Gå til indhold
Stigende skærmtid kan påvirke børns øjensundhed

Pressemeddelelse -

Stigende skærmtid kan påvirke børns øjensundhed

Børns skærmforbrug er steget markant de seneste år. Det afslører en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for Profil Optik. Fra 2020 til 2023 er børns daglige skærmtid steget en halv time i hverdagene og næsten en time i weekenden. En udvikling der bekymrer optisk ansvarlig hos Profil Optik, da for meget skærmtid kan påvirke børns syn. Særligt fordi de fleste forældre ikke er opmærksomme på vigtigheden af skærmpauser.

Skærme er blevet en fast del af danskernes hverdag. Så meget at selv myndigheder og organisationer er begyndt at informere om gode skærmvaner – især for børn. Selvom mange kender til sammenhængen mellem skærmtid og børns mentale trivsel og søvn, er de færreste klar over betydningen for øjensundheden. Et stort skærmforbrug og manglende pauser kan nemlig give øjentræthed, øjenproblemer og hovedpine, fordi vi fokuserer på noget tæt på og dermed anstrenger øjet, når vi sidder foran skærmen.

4 timers skærmbrug om dagen
En ny undersøgelse fra YouGov lavet på vegne af Profil Optik afslører, at børns skærmforbrug er steget markant de seneste år. Det viser en sammenligning af en lignende undersøgelse fra 2020. I dag bruger børn næsten 4 timer foran skærmen hver dag i hverdagene, mens det i 2020 var under 3,5 timer. I weekenden er skærmforbruget steget næsten en time dagligt. Flere forældre oplever også, at deres børn klager over hovedpine i forbindelse med skærmtid. Og hos halvdelen af dem sker det enten dagligt eller en til to gange om ugen.

Forebyggende effekt fra dagslys
Dagslys har gavnlige effekter for børns øjensundhed og kan mindske risikoen for nærsynethed, også kaldet myopi. Danske børn bruger dog mindre tid udenfor og mere tid foran skærmen. Faktisk bruger to ud af fem børn højest en time udenfor om dagen.

”Det er vigtigt, at børn bliver udsat for dagslys, for når deres øjne eksponeres for det, begrænses risikoen for at udvikle myopi. Myopi er en tilstand, hvor øjet vokser sig for langt, som gør det svært at fokusere på ting længere væk. Men når øjet rammes af dagslys, frigives signalstoffet dopamin, der reducerer øjets vækstlængde og dermed mindsker risikoen for nærsynethed. Særligt børn og unge har glæde af de gavnlige effekter fra dagslys, fordi deres syn udvikler sig under hele opvæksten, og nærsynethed ofte opstår tidligt i livet. Selvfølgelig skal de huske at bruge solbriller i de måneder, hvor UV-indekset er højt,” siger Gitte Sørensen, optisk ansvarlig hos Profil Optik.

20-20-20-huskereglen
Det er både urealistisk og uhensigtsmæssigt at forbyde skærmforbrug helt, men det er vigtigt at skabe gode skærmvaner for ikke at belaste øjnene. Fire ud af fem forældre ved dog ikke, at øjet har brug for en pause fra skærmen hvert 20. minut. For at hjælpe danskerne med gode skærmvaner vil Profil Optik minde om 20-20-20-huskereglen, der opfordrer til at tage en pause fra skærmen hvert 20. minut og kigge på noget 20 fod væk (ca. 6 meter) i 20 sekunder.

”Det er vigtigt at holde pauser fra skærmen. For når vi sidder foran skærmen, anstrenger vi vores øjne ved at fokusere på noget tæt på, og det kan give øjentræthed, øjenproblemer og hovedpine. For at mindske disse gener er det vigtigt at holde regelmæssige pauser, hvor vi kigger på noget længere væk for at give øjet ro,” fortsætter Gitte.

Om undersøgelsen:

  • Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov.
  • Der er i alt gennemført 1020 CAWI-interview med danskere i alderen +18 år, som har børn i grundskolen, i perioden fra d. 26. september til d. 2. oktober 2023.
  • For at sikre at resultaterne er repræsentative for befolkningen, er data vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser, at:

  • I gennemsnit bruger børn 3,8 timer foran skærme dagligt i hverdagene. I 2020 var det 3,32 timer.
  • I gennemsnit bruger børn 4,69 timer foran skærme dagligt i weekenderne. I 2020 var det 3,91 timer.
  • Antallet af børn der klager over hovedpine eller øjenproblemer relateret til skærmforbrug, er fra 2020 til 2023 steget fra 12% til 15%. Det skyldes flere tilfælde af hovedpine, som i perioden er steget fra 6% til 9%.
  • 44% af de børn der klager over hovedpine eller øjenproblemer, klager enten over det dagligt eller en til to gange om ugen.
  • 40% af børn bruger i gennemsnit højest en time udenfor på en gennemsnitlig ugedag.
  • 37% af børn bruger mindst 4 timer foran skærmen dagligt i hverdagene. I 2020 var det 33%.
  • 80% af forældrene ved ikke, at øjet har brug for en pause fra skærmen hvert 20. minut.

Om Profil Optik:

  • Profil Optik er en del af Synsam Group - en af Europas ledende aktører i optikbranchen.
  • Profil Optik har 112 optikerbutikker fordelt rundt i hele Danmark.
  • Hovedkontoret ligger i Taastrup.
  • Adm. direktør for kæden er Tina Høyer Gaardsholt.

Emner

Kategorier


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.

Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 5 mia. SEK (2022) og driver omtrent 500 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Recycling Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).

www.synsamgroup.com

Kontakt

Mette Markussen Arre

Pressekontakt Pressekontakt 28743378
Media Content Panel
Skærmtid hos børn
Skærmtid hos børn
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1969 x 1477, 5,29 MB
Download

Relateret materiale

Nærsynethed er et stigende problem blandt børn, men det er mange forældre ifølge en ny undersøgelse ikke klar over.

Forældre overser børns synsproblemer

Nærsynethed rammer flere børn, men det ved mange danske forældre ikke. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Profil Optik. Tre ud af fire forældre er ikke klar over, hvor hurtigt børns syn kan ændre sig, og hver tredje er usikker på, om deres barn er nærsynet. Over halvdelen ved ikke, at nærsynethed er arveligt, eller at udviklingen kan bremses, hvis det håndteres i tide. Ifølge op

Danske skolebørn modtager undervisning hjemme foran skærmen, og øjnene udsættes nu i endnu højere grad for blåt lys fra skærmen. Profil Optik opfordrer forældre til at hjælpe børnene med at beskytte øjnene, når de sidder så mange timer foran skærmen.

Profil Optik med klar appel til forældre med hjemsendte skolebørn

Alle danske skolebørn modtager undervisning hjemme foran skærmen, og deres øjne udsættes nu i endnu højere grad for det blå lys, som skærme afgiver. Forskning viser, at dele af det blå lys kan være skadeligt for øjensundheden, og Profil Optik opfordrer derfor forældrene til at hjælpe deres børn med at beskytte øjnene, når de sidder så mange timer foran skærmen. Optikeren har flere gode råd hertil

I anledning af Skolernes Motionsdag den 11. oktober sætter Profil Optik fokus på sit tilbud om gratis sports- og aktivitetsbriller til børn med briller i alderen 5-12 år.

Gratis sportsbriller giver 62.000 børn et aktivt liv

Skolernes Motionsdag nærmer sig, men for børn med briller kan det være en udfordring at deltage på lige fod med deres klassekammerater. Det vil Profil Optik lave om på med initiativet ‘På lige vilkår’, hvor børn i alderen 5-12 år tilbydes gratis sportsbriller med styrke. 62.000 børn har allerede fået glæde af ordningen, og optikerkæden ønsker, at flere forældre bliver opmærksomme på det gratis til

Denne sundhedsrutine overses af mange danskere – er du en af dem?

Denne sundhedsrutine overses af mange danskere – er du en af dem?

Januar står i sundhedens tegn. Men selvom mange danskere er gode til at passe på sig selv, overser mange en vigtig del af sundhedsrutinen. En undersøgelse fra Øjenforeningen viser, at cirka halvdelen af danskerne ikke får tjekket deres syn regelmæssigt. Det er en fejl, hvis man spørger Øjenforeningen og landets lokale optikere. Igen i år opfordrer Profil Optik i en landsdækkende kampagne til at hu

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark

Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum