Gå til indhold
STIHL UDVIDER VELLYKKET FINANSIERINGSAFTALE MED UDVALGTE BATTERIDREVNE HAVEMASKINER

Pressemeddelelse -

STIHL UDVIDER VELLYKKET FINANSIERINGSAFTALE MED UDVALGTE BATTERIDREVNE HAVEMASKINER

Der er blevet taget godt imod STIHL All Inclusive, og nu udvides konceptet med Garden Care, som indeholder forskellige kombinationer af hækkeklippere, løvblæsere, trimmere, batterier og ladere sammen med en udvalgt iMOW robotplæneklipper. Alt dette skal bidrage til et bekvemt og nemt haveliv for den danske forbruger.

Det sidste år har STIHL tilbudt den populære iMOW robotplæneklipper med installation, årligt service og vinteropbevaring via en smart finansieringsløsning. Det blev hurtigt meget populært, og mange har været begejstrede for den frihed og bekvemmelighed, som STIHL All Inclusive indebærer. Nu udvides konceptet med forskellige Garden Care-pakker, der indeholder en iMOW samt udvalgte batteridrevne havemaskiner.

–Med en iMOW i sin have kommer man altid hjem til en velklippet og flot græsplæne, og når vi nu tilbyder flere maskiner på de samme fordelagtige vilkår, bliver det nemmere end nogensinde at have kvarterets flotteste have, siger Michael Nielsen, landechef for STIHL Danmark.

Garden Care fås i flere niveauer, fra small til XXL, og indeholder forskellige kombinationer af iMOW, hækkeklippere, løvblæsere, græstrimmere, batterier og ladere.

Med STIHL All Inclusive vælger forbrugeren enten en iMOW eller den Garden Care-pakke, der passer bedst til netop deres have – dette for et fast månedligt beløb fordelt over 60 måneder. Der er ingen renter, oprettelsesgebyr eller udbetaling. For robotplæneklipperen er installation, et årligt service og vinteropbevaring også inkluderet i fire år, hvorefter man kan vælge at beholde sin iMOW eller opgradere til en ny model. De øvrige produkter i Garden Care-pakken beholder kunden.

STIHL All Inclusive er en iMOW-finansieringsløsning, der blev introduceret i 2020, og lige fra starten var det planen at konceptet skulle udvikles og gøres endnu mere attraktivt for forbrugeren – det har resulteret i tilføjelsen af Garden Care.

–Der er blevet taget rigtig godt imod STIHL All Inclusive, og vi er overbeviste om, at tilføjelsen af muligheden for at vælge en Garden Care-pakke kommer til at få samme modtagelse. Med dette koncept får forbrugeren meget mere end bare havemaskiner af højeste kvalitet, det er nemt og bekvemt – og det er netop formålet med STIHL All Inclusive, siger Michael Nielsen, landechef for STIHL Danmark.

Da STIHL All Inclusive blev lanceret sidste år, skete det i samarbejde med 11 udvalgte STIHL forhandlere. Når Garden Care-udvidelsen træder i kraft den 22. marts, er der mere end 70 forhandlere i hele Danmark, som tilbyder STIHL All Inclusive. Læs mere på stihlallinclusive fra den 22. marts.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggebranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk