Gå til indhold
GOD VÆKST VED FREMLÆGGELSE AF REGNSKABSÅRET 2020 FOR STIHL KONCERNEN

Pressemeddelelse -

GOD VÆKST VED FREMLÆGGELSE AF REGNSKABSÅRET 2020 FOR STIHL KONCERNEN

Regnskabsåret 2020 resulterede i en omsætning på 4,58 milliarder euro for STIHL koncernen, en stigning på 16,5 procent sammenlignet med 2019. I takt med den positive vækst, steg antallet af medarbejdere, og globalt har STIHL cirka 18.200 medarbejdere. Den positive udvikling vurderes at fortsætte i 2021 – ikke mindst som følge af mange nye produkter.

I 2020 havde koncernen en salgs- og omsætningsvækst på næsten alle markeder. Den største vækst blev opnået inden for batterisegmentet, som udgør cirka 17 procent af det samlede salg, og som fortsætter med at vokse. Også salget inden for benzinsegmentet steg kraftigt med kvantiteter langt over batterisegmentet.

– I starten af coronapandemien, og på trods af pessimistiske prognoser, besluttede vi at fortsætte med at producere med højeste kapacitet og i overensstemmelse med de strengeste standarder for smittebeskyttelse for at imødekomme efterspørgslen fra vores kunder. I marts og april 2020 faldt salget globalt, fordi mange forhandlere blev tvunget til at lukke butikkerne på grund af pandemien, men i maj steg efterspørgslen igen, og vi var i stand til hurtigt at kompensere for den første nedgang, siger Dr. Bertram Kandziora fra STIHL.

Også i Danmark og på resten af de nordiske markeder var 2020 et meget stærkt år, ikke mindst når det gælder produkter til privatpersoner, som i vid udstrækning var hjemme og arbejdede i deres haver.

I 2020 beløb STIHL koncernens omsætning sig til 4,58 milliarder euro – en vækst på 16,5 procent sammenlignet med det foregående år (3,93). Ikke medregnet valutaeffekter steg indtægterne med 20,8 procent. I takt med den positive forretningsudvikling steg antallet af medarbejdere også med 9 procent til cirka 18.200 medarbejdere globalt pr. 31. december 2020.

Især bidrog lanceringer af nye produkter til salgsfremgangen. Efterspørgslen har været og er fortsat stor fra såvel private som professionelle brugere inden for havearbejde, landbrug, skovbrug og vedligeholdelse af vej og park. For eksempel har batterihåndsaven GTA 26 og stanghækkeklipperen HLA 66 samt den benzindrevne motorsav MS 400 C-M vist sig at være meget populære.

Fokus på sundhed, produktion og logistik
Et højt niveau af sundhedsfremmende foranstaltninger, såsom at sikre leverandørkæder og fortsat høj produktion, var centrale hjørnesten i koncernens strategi i 2020. Medarbejdernes sundhed og velvære har altid højeste prioritet, og STIHL implementerede allerede i et tidligt stadie et effektivt hygiejnekoncept i tæt samarbejde med de ansvarlige myndigheder. Sideløbende er det lykkedes STIHL at levere alle tilgængelige reservedele rettidigt til vores produktionslinjer eller direkte fra leverandørerne.

– Det er fordelene ved at have eget produktionsnetværk og stærke partnerskaber med vores leverandører. Alligevel var vi nødt til at være fleksible og tilpasse forskellige monteringsplaner, siger Dr. Kandziora.

STIHL hjalp forhandlerne med en omfattende og fremadrettet produktions- og logistikplanlægning. Fremstillingen af nogle af de mest efterspurgte produkter blev dog påvirket, men STIHL kunne i vid udstrækning imødekomme kundernes store efterspørgsel.

– Vi fortsætter med at udbrede viden om vores varemærke hos både private og professionelle på det nordiske marked. Vi kan se, at det har givet gode resultater i form af øget antal markedsandele, når nye slutbrugere opdager kvaliteten og trygheden ved at anvende vores produkter, siger Kjell Svensson, adm. direktør for STIHL Norden.

Virksomheden har for nylig opstartet en række projekter til håndtering af dette ved at fokusere på fremtidige kunde- og markedskrav.

Vil være klimaneutrale
STIHL har forpligtet sig til Parisaftalen og målet om at begrænse den globale opvarmning. I 2020 præsenterede STIHL en ambitiøs klimastrategi, der skal gøre koncernen klimaneutral. De første til at implementere klimastrategien var STIHL Tyskland, som blev klimaneutrale i januar 2021. De globale produktionsanlæg planlægger at følge trop i 2022 og de internationale salgsvirksomheder i 2023-2028.

På STIHL Nordens hovedkontor i Stenkullen uden for Göteborg har man store ambitioner, og det er virksomhedens mål at blive en af de første klimaneutrale salgsvirksomheder i koncernen.

– STIHL har haft en tilknytning til naturen siden virksomheden blev grundlagt, og det skal alle dele af virksomheden have, så der kan bidrages til bæredygtighedsmålene. På kontoret i Stenkullen har vi blandt andet et solcelleanlæg, der producerer halvdelen af vores årlige behov, og nu arbejder vi med planlægning for at opnå klimaneutralitet på alle kontorer i Norden, siger Kjell Svensson.

Følg STIHL påMynewsdesk for at få løbende information om både nye produkter og om virksomheden.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner


Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring18.200medarbejdere og omsatte for4,58milliarder euro i 2020. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland.Læs mere på www.stihl.dk.


STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk