Pressemeddelelse -

Newbees Festival leder efter de nye Chinah eller The Minds of 99

Newbees Festival leder efter de nye Chinah eller The Minds of 99

Den aarhusianske festival for ny dansk musik, Newbees Festival, er netop gået

i gang med at booke de navne, som skal spille i Stakladen 22. og 23. september 2016,

og søger bands og musikere til den 9. udgave af festivalen.

Newbees Festival har som mål at finde talentfulde og dygtige bands og musikere, som endnu er forholdsvis ukendte. Blandt ansøgerne udvælges de 10 navne, man spår størst mulighed for et

større gennembrud. Festivalen har haft held med at nå målet tidligere år, hvor den har budt på navne som Quadron, The Minds of 99, Ulige Numre, Linkoban, The Rumour Said Fire, Wafande og mange flere før de fik deres gennembrud. I 2015 vakte de 5 Roskilde festival-aktuelle bands Chinah, The Entreprenuers, Kentaur, Palace Winter og Klub27 blandt andre opsigt blandt publikum.

Hjælp til bookingen

Som hjælp til at booke de rette navne til festivalen beder arrangørerne kunstnere og booking-bureauer om at gøre opmærksom på sig selv. Det gør bands ved at sende en mail til jb@studenterhusaarhus.dk med link til musikken samt kontaktinfo. Ansøgninger bruger Studenterhusets bookinggruppe som supplement til det eksiterende bookingarbejde.

Baggrunden

Newbees Festival blev startet af Studenterhus Aarhus i 2008. Målet var at samle ekstra mange publikummer til ny og up-coming musik. Og ret hurtigt blev det en stor succes, hvor man over 2 dage samlede ca. 1000 mennesker. Derved er Newbees Festival blevet en god eksponeringsplatform for ny musik.

Hvem der bliver det næste navn, der får det store gennembrud, kan man med stor sandsynlighed opleve til september i Stakladen, ved Studenterhus Aarhus. Billetterne er yderst SU-venlige og kommer til at koste 70 kr. per aften og 99 kr. for hele festivalen med mindre man er medlem af Studenterhus Aarhus, så er det nemlig gratis.

Kontaktinfo

Booking:

Jesper Borup: 26 18 15 33

Mail: jb@studenterhusaarhus.dk

Presse:

Thomas Moeslund: 40 90 40 64

Mail først efter 18. juli 2016: tm@studenterhusaarhus.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • live musik

Regions

  • Midtjylland

Studenterhus Aarhus er en privat forening, der ønsker at

- bidrage til et socialt bæredygtigt studiemiljø

- arbejde for rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft i regionen

- understøtte studerendes virketrang og handlekraft


Mission:

Bridging the gap between students, business and culture in Aarhus.

Vision:

The Place to be!

Værdigrundlag:

Studenterhus Aarhus is an open and inclusive COMMUNITY, a DIVERSITY if competent and ambitious students, professionals and other stakeholders, constantly CHALLENGING themselves and EXPERIMENTING together to create new and better OPPORTUNITIES for themselves, for others and for the future.

Foreningen:

Foreningen "De studerendes hus i Aarhus" blev stiftet i 2003. Det er denne forening, der i dag står bag Studenterhus Aarhus. Foreningens bestyrelse består af tre repræsentanter fra Studenterhusets erhvervsmedlemmer, tre repræsentanter fra byens uddannelsesinstitutioner og tre studerende.

Kontakt

Janus Priess

Pressekontakt PR- og kommunikationskoordinator PR, ekstern og intern kommunikation, grafisk, frivilligledelse, medlemsadministration 40 90 40 64

Relateret materiale

10 talentfulde bands klar til Newbees Festival

Det fulde program for den 9. udgave af festivalen er klar. Programmet byder på alt fra mørk psykedelisk rock over storslået alternativ pop til dansabel svensk balkan. Program 2016 // For Akia // VORES ALLESAMMENS // Bleach Blondes // De Forbandede// GOTHENBURG GADJOS // JÆRV // IRAH // Masasolo // Teenage Love // Farveblind //

Newbees Festival fejer tiårsjubilæum

Hvad har kunstnere som Karl William, The Minds of 99, Sekuoia, Rumour Said Fire, Chinah, The Entrepeneurs, Wafande, Quadron og I’LL BE DAMNED til fælles?

​5 gode grunde til at du skal tage til Newbees Festival

Ifølge kalenderen er efteråret begyndt, hvilket betyder at sommeren og dens mange festivaler er forbi. Mange savner sikkert allerede de kolde fadøl, den gode stemning og koncerterne – men bare rolig! Det kan vi i Studenterhus Aarhus heldigvis hjælpe dig med. Den 22. og 23. september afholdes Newbees Festival i Studenterhuset, og vi giver dig her 5 gode grunde til, hvorfor du skal tage med.