Pressemeddelelse -

Esbjerg Kommune i front med minimalt energiforbrug

Flere års målrettet energispareindsats har gjort Esbjerg Kommune til en af landets mest energieffektive kommuner. En væsentlig årsag til succesen er et konstant fokus på styring af varme og ventilation i kommunens bygninger, hvilket er et område, hvor både erhvervsliv og kommuner hvert år kan spare flere hundrede millioner kroner. 

Varmeanlæg, ventilation og belysning, der kører for fuld kraft døgnet rundt, fører hvert år til et stort unødvendigt energiforbrug, der både skader miljøet og koster offentlige og private virk-somheder millioner af kroner.

”Det handler simpelthen om at tilpasse og styre ventilation, varme, lys og maskiner efter de konkrete behov, så alt overflødigt energiforbrug fjernes. Der er for eksempel ingen, der har glæde af, at ventilationsanlægget på en skole eller en tom produktionshal kører hele natten. Selv i dagtimerne eller på bestemte tider af året kan anlægget sandsynligvis køre på nedsat kraft og dermed danne grundlag for store økonomiske besparelser,” forklarer direktør Bo Jør-gensen fra H.O. Service, der er en del af energikoncernen SE.

H.O. Service har specialiseret sig i optimeret styring ved af hjælp af såkaldte CTS-anlæg, hvor virksomheder fra en central computer præcist styrer tekniske installationer efter konkrete behov.

Markante forbedringer på skolerne

Esbjerg Kommune er blandt de virksomheder og kommuner, der takket være en række fremsy-nede medarbejdere siden slutningen af 1980’erne har opnået massive energi-besparelser med CTS-styring, I dag er der installeret CTS-anlæg i et stort antal af kommunens bygninger, herun-der alle skoler og administrative bygninger.

”Indsatsen har til fulde indfriet vores økonomiske målsætninger om at spare på driften. For eksempel er energiforbruget på alle vores skoler nu på et niveau, der svarer til væsentlig nyere og bedre isolerede skoler. Og energibesparelserne er vel at mærke ikke sket på bekostning af indeklima og dermed lærernes og elevernes arbejds- og undervisningsmiljø,” understreger energirådgiver Kjeld Nissen fra Esbjerg Kommune.

Museum sparer 150.000 kroner 

På trods af en mangeårig indsats finder Esbjerg Kommune fortsat nye områder, hvor bedre styring af især store ventilationsanlæg giver kontante gevinster. Senest har kommunen samar-bejdet med H.O. Service om at optimere energiforbruget yderligere på hovedbiblioteket og Fiskeri- og Søfartsmuseet.

”Både på biblioteket og museet har vi optimeret driften af ventilationsanlæggene, som kun kø-rer, når der er behov. På Fiskeri- og Søfartsmuseet kører anlægget oftere i perioder med muse-umsvejr og dermed flere besøgende, mens det stort set står stille, når det er strandvejr. På den måde har vi blandt andet reduceret den daglige driftstid fra ti timer til bare to og opnået en samlet årlig besparelse på museet på 150.000 kroner,” fortæller Kjeld Nissen.

Lavthængende frugter først

Energibesparelserne på både hovedbiblioteket og Fiskeri- og Søfartsmuseet betyder, at inve-steringerne er tjent hjem allerede efter tre år. Og det er endda i bygninger, hvor de mest oplagte gevinster med CTS-styring er høstet i forvejen.

”Arbejdet med CTS-anlæg og styring handler i første omgang om at identificere de lavthængen-de frugter, der giver de største besparelser og dermed korte tilbagebetalingstider. Men Esbjerg Kommune er et godt eksempel på, at der selv efter mange års målrettet arbejde stadig er store gevinster at hente ved at bevare fokus på energiforbruget og have en flok dygtige medarbejde-re, der deltager aktivt og får driften af anlægget til at køre optimalt,” forklarer Bo Jørgensen.

For eksempel åbner ny teknologi, større viden og billigere CTS-anlæg konstant mulighed for endnu større besparelser inden for både det offentlige og i private virksomheder.

Fakta: CTS-styring i Esbjerg Kommune

  • Esbjerg Kommune har arbejdet målrettet med styring af især varme- og ventilationsanlæg siden slutningen af 1980’erne.
  • Fra begyndelsen af 1990’erne har Esbjerg Kommune installeret CTS-anlæg i et stort antal bygninger, herunder alle skoler og administrative bygninger.
  • Senest har Esbjerg Kommune samarbejdet med H.O. Service om at optimere CTS-styringen på blandt andet hovedbiblioteket i Esbjerg samt på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
  • På hovedbiblioteket har Esbjerg Kommune reduceret ventilationsanlæggets daglige driftstid fra ti til to timer. Det har medført en samlet årlig besparelse på 20.000 kroner for en investering på 60.000 kroner.
  • På Fiskeri- og Søfartsmuseet er driftstiden på ventilationsanlægget også reduceret fra ti til to timer, hvilket har resulteret i en årlig besparelse på 150.000 kroner for en investering på 450.000 kroner.
  • Fælles for tiltagene i Esbjerg Kommune er, at energibesparelserne udelukkende går ud på at fjerne overflødigt forbrug, så det ikke reducerer komforten i form af luftkvalitet, indeklima og varme.

Fakta: H.O. Service A/S

  • H.O. Service sælger, projekterer og servicerer CTS-anlæg til bygninger inden for både det offentlige og det private erhvervsliv i hele landet.
  • Virksomheden blev etableret i 1985.
  • CTS-specialisten servicerer kunder i hele landet fra virksomhedens kontorer i Esbjerg, Aar-hus, Kolding og Odense.
  • H.O. Service beskæftiger 50 medarbejdere og blev i 2010 en del af energikoncernen SE, der er det tidligere SYD ENERGI.

Yderligere oplysninger:

Bo Jørgensen, direktør i H.O. Service A/S, tlf. 40 54 96 38, bj@ho-service.dkwww.ho-service.dk
Kjeld Nissen, energirådgiver i Esbjerg Kommune, tlf. 21 46 25 63, kjnis@esbjergkommune.dk,www.esbjergkommune.dk



 

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er et af landets største el-selskaber og udbydere af lynhurtigt fibernet. Vi er et moderne og åbent selskab - med kort vej til dig som kunde. Vi er et andelsselskab, så alle der bor i vores forsyningsområde, og har en el-måler fra os, er andelshavere – og dermed medejere af SE. At hovedparten af vores kunder er vores medejere, er et omdrejningspunkt for hele vores tankegang. I stedet for blot at tænke på overskud og profit, kan vi koncentrere os om at skabe en sund forretning til gavn for vores medejere og hele regionen.

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418