler byrden, og vi arbejder med at udvikle vores værdier om personligt ansvar.

Efter tre år i Systematic besluttede jeg mig for at prøve nye karriereveje. Da jeg stoppede, sagde mine ledere, at det blot var var et spørgsmål om tid, før jeg ville vende tilbage til Systematic. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tænke, men dét at træde ud i verden mindede mig om en livslektie, jeg havde glemt: at personlig udvikling handler om at sætte sig selv i kontekster, hvor der er plads til forandring. Personlig udvikling sker kun, når du tør træde ud af din comfort zone og ind i en ny, ukendt kontekst, hvor du bliver konfronteret med nye perspektiver og muligheder for at revurdere, hvad der virkelig betyder noget i dit liv.

Det var et naturligt skridt for mig at vende tilbage til Systematic. Jeg blev genansat i det samme team – ikke fordi det var det nemmeste, men fordi jeg vidste, at det var det bedste sted, jeg kunne være på det tidspunkt. Det er rart at være tilbage, og faktisk føles det mest som at vende hjem fra en lang ferie. De fleste dage glæder jeg mig til at gå på arbejde, og jeg tror, det er fordi, jeg føler, at min åbne og udadvendte personlighed bliver værdsat på samme niveau som mine faglige- og tekniske kompetencer. I hvad der udadtil kan virke som en kedelig branche, hvor samarbejde ikke værdsættes nær så højt som tekniske færdigheder, så er Systematic stedet, der viser, at både faglige og sociale kompetencer er ligeværdige.

Related links

Kategorier

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S

Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum