Nyhed -

Lavere priser på Storebælt fra 2018

Regeringen har den 8. december sammen med Dansk Folkeparti forhandlet finansloven for 2018 på plads, hvilket indebærer, at det fra 1. januar 2018 bliver 15 pct. billigere at passere Storebælt. Fra 1. januar 2023, når udbygningen af den Vestfynske motorvej står færdig, bliver priserne sat yderligere ned, så den samlede takstnedsættelse bliver 25 pct

Trafikken forventes at stige med op til 4.500 køretøjer i døgnet, når de lavere priser træder i kraft. For at sikre en fortsat effektiv trafikafvikling i betalingsanlægget gives den lavere pris derfor til personbiler, der benytter automatisk betaling, som fx BroBizz, og har en aftale med Storebælt. For lastbiler og busser gives prisreduktionen på 15 pct. fra 1. januar til alle kunder. Se faktaark om takstnedsættelsen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside.

De godt 700.000 kunder, der allerede i dag har en BroBizz og en aftale med Storebælt, får rabatten automatisk fra 1. januar, når de benytter BroBizz til betaling på Storebælt. Kunder, der er i tvivl om, deres BroBizz er aktiv eller deres aftaleforhold med Storebælt, kan finde information i BroBizz’ app eller på BroBizz’ hjemmeside. BroBizz og Storebælt vil kontakte sine kunder med information herom.

Har man en Bizz hos et andet selskab, kan man få rabatten ved at indgå en aftale direkte med Storebælt på www.storebaelt.dk

Fra april får kunder i personbil desuden mulighed for automatisk betaling via nummerpladegenkendelse. Det er gratis at få en BroBizz (dog skal der betales et depositum på 200 kr.), og det bliver også gratis at tilmelde sig automatisk nummerpladebetaling (uden depositum). Bestilling kommer til at ske på www.brobizz.com

Den reducerede pris bliver 193,80 kr. for en almindelig personbil. Hermed koster en enkelttur i personbil mindre, end da Storebæltsbroen åbnede i 1998, hvor prisen var 210 kr.

For kunder med en pendleraftale reduceres prisen til 2.560 kr. svarende til 64 kr. pr. tur ved 20 dobbeltture om måneden. Efter befordringsfradrag kommer prisen ned på ca. 31 kr.

For kunder, som betaler kontant eller med kort, fastholdes priserne næste år på samme niveau som i 2017. Rabatprodukter på Storebælt er fremover knyttet til automatisk betaling og kan derfor ikke opnås med kort- eller kontantbetaling.

2018 Kort og kontant Automatisk betaling*
Priser
Personbil <3 m 125,00 100,94
Personbil 3-6 m 240,00 193,80
Personbil >6 m 365,00 294,74
Lastbil <10 m 610,00 579,50
Lastbil 10-20 m 965,00 916,75
Lastbil >20 m 1.450,00 1.377,50
Særtransport 4.965,00 4.716,75
Rabatprodukter, personbil 3-6 m
Storebælt Handicap 155,04
Storebælt Pendler 2.560,00
Aftenbillet 234,18
Dagsbillet 310,89
Weekendbillet 339,15

*Betaling med BroBizz/Bizz eller via nummerpladegenkendelse. Forudsætter aftale med Storebælt.

Personbiler: De nye priser omfatter 15 pct. prisreduktion ved automatisk betaling og 5 pct. BroBizz/Bizz-rabat. Det giver den nye pris på 193,80 kr. for en almindelig personbil.

Lastbiler: De nye priser omfatter 15 pct. prisreduktion og 5 pct. BroBizz/Bizz-rabat. Det giver den nye pris på 916,75kr. for en lastbil mellem 10-20 m.

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • personbiler
  • betalingsanlæg
  • brobizz
  • vestfynske motorvej
  • storebæltsbroen
  • lastbiler
  • storebælt
  • dansk folkeparti
  • regeringen
  • priser

Kontakt

Sofja Sivertsev

Pressekontakt Digital Manager, Presse 24 78 40 55

Lene Gebauer Thomsen

Pressekontakt Kommunikationschef 21 70 44 50
Media Content Panel
Storebæltsbroen1
Licens:
@ All rights reserved (download tilladt)
Download
Media Content Panel
Storebæltsbroen2
Licens:
@ All rights reserved (download tilladt)
Download
Media Content Panel
Storebæltsbroen4
Licens:
@ All rights reserved (download tilladt)
Download

Relateret materiale

Veteraner skal passe natur og bygninger på Sprogø

Sund & Bælt har i dag, onsdag den 8. november, underskrevet en aftale med VeteranHaven, der betyder, at veteraner fremover kommer til at løse en række opgaver på Sprogø. Aftalen er kommet i stand via Slagelse Kommunes særlige fokus på Socialøkonomiske virksomheder og initiativer, der giver en chance til mennesker, som gerne vil arbejde, men har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Juletrafikken på Storebælt 2017

Selvom julen altid er travl på Storebæltsbroen, er medarbejderne i betalingsanlægget klar til at håndtere den ekstra juletrafik. Så medmindre vind og vejr driller, skulle de godt 230.000 bilister, som ventes at passere i dagene 22. – 27. december, komme hurtigt videre på juleferie.

Grønt lys for lavere priser på Storebælt

Transportminister, Ole Birk Olesen, var til stede, da det grønne lys på Storebæltsbroen blev tændt i dag, den 23. december, kl. 16.00. Med lyset markerer Sund & Bælt, at priserne på Storebælt vil falde 1. januar 2018, hvis man vælger at benytte de grønne BroBizz-baner.

PayByPlate giver adgang til lavere priser på Storebælt

Fra i morgen, onsdag den 21. marts, bliver det muligt at betale med nummerpladen på Storebælt. Den nye betalingsmulighed kaldes PayByPlate og kan bruges af bilister, som har registreret deres nummerplade hos BroBizz A/S. PayByPlate giver desuden adgang til de lavere priser og rabatter på Storebæltsbroen.

Godt årsresultat for Sund & Bælt

Vejtrafikken på Storebælt satte ny årsrekord i 2017 med 12,8 mio. køretøjer. Det gav en trafikstigning på 3 pct., som bidrager til, at Sund & Bælt kom ud af året med et positivt resultat. Trafikvækst på Øresundsbron, et fortsat lavt renteniveau og lavere afskrivninger påvirker ligeledes resultatet positivt.