Gå til indhold
Petter Stordalens Nordic Choice Hotels fik både gæster og ansatte til at svede i løbet af september. Billede: Nordic Choice Hotels
Petter Stordalens Nordic Choice Hotels fik både gæster og ansatte til at svede i løbet af september. Billede: Nordic Choice Hotels

Pressemeddelelse -

Nordic Choice Hotels fik både gæster og ansatte til at svede

Initiativet Puls for UNICEF blev første gang gennemført i 2016 og er et ud af flere initiativer, der er knyttet til Nordic Choice Hotels’ mangeårige samarbejde med UNICEF. Målet med samarbejdet er at bidrage til, at børn kan få en tryg nats søvn, uanset hvor i verden de befinder sig. Aktiviteten gennemføres årligt på samtlige Nordic Choice-hoteller i Norden og Baltikum og varer fire uger. I år løb Puls for UNICEF af stablen i september måned.

“Det er fantastisk at se det engagement, som Puls for UNICEF skaber hos både vores gæster og ansatte. I år deltog mere end 4200 ansatte – det er flere end nogensinde før. Vi er utroligt stolte og glade for, at så mange valgte at deltage og, at vores gæster sætter pris på det, vi gør, ved selv at engagere sig. Med Puls for UNICEF giver vi både gæster og ansatte en mulighed for at hjælpe børn, der udsættes for menneskehandel, til at få en bedre fremtid. Samtidig gør de noget godt for deres eget helbred. Takket være gæster og ansatte har 38.000 børn fået en tryg nats søvn,” siger Torgeir Silseth, administrerende direktør i Nordic Choice Hotels.

Samlet resulterede årets “Puls for UNICEF” i en donation på 1,5 millioner NOK til UNICEF. Hotelgæster alene stod for mere end 26.000 træningspas, hvilket er mere end nogensinde før. Nogle hoteller valgte også at lave egne arrangementer som blandt andet 24-timers spinning, rundbold, dodgeball og plogging, som er et koncept, der går ud på, at man løber og samler skrald på samme tid.

Siden samarbejdet med UNICEF startede for mere end ti år siden, har Nordic Choice Hotels doneret næsten 30 millioner norske kroner til organisationen. 

Emner

Kategorier


Nordic Choice Hotels er en af Nordens største hotelkoncerner med over 190 hoteller og 16.000 medarbejdere. Selskabet markedsfører kæderne Comfort Hotel®, Quality Hotelog Clarion Hotel®, samt omkring 20 selvstændige hoteller. Alle hoteller er miljøcertificerede efter ISO 14001.

Kontakt

Ida Holen

Pressekontakt Head of Communications +47 975 44 903

Den førende hotelgruppe i Norden

Strawberry er portalen til et bredt udvalg af hoteller, møde- og konferencefaciliteter, restauranter og spa, men også til gode fordele og belønninger for vores medlemmer. Med over 240 hoteller i Norden kan vi tilbyde hotelkæder som Comfort Hotel®, Quality Hotel™, Clarion Hotel® og Clarion Collection® Hotel, samt over 40 fritstående hoteller. Gennem vores app og hjemmeside får du som gæst og medlem adgang til vores univers af oplevelser, med vores løfte om at gøre livet mere sjovt, meningsfuldt og spændende.