Gå til indhold
Konkurrencen markerede starten på den nordiske konkurrencesæson, og for Danmark blev det til sølv i Rookie-klassen samt bronze i dameklassen.
Konkurrencen markerede starten på den nordiske konkurrencesæson, og for Danmark blev det til sølv i Rookie-klassen samt bronze i dameklassen.

Pressemeddelelse -

Sølv til Bo Andersen, da den nordiske TIMBERSPORTS® sæson blev skudt i gang

Nordens førende atleter inden for ekstremsporten TIMBERSPORTS® mødtes i weekenden for at konkurrere i den første delkonkurrence af Nordic Cup 2024. Konkurrencen markerede starten på den nordiske konkurrencesæson, og for Danmark blev det til sølv i Rookie-klassen samt bronze i dameklassen.

Den 1.-2. juni blev den første delkonkurrence af STIHL TIMBERSPORTS® Nordic Cup 2024 afviklet i Grästorp, Sverige. Atleter fra Sverige, Norge og Danmark dystede i tre konkurrenceklasser: Pro, Rookie og Women – med gæster fra Tyskland i Rookie- og dameklassen.

Tysklands Florian Hägele (Rookie) og Alrun Uebing (Women), som deltog i Nordic Cup via TIMBERSPORTS® udvekslingsprogram, vandt deres konkurrenceklasser. I dameklassen blev sølvmedaljen erobret af svenske Tove Njåstad efterfulgt af Danmarks Felixia Banck på en tredjeplads. I Rookie-klassen blev rollerne byttet om, da sølvet gik til danske Bo Andersen og bronzemedaljen til Sveriges Johan Staf.

– Jeg er meget tilfreds med årets første konkurrence, selvom jeg altid sigter efter guld. Jeg vandt to discipliner med ny dansk rekord i Single Buck og kan tydeligt mærke, at jeg har trænet mere, siger Bo Andersen.

I den professionelle klasse stod VM-toeren Emil Hansson for en solid indsats. Efter gode resultater i alle discipliner stod Hansson som vinder med landsmanden Ferry Svan på andenpladsen og Norges Vebjørn Sønsteby på tredjepladsen.

Nu venter den anden delkonkurrence i Sverige i forbindelse med de svenske mesterskaber den 26.-27. juni, hvor atleterne fortsætter med at samle point. Efter den tredje og sidste delkonkurrence i norske Elverum, den 9.-10. august, står det klart, hvem der er samlet vinder i de forskellige konkurrenceklasser.

Her afholdes Nordic Cup 2024:
- 1.-2. juni afholdes den første delkonkurrence af Nordic Cup i Grästorp, Sverige.
- 26.-27. juni fortsætter Nordic Cup med delkonkurrence to i Sverige i forbindelse med de svenske mesterskaber.
- 9.-10. august finder den sidste delkonkurrence i Nordic Cup sted i Elverum i Norge.

Alle resultater fra Pro-klassen kan findes her.
Alle resultater fra Rookie-klassen kan findes her.
Alle resultater fra dameklassen kan findes her.

Hele TIMBERSPORTS® konkurrenceprogrammet kan findes her.
Du kan læse flere nyheder fra TIMBERSPORTS® Danmark her.

For mere information, kontakt venligst:
Johanna Hedström, pressekontakt,
+46 706 22 17 08, johanna.hedstrom@morepr.se

Related links

Emner


Om STIHL TIMBERSPORTS®
STIHL TIMBERSPORTS® er en international konkurrenceserie inden for atletisk træfældning, som kræver styrke, teknik og mod. Sporten stammer fra Canada, USA og New Zealand. I dag har sporten udviklet sig til professionelle konkurrencer på højt sportsniveau med et entusiastisk publikum. I Norden er sporten på fremmarch, og globalt tiltrækker TIMBERSPORTS® over 20 millioner fans. TIMBERSPORTS® består af seks discipliner; tre med økse, to med motorsav og en med sav. Læs mere på stihltimbersports.is. TIMBERSPORTS® er et registreret varemærke tilhørende ANDREAS STIHL AG & Co. KG.

Kontakt

Johanna Hedström

Pressekontakt Pressekontakt +46706221708

Relateret materiale

The Original Extreme Sport

Om STIHL TIMBERSPORTS®
STIHL TIMBERSPORTS® er en international konkurrenceserie inden for atletisk træfældning, som kræver styrke, teknik og mod. Sporten stammer fra Canada, USA og New Zealand. I dag har sporten udviklet sig til professionelle konkurrencer på højt sportsniveau med et entusiastisk publikum. I Norden er sporten på fremmarch, og globalt tiltrækker TIMBERSPORTS® over 20 millioner fans. TIMBERSPORTS® består af seks discipliner; tre med økse, to med motorsav og en med sav. Læs mere på stihltimbersports.is. TIMBERSPORTS® er et registreret varemærke tilhørende ANDREAS STIHL AG & Co. KG.

STIHL TIMBERSPORTS

Park Alle 25
2605 Brøndby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum