Gå til indhold
Se mere på www.subaru.dk
Se mere på www.subaru.dk

Pressemeddelelse -

Subaru Boxermotor fylder 50 år

Den 14. maj er det 50 år siden, at Subaru præsenterede sin unikke boxermotor i modellen Subaru 1000. I dag har Subaru fremstillet 16 millioner boxermotorer.

Siden introduktionen har Subarus udviklingsingeniører holdt fast i boxerkonceptet, og de har forfinet teknologien, fordi boxermotoren har en række fordele. Stemplerne arbejder for eksempel horisontalt – de ”bokser” mod hinanden – så kræfterne bliver udlignet. Det giver en jævn motorgang uden behov for ekstra balanceaksler.

”Derudover kan motoren konstrueres fladt på grund af stemplernes placering, og det giver bilen en bedre balance,” forklarer Niels Thaning, som er dansk salgsdirektør for Subaru Nordic. ”Boxermotoren kan placeres lavt i chassiset, så selv om vores SUV’er og cross-overs har stor frihøjde, har de stadig et lavere tyngdepunkt end de fleste.”

En vigtig del af drivlinjen

Subaru Boxermotoren er en integreret og vigtig del af hele den symmetriske drivlinje med det velkendte firehjulstræk, der udmærker alle modeller fra Subaru. Motoren kan placeres centralt i lige linje med gearkasse og drivlinje, hvad der giver bilerne meget sikre køreegenskaber.

”Hele det symmetriske, integrerede princip er unikt for Subaru, og vi har aldrig fraveget det, fordi det i praksis fungerer fantastisk. Vores danske kunder ønsker typisk en aktiv og inspirerende fritid, og den kan de udforske i en Subaru. Derfor er 50 års-jubilæet relevant, og derfor forlader alle vores biler stadig fabrikken med en boxermotor under motorhjelmen.

Emner


Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med den miljøvenlige biler som Outback med CNG (Compressed natural gas) og verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).

Subaru er kendt for sine Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske 4WD, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972 og er grundstenen i SUBARUS succes i international rally.

Subaru produceres af Fuji Heavy Industries (FHI).Fuji Heavy Industries står 100 % for fremstillingen. FHI er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.

FHI har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2012 producerede Subaru i alt 753.320 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Tribeca.

Kontakt

Niels Thaning

Niels Thaning

Pressekontakt Salgsdirektør Danmark, Færøerne og Grønland +45 31 47 04 02

Relateret materiale

Pioner i sjette generation

Pioner i sjette generation

Efter 26 år og mere end 6,6 millioner fremstillet biler, er det tid til en ny generation af alle cross-overs moder.

Confidence in Motion

SUBARU Nordic AB er den officielle importør og distributør af Subaru i Sverige, Danmark, Færøerne, Grønland Finland, Estland, Letland og Litauen. Med en stærk passion for sikkerhed, innovation og bæredygtighed tilbyder Subaru Nordic AB højkvalitetsbiler, der er designet til at imødekomme de nordiske kunders behov. Subaru fortsætter med at levere pålidelige og teknologisk avancerede løsninger, der kombinerer komfort, ydeevne og miljøansvar.

Subaru Danmark

BOX 21041, Starrvägen 15
200 21 Malmö
Sverige

Besøg vores andre nyhedsrum