Pressemeddelelse -
Den populære robotplæneklipper bliver endnu smartere: STIHL præsenterer den nye iMOW RMI 422 PC
Nu introducerer STIHL den nye robotplæneklipper RMI 422 PC. Takket være den funktionelle iMOW-app, den nye innovative Direct Drive Home funktion og en smart regnsensor, når vedligeholdelse af haver og græsarealer nye højder med RMI 422 PC. Robotplæneklipperen kan klare mellemstore græsarealer på op til hele 1.700 kvadratmeter og er nyeste skud på stammen i iMOW-serien.
RMI 422 PC, den nyeste robotplæneklipper fra STIHL, gør det endnu nemmere at holde haven. For haveejere, der stiller store krav til design, ergonomi, kvalitet og nem håndtering, kan RMI 422 PC klare både haver og større græsarealer på op til 1.700 kvadratmeter.
Robotplæneklipperen er udstyret med funktionen "Direct Drive Home", som sikrer, at den tager den mest effektive vej tilbage til ladestationen. Robotplæneklipperen styrer selv sin arbejdstid inden for de aktive tider - dvs. hvornår og hvor længe den behøver klippe for at opnå et perfekt resultat. Ved regn beregner den desuden, hvordan den indhenter den mistede tid, takket være en smart regnsensor, som sidder på oversiden. Både praktisk og bekvemt for haveejere, som kun behøver bestemme, hvornår robotplæneklipperen må være ude. RMI 422 PC registrerer både midlertidige og permanente forhindringer og opdaterer dataene på sit eksisterende kort.
– RMI 422 PC er en veludviklet og intelligent robotplæneklipper og nyeste skud på stammen i iMOW-serien. Den er udstyret med GPS, kan bruges sammen med iMOW-appen og har funktionen Direct Drive Home, som giver en endnu mere effektiv klipning af din græsplæne, siger Mats Gustafsson, som er produktchef hos STIHL Norden.
Nem styring via iMOW-app
Robotplæneklipperen sluttes til den innovative iMOW-app, som desuden er kompatibel med Smart Home-løsningen Alexa. Brugeren kann gennem appen kommunikere direkte med robotplæneklipperen og f.eks. at sende den tilbage til ladestationen med det samme, stoppe den automatiske klipning og se, hvor i haven den befinder sig. Via mobilen kan man desuden opdatere klippeplanen, lade den klippe lidt ekstra i ønskede områder, nemt få vist statistik og optimere græsklipningen mest muligt. Brugeren får også et overblik over, hvornår det er tid til service, eller om robotten skulle ske at sidde fast.
– Appen giver dig virkelig fuld kontrol over din robotplæneklipper. Du kan f.eks. nemt ændre driftstiderne, hvis børnene skal ud at lege eller i forbindelse med haveprojekter. Med appen har du også et godt overblik over statistikken og hvornår, det er tid til service - direkte på din mobil eller tablet, siger Mats Gustafsson.
Udvendigt minder RMI 422 PC om sin forgænger, og den bevægelige hjelm giver gennemtænkt beskyttelse mod både vejr, vind og forhindringer. RMI 422 PC er udstyret med en dobbeltslebet kniv, har lavt støjniveau og en sikkerhedsfunktion, som slår knivsystemet fra, når robotten løftes op fra jorden. Robotplæneklipperen har en kompakt ladestation, som kun måler 46x84 cm.
STIHL RMI 422 PC kan fås hos autoriserede STIHL forhandlere fra foråret 2022.
RMI 422 PC
Græsareal |
1.700 m2 |
Klippebredde |
20 cm |
Klippehøjde |
20 - 60 mm |
Batteriteknik |
Lithium-ion |
Effekt |
104 Wh |
Maks. hældning |
40 % |
Vægt |
10 kg |
Klippetid pr. uge:* |
28 timer |
Højeste støjniveau |
62 [dB(A)] |
App: |
Ja |
*Baseret på maks.-areal
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Mats Gustafsson, produktchef hos STIHL Norden, +46 0302-248 00, mats.gustafsson@stihl.se
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark, +45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk
Related links
Emner
Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20 550 medarbejdere og omsatte for 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.