Med Jens og Henrik i skoven, del 2

I første del af historien om STIHL fans Jens og Henrik Larsen i skoven på Falster, efterlod jeg dem årstalsmæssigt omkring 2002-3 stykker.

På det tidspunkt var der fuld gang i savene, de havde fået selskab af 2 venner, og vinteren igennem blev der lavet omk. 80 m3 brænde til de hjemlige brændeovne. Den lille Dexta traktor (1959 model) knoklede som en gal med at få 1 meters brændestykkerne ud til vejen, så der kunne blive målt op.

I løbet af disse år var mændene ved at være godt trætte af at løfte 1 meter stykkerne ved håndkraft op på Dextaen, så Jens gik i tænkeboks og konstruerede en kran på den lille traktor. At brødrene så også fik skovstykker direkte ud til vejen hjalp væsenligt på tempoet. Henrik fortæller at på et tidspunkt blev tempoet sat så meget i vejret, at de var helt oppe på at lave 180 m3 i løbet af en enkelt vinter.

Kranen benyttes naturligvis i stor stil i dag, og er med til at gøre arbejdet væsenligt lettere for brødrene. Udviklingen af kranen betyder, at de ikke behøver at skære stammerne ned til et meter stykker, nej nu kan de sørge for blot at skære dem i 3 meter stykker, læsse dem med kranen på vognen, og derefter køre det hele ud til vejen. På den måde overståes arbejdet i skovbunden hurtigere, - og 3 meter stykkerne? De kan læsses direkte på STIHL savværket!

Kranen er i det hele taget vigtig, og da jeg spurgte ind til, om det ikke har været en lidt dyr løsning, bredte der sig et stort smil på Jens´ ansigt: "Kranen er dybest set sat sammen af stumper fra alt muligt...F.eks. kan du se her: Den der grønne ventil der, den er fra en roeoptager, og den gule cylinder er fra en læssemaskine, og den røde cylinder er fra en hardy sprøjte. Da vi startede med at lave den, skulle den egenligt bare kunne løfte, - men som tiden gik byggede vi lidt på hele tiden, og nu er den jo så en rigtig kran.

Helt generelt starter skovningssæsonen fra omk. slutningen af januar til omk. påske for Jens og Henrik. Bliver det meget senere, opstår der konflikt mellem skovning og fuldtidsarbejdet som landmand for Henrik. I foråret har landmænd jo som bekendt rigtig travlt, og det bevirker at Henrik ikke kan være med i skoven.

Det kan være en udfordring for dem begge: Fra Henrik lyder det: "Det bliver bare ikke til noget når man er alene om det" , og Jens supplerer: "Meget af det er jo bygget op omkring den sikkerhed, der er i at vi går to mand hernede". - I det hele taget er Jens og Henrik Larsen fokuseret på sikkerheden, når de går i skoven.

Sikkerheden i skoven

Derfor fik vi os også en snak om Jens´ sikkerhedsbukser. Da jeg hilste på dem første gang, var det tydeligt at saven havde haft fat, men både Jens og Henrik havde begge opfattelsen af, at bukserne da beskyttede lige godt alligevel. Men sikkerhedsbukser er jo bygget op omkring et lag tætvævede fibre, som vikler sig ind i kæden og stopper saven, hvis uheldet skulle være ude. Har sikkerhedsbukser en gang været savet i, er fibrene ødelagt, og vil således ikke kunne stoppe saven en gang mere. Når et par STIHL sikkerhedsbukser fås fra knap 700,- er der normalt ikke nogen undskyldning for ikke at skifte dem.

Uheld har de ellers været rimelig forskånet for, når man tænker på hvor meget brænde, de har lavet gennem årene. Et enkelt sværd kom i klemme i en kæmpekævle, og som Henrik udtrykker det: "Da træet så blev fældet så...pfit - så røj det ud i skoven - blev aldrig fundet."

Det er også tanken om uheld der betyder at "hængere", dvs. træer der ikke lægger sig ved fældning, men hænger fat i andre træer, - så vidt muligt altid trækkes ned med en traktor.

- Det var såmænd også uheld, der betød at Jens og Henrik gik igang med at opfinde det transportable STIHL savværk, - men mere om det ganske snart....