Gå til indhold
STIHL udvider den cloudbaserede løsning STIHL Connected for at få bedre styr på maskinparken

Pressemeddelelse -

STIHL udvider den cloudbaserede løsning STIHL Connected for at få bedre styr på maskinparken

STIHL udvider nu sin cloudbaserede systemløsning STIHL Connected med den nye Connected Box og den nye Smart Connector 2 A. De nye digitale innovationer løfter systemløsningen til et nyt niveau ved at indsamle og lagre relevante data fra maskinparken, med fokus på høj fleksibilitet.

Med STIHL Connected Box og Smart Connector 2 A får virksomheder inden for eksempelvis omfattende pleje af grønne områder og landskabspleje samt kommuner et godt overblik over og styr på maskinparken. Vigtige driftsdata og vedligeholdelsesinformation bliver let tilgængelige og mulige at dele.

Først på markedet er den nye STIHL Connected Box, som forenkler håndteringen af både batteridrevne, elektriske og benzindrevne maskiner. Den lanceres i to versioner, som fast eller mobil enhed, for at lette og skabe fleksibilitet til professionelle. Den faste enhed placeres centralt i den aktuelle virksomhed og tilsluttes internettet via LAN eller WLAN. I områder, hvor internetopkobling ikke er tilgængelig, anvendes den mobile version, som forsynes med et SIM-kort.

Efter en hurtig engangskonfiguration indsamler STIHL Connected Box automatisk data fra benzindrevne, elektriske eller batteridrevne maskiner udstyret med en Smart Connector fra STIHL.

– Virksomheder og organisationer med en stor maskinpark, f.eks. inden for pleje af grønne områder, kan med fordel benytte sig af STIHL Connected Box, hvor de indsamlede data leveres både pålideligt og hurtigt. STIHL Connected Box er det perfekte supplement til det cloudbaserede system STIHL Connected, siger Mats Gustafsson, produktchef hos STIHL Norden.

Ud over STIHL Connected appen, som fås til både Android og iOS, kan virksomheder skabe et kontaktpunkt, som automatisk overfører data fra STIHL Connected til skyen. Vel at mærke uanset adgang til mobiltelefoner eller tablets, hvilket giver virksomhedens driftsansvarlige et klart overblik over enhedernes data når som helst. Brugerne får på en pålidelig måde en detaljeret oversigt over hele maskinparken – eksempelvis udstyrets og batteriernes geografiske placering og status. Den cloudbaserede systemløsning leverer også information om kommende vedligeholdelse såvel som vedligeholdelseshistorik.

– En anden smart funktion giver mulighed for at oprette servicebesøg hos forhandleren direkte i systemet og samtidig sende alle relevante udstyrsdata. På den måde kan forhandleren forberede sig til opgaven og sørge for at alle nødvendige reserve- og sliddele er på lager. Det forkorter servicetiderne og betyder, at kunden hurtigt får maskinen tilbage igen klar til brug, siger Mats Gustafsson.

Næste generation af STIHL Smart Connector
Næste produkt på markedet er den nye STIHL Smart Connector 2 A – en innovativ digital sensor, som indsamler data fra virksomhedens værktøj og overfører dem til skyen. Med dette produkt kan brugere registrere driftstid, hastighed samt klokkeslæt og dato. Informationerne overføres derefter via Bluetooth til en STIHL Connected Box eller til en mobil enhed inden for rækkevidde. Desuden findes en intern hukommelse som lagrer data midlertidigt.

Til forskel fra produktet af første generation placeres den nye Smart Connector 2 A direkte i motorhuset. Smart Connector 2 A fungerer til batteridrevne maskiner fra STIHL, som er forberedte til løsningen.

– Med blot et enkelt knaptryk og LED-displayet kan brugerne også se, om der eksempelvis findes en meddelelse om maskinvedligeholdelse, siger Mats Gustafsson.

STIHL Connected Box

STIHL Connected Box / STIHL Connected Box, mobil version

Mål L x B x H:

150 x 105 x 45 mm

Vægt:

ca. 200 g

Spænding (V): *

230

Driftsbetingelser:

-20 til 40 °C

Kapslingsklasse (IP):

22

SIM-kort:

STIHL Connected Box, mobil version: Mini-SIM-kort

(medfølger ikke)

Tilslutning:

Bluetooth Low Energy (BLE)

Interface:

LAN, WIFI, USB-A

Mobil version: Mobil radio (2G/3G/4G)
Position (GNSS)

Bluetooth-signalrækkevidde:

15 m

WLAN-signalrækkevidde:

250 m


STIHL Connected Box er tilgængelig i Norden hos autoriserede STIHL forhandlere. Den mobile version af STIHL Connected Box er tilgængelig fra december 2021.

STIHL Smart Connector 2 A

Tilslutning:

BLE 5.1
(kompatibel med BLE 4.0)

Signalrækkevidde:

ca. 10 m

Knapcellebatteri:

3 V CR2450

Mål L x B x H:

ca. 61 x 40 x 15 mm

Vægt inkl. knapcellebatteri:

ca. 33 g

STIHL Smart Connector 2 A er tilgængelig i Norden fra og med november 2021 hos STIHL forhandlere.

Billedtekster

STIHL_connected_Box_Produkt
Den nye STIHL Connected Box kompletterer den cloudbaserede systemløsning STIHL Connected. Til områder, hvor der ikke er noget (W)LAN tilgængeligt, tilbyder STIHL en mobil version af Connected Box, som udstyres med et SIM-kort. Foto: STIHL

STIHL_connected_Box_Anwendung.jpg
STIHL Connected Box installeres et centralt sted i den respektive virksomhed, f.eks. på værkstedet, og indsamler automatisk maskindata og overfører disse til STIHL Cloud. De ansvarlige i virksomheden får et klart og til enhver tid opdateret billede af udstyrets status. Foto: STIHL

STIHL_connected_mobile_Box_Anwendung.jpg
Den mobile version af STIHL Connected Box kan udstyres med et SIM-kort – beregnet til anvendelse i f.eks. køretøjer eller på steder uden internetforbindelse. På den måde er informationer som driftstid og placering altid tilgængelige i STIHL Connected, også uden brug af en smartphone. Foto: STIHL

STIHL_Smart_Connector_2_A_Produkt
Den nye STIHL Smart Connector 2 A placeres i motorhuset på batteridrevne maskiner, som er forberedte til løsningen. Foto: STIHL

STIHL_Smart_Connector_2_A_Anwendung
På Smart Connector 2A kan brugeren med et enkelt knaptryk indsamle informationer om enhedens status og lagre eventuelle afvigelser under brug direkte på enheden. Foto: STIHL

STIHL_connected.jpg
STIHL Smart Connector kan sluttes til benzindrevne, elektriske eller batteridrevne maskiner fra STIHL eller et andet varemærke. STIHL Smart Connector 2 A er beregnet udelukkende til batteridrevne maskiner fra STIHL og kan placeres i motorhuset på de maskiner, som er forberedte til løsningen. STIHL Smart Connector 2 A registrerer og gemmer informationer om driftstid, motorhastighed, eventuelle afvigelser samt klokkeslæt og dato. Informationerne overføres derefter via Bluetooth til enten STIHL Connected app, som kan installeres på brugerens mobiltelefon eller tablet, eller til en Connected Box placeret inden for rækkevidde. Enhedens samlede data sendes derefter, sammen med mobiltelefonens, tablettens eller Connected Boxens geografiske position, hvis dette ønskes, til STIHL Cloud, som bruges til central datalagring. Via STIHL Connected Portal og STIHL Connected appen er dataene derefter let tilgængelige for brugerne. Foto: STIHL

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Mats Gustafsson, produktchef STIHL Norden, +46 (0)302-248 00, mats.gustafsson@stihl.se
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark, +45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk



        STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 18.200 medarbejdere og omsatte for 4,58 milliarder euro i 2020. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.

        Kontakt

        Emma Birgersson

        Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

        STIHL

        Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

        Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

        Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

        Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk