Gå til indhold
STIHL har indledt en satsning på droneteknologi og AI, som skal hjælpe med at fremme og bevare biologisk mangfoldighed.
STIHL har indledt en satsning på droneteknologi og AI, som skal hjælpe med at fremme og bevare biologisk mangfoldighed.

Pressemeddelelse -

Droner, AI og 3D-modeller: STIHL satser på at fremme biologisk mangfoldighed

STIHL satser stort på biologisk mangfoldighed, hvilket kommer til udtryk i den globale familieejede virksomheds bæredygtighedsrapport for 2022. Satsningen har resulteret i en milepæl for bevarelse af biologisk mangfoldighed, hvor en kombination af droneteknologi og AI muliggør detaljeret kortlægning af den biologiske mangfoldighed.

Et innovativt samarbejde mellem STIHL og FlyNex, en førende aktør inden for droneplatforme fra Hamborg, gør det nemmere at bevare og fremme biologisk mangfoldighed på en helt ny måde. I den tyske by Waiblingen, hvor STIHL har sit globale hovedkontor, kombineres droner og AI for at hjælpe med at automatisere planlægning, indsamling og analyse af data for beplantningen omkring floden Hörschbach. Når dronen undersøger et areal på godt 11.500 kvm, tager den over 550 billeder i processen. Ved hjælp af billederne genererer FlyNex en 3D-model, der viser hvert enkelt græsstrå – inklusive forekomster af den invasive plante japansk pileurt.

Japansk pileurt breder sig hurtigt langs Hörschbach og udgør en trussel mod den biologiske mangfoldighed, og tiltagene indføres for at bekæmpe spredningen af planten.

Flere byer deltager i projektet
Waiblingen er en af de tre byer, der deltager i projektet "STIHL Biodiversity in Communities". I byen Pirmasens bruges droner til at indsamle dronebilleder over svært tilgængelige områder – f.eks. langs floden Blümelsbach, hvor kæmpebjørnklo og gyldenris (to ikke-hjemhørende planter) spredes. AI-baseret genkendelsessoftware analyserer dronebillederne og gør det nemmere at lave 3D-modeller, hvor man nemt kan identificere neofytter (ikke-hjemhørende plante, som har bredt sig til et område) og måle spredningen. Pirmasens har planer om flere indsatser for at fremme yderligere biologisk mangfoldighed i de undersøgte områder. Dette skal blandt andet ske ved ikke at klippe græsset så tit og klippe det senere på sæsonen, ved at etablere en ø af mere groft grenaffald og ved at plante frugttræer.

– Ved hjælp af AI-softwaren kunne vi spare penge og ressourcer i jagten på neofytterne, og det muliggjorde en mere effektiv tilgang til at fjerne dem, siger Michael Maas, som er ansvarlig for byggeri og grønne områder i Pirmasens.

    Losheim am See er den tredje by, der deltager i projektet. Der har de lokale myndigheder planer for dedikerede arealer med store områder med velplejet græs, som skal forvandles til områder med større biologisk mangfoldighed. Kommunen har f.eks. etableret firkantede områder på hver cirka 100 kvadratmeter ved en lokal grundskole, som fremmer biologisk mangfoldighed og sikrer mad, beskyttelse og levested for dyr og planter. Fremover planlægger Losheim am See yderligere tiltag for at skabe flere muligheder for ynglepladser og beskyttelse.

    – Projektet giver os værdifuld indsigt i, hvordan potentialet kan bruges endnu mere effektivt med modificerede produkter samt nye produkter og tjenester, siger Christoph Hiller von Gaertringen, som er projektleder hos STIHL.

      Hele STIHL Sustainability Report 2022 kan findes her: https://sustainabilityreport.stihl.com/2022/


      Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
      Emma Birgersson, Nordic PR & Communications Manager, +46 73-736 23 14, emma.birgersson@stihl.se.

      Related links

      Kategorier


      Om STIHL
      STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20 550 medarbejdere og omsatte for 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


      Kontakt

      Emma Birgersson

      Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

      STIHL

      Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

      Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

      Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

      Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk