Gå til indhold
Ai Eyewear – nyt innovativt koncept i Profil Optiks over 100 butikker

Pressemeddelelse -

Ai Eyewear – nyt innovativt koncept i Profil Optiks over 100 butikker

Synsam Group lancerer nu Ai Eyewear i alle sine butikker i hele Norden – deriblandt Profil Optiks butikker i Danmark. Ai Eyewear er et svensk brand, der blev skabt i 2018 og siden har vækstet eksplosivt med tre fysiske butikker og stigende e-handel.

– Ai Eyewear giver værdi til Profil Optiks kunder. Udover de mange valgmuligheder med farve, form og glas er konceptet attraktivt takket være gode priser på en komplet brille. Kunden får ganske enkelt meget for pengene, siger Tina Høyer Gaardsholt, Country Manager for Profil Optik by Synsam.

Ai’s koncept: 1000 valgmuligheder – kunden designer selv
Ai Eyewear gør valget af briller og solbriller sjovt, personligt og nemt. Sortimentet til voksne består af 10 modeller i 10 farver, som kan kombineres med glas i 10 forskellige farver – 1000 kombinationer i alt. Kunden designer selv ved at vælge model, farve og glasfarve. Kollektionen er unisex med populære modeller som panto, pilot og rektangulær i materialer som acetat og metal. Farvevalget kan være diskret, klassisk eller mere vovet med klare blå, røde og grønne nuancer.

Stor børne- og ungdomskollektion
Med Ai Eyewear kan børn og unge også designe deres briller med model, farve og glasfarve. Børne- og ungdomskollektionen Ai Eyewear Young består af 5 modeller i 2 størrelser og fås i 6 farver. I løbet af efteråret lanceres også en Limited Edition-model, som fås i 2 størrelser og i 4 farver. Det bliver til 680 brillemuligheder i alt.

– Behovet for briller hos den yngre målgruppe vokser kraftigt. Børn og unge skal selvfølgelig også kunne tilbydes et bredt sortiment af flotte og personlige briller. At Synsam Group nu har Ai Eyewear i samtlige butikker i hele norden føles helt rigtigt og er afgjort en investering, som kommer på det rigtigt tidspunkt, siger Gitte Sørensen, chefoptiker hos Profil Optik.

Flade, klimavenlige brille-etuier
Briller fra Ai udleveres med et fladt etui, som er helt i tråd med Synsam Groups fokus på at minimere virksomhedens klimaaftryk og dermed være mere bæredygtige. Formålet er at undgå at bruge energi på at transportere luft. Ai-etuiet fås i to størrelser, som passer til samtlige stel, og kunden kan folde etuiet sammen, når det ikke er i brug.


Ved spørgsmål, kontakt:


Liselotte Hammer, Head of Marketing, liha@profiloptik.dk

Gitte Sørensen, Head of product & B2B Sales, gs@profiloptik.dk


Om Ai Eyewear
Ai Eyewear er et direct-to-consumer varemærke indenfor briller og solbriller, som blev lanceret i maj 2018 med fysisk butik og e-handel. Siden har varemærket åbnet tre fysiske butikker og distribueres også i udvalgte eksterne kanaler. Ai tilbyder en moderne og nytænkende oplevelse, hvor kunden kan designe sine egne briller online eller i butikken – alt sammen ud fra kundens egne ønsker. For mere information, se www.aieyewear.se

Emner

Kategorier


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group - en af Europas ledende aktører i optikbranchen. Vi tilbyder unikke løsninger både indenfor Eye Health og Eye Fashion med et bredt sortiment, der tager udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov for øjensundhed.

Koncernen findes i hele Norden, har cirka 2.500 medarbejdere og havde i 2019 en total omsætning på 3,7 milliarder SEK (2019).

Totalt har koncernen cirka 480 butikker, der drives under varemærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik i Danmark. Siden 2015 har Synsam Group gennemgået en transformation af hele sin forretning og har, med en høj grad af digitalisering og andre innovative koncepter, skabt en vækst og lønsomhed, der er blandt de højeste i Europa.

Kontakt

Louise Funk-Hansen

Louise Funk-Hansen

Pressekontakt Digital Marketing & Communications Manager +45 31 93 93 99

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark

Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum