Gå til indhold
​Nordic Choice Hotels indfører mundbind for ansatte

Pressemeddelelse -

​Nordic Choice Hotels indfører mundbind for ansatte

For ansatte, som er i direkte kontakt med hotelgæster, bliver det nu obligatorisk med mundbind. Dette er det seneste i en række af flere tiltag for at mindske smittespredning, som hotelkæden har indført for at sikre en tryg hoteloplevelse for gæsterne.

– Helt siden coronaudbruddet startede, har vi indført tiltag for at mindske smittespredning på alle vores hoteller i takt med myndighedernes anbefalinger. Det indebærer mange synlige og usynlige tiltag. Det seneste i rækken er brug af mundbind blandt vore ansatte, som er i direkte kontakt med gæster. Vores gæster kan være forsikrede om, at vi gør alt, hvad vi kan, for at deres hotelophold bliver trygt og sikkert, siger administrerende direktør Torgeir Silseth.

Alle ansatte, som er i direkte kontakt med hotelgæster, skal allerede fra næste uge bære mundbind, når de er på arbejde. Gæsterne vil dermed se blandt andet receptionister og serveringspersonale bruge mundbind under eksempelvis indtjekning og ved morgenmaden. Mundbind skal dog ikke ses som en erstatning af tidligere indførte tiltag, men derimod som et supplement til god håndhygiejne, grundig rengøring af fællesområder og at holde afstand til hinanden.

Mundbind tilbydes også til konferencedeltagere

– Vi ved, at mange har et behov for at mødes igen. Med et konferencemarked som nu langsomt men sikkert åbner op, er det vigtigt for os at kunne tilbyde trygge mødesteder. Et af tiltagene er, at konferencedeltagerne tilbydes pakker med mundbind, handsker og håndsprit. Disse pakker vil også kunne købes af almindelige gæster. Vores hovedfokus er at få os gennem denne udfordrende tid. Det gør vi ved at tænke på nye, alternative måder og ved at have en række tiltag som er med til at beskytte både vores ansatte og gæster, siger Torgeir Silseth.

Safe Stay er navnet på Nordic Choice Hotels’ kontinuerlige arbejde med tiltag for at mindske smittespredningen af COVID-19. Det indebærer også oplæring internt i brug af værnemidler og korrekt anvendelse af mundbind. Snart vil det også være muligt for de øvrige gæster at købe mundbind, håndsprit og handsker på hotellerne til eget brug på hotellerne. I perioder med høj belægning vil der desuden udpegets dedikerede hotelansatte til Safe Stay Crew. Deres opgave vil være at sørge for at foranstaltningerne for begrænsning af smitte overholdes.

Læs mere om Safe Stay her.

Emner


Nordic Choice Hotels er en af de største hotelgrupper i Norden med over 200 hoteller og 17.000 ansatte i de nordiske og baltiske lande. Virksomheden markedsfører Comfort Hotel, Quality Hotel, Clarion Hotel og Clarion Collection kæder samt 34 uafhængige hoteller og Strawberry Living.

Kontakt

Bettina Flatland

Pressekontakt Director of Communications +47 975 98 000

Ida Holen

Pressekontakt Head of Communications +47 975 44 903

Den førende hotelgruppe i Norden

Strawberry er portalen til et bredt udvalg af hoteller, møde- og konferencefaciliteter, restauranter og spa, men også til gode fordele og belønninger for vores medlemmer. Med over 240 hoteller i Norden kan vi tilbyde hotelkæder som Comfort Hotel®, Quality Hotel™, Clarion Hotel® og Clarion Collection® Hotel, samt over 40 fritstående hoteller. Gennem vores app og hjemmeside får du som gæst og medlem adgang til vores univers af oplevelser, med vores løfte om at gøre livet mere sjovt, meningsfuldt og spændende.