Tak er ikke svært at udtale

Tak, fordi jeg måtte komme og for denne pris. Det er en stor ære at repræsentere så mange mennesker i dag. Det havde jeg aldrig drømt om, da jeg for snart to år siden sad i båden og bad for mit liv.

- Det kan være svært at vise sin personlighed på et nyt og svært sprog

- Det kan være svært at vise sine evner uden et arbejde

- Det kan være svært at vise sine gode intentioner og fredelige ønsker, når man bliver behandlet som et tal og ikke en person

- Derfor har Venligboerne været vigtige for mig/os

- Derfor hjælper Venligboernes frivillige arbejde, fordi de ser os som mennesker

- Derfor er denne pris vigtig, så flere har lyst til at blive Venligboere

Venlighed skaber venlighed.

Tak.

Dette var talen, som Abel Zemhret fra Eritrea holdt fredag aften i Ringsted Kongrescenter i anledning af, at Ringsted Kommune overrakte Integrationsprisen 2016 til Venligboerne i Ringsted. Jeg har siden oktober sidste år undervist Abel og hans ven Gebrihewot Yacob i dansk hver mandag på frivillig basis, da jeg elsker at undervise og udvikle nye materialer.

Mange timer tilbragt på deres små værelser vinteren igennem med massevis af te, frugt, noter, nødder og ordkort. Timer, hvor vi sammen har formået at dykke ned i sproget, skille det ad og samle det igen. Timer, som har givet os alle tre uvurderlige gaver i form af gensidig forståelse, undren, gode grin, blik for sproglige finurligheder og en dyb respekt for forskelligheder.

Selv om jeg kun har fulgt disse to mænd et halvt års tid, har det beriget mit liv mere, end jeg nogensinde ville ha’ troet.

Det har sat utroligt mange tanker i gang, omkring hvad og hvordan mennesker kan overleve, udholde og senere tilpasse sig, og jeg er fuld af beundring for det livsmod, der stadig bobler i dem trods hårde betingelser og dybe savn.

Med inspiration fra vores mange samtaler og den generelle flygtningedebat i øvrigt blev talen i første omgang skrevet som stikord, men vi besluttede hurtigt, at det var nok.

Udtale, tryk og betoning blev nu trænet igen og igen hjemme i Abels nye lejlighed, indtil vi begge var tilfredse.

Fredag aften stillede min frygtløse ’elev’ sig så op foran en fyldt sal og holdt sin tale. På flydende dansk.

Det kalder jeg integration.