Christina Sommer: “Gør det normalt at være anderledes”

Hvordan kan vi gøre autister og andre neurodivergente til en naturlig del af det danske arbejdsmarked?

Det spørgsmål sætter Specialisterne fokus på i forbindelse med Autism Acceptance måned i april 2023.

For at få svar på det spørgsmål har vi talt med forskellige eksperter. Her er det psykologisk konsulent og autismeekspert Christina Sommer, der giver sit bud på, hvad autister og andre neurodivergente, med de rette rammer, kan tilbyde arbejdsmarkedet.

Gør det normalt at være anderledes
Christina Sommer er både i sin psykologpraksis og som pårørende meget optaget af at ændre fortællingen om autisme. Tidligere er autisme kun blevet set som en “forstyrrelse”, altså en fejl eller noget, man mangler.

Hun foreslår, at man i stedet mainstreamer autister og andre neurodivergentes behov, så det bliver almindeligt at være anderledes:

“Når folk siger: “hvad har du svært ved, hvad har du af særlige behov? Så taler man ind i et deficit-narrativ. I stedet kan man sige “hvad har du præferencer for, hvad ville være fedt for dig? Rummelighed overfor divergens skal være med en lethed, en autencitet.”

Arbejdspladsers efterspørgsel efter blæksprutter frasorterer autister
Christina Sommer drømmer om, at arbejdsgivere i fremtiden vil se neurodivergente egenskaber som en ressource i stedet for en mangel. Det er essentielt for, at mennesker med en neurodivergent personlighedsprofil får adgang til arbejdsmarkedet. Desværre sker det alt for ofte, at arbejdspladser i jobopslag kun leder efter omstillingsparate generalister, og det diskvalificerer per automatik de personlighedstyper, der trives bedst i rolige og velorganiserede miljøer:

“Hvis du kigger på jobopslag står der meget ofte - uanset sektor - at man gerne vil have folk, der er fleksible, omstillingsparate og kan lidt af hvert. Der er mange mennesker, der ikke har de egenskaber, blandt andre autister.”

Mange mennesker med autisme og lignende kvaliteter fravælger at søge stillinger med høje krav om fleksibilitet. Men selv hvis de søger og kommer til jobsamtale, bliver kravet om fleksibilitet ofte en afgørende faktor for, at det ikke er dem, der får jobbet.

“Hvis man til en jobsamtale taler lige ud af posen og siger “jeg er ikke særligt omstillingsparat”, så er man allerede sorteret fra, fordi arbejdsgivere tænker, at det er en alt-afgørende ressource at være fleksibel.”

Vi har brug for alle slags mennesker
Det er ifølge Christina Sommer et stort tab, at arbejdspladser ikke formår at rekruttere autistiske talenter. For vi har brug for alle slags mennesker for at levere gode resultater.

“Der er generalister, og der er specialister. Det er ikke fordi der er noget, der er bedre end andet, for vi har brug for begge dele. Ansætter du en autist, får du typisk en medarbejder, der brænder for et område og har kompetencer til at gå mere detaljeret til værks. Det er guld værd!”

Samvitighedsfulde, konkrete og innovative specialister
Men hvad er det så du får, hvis du som arbejdsplads ansætter mennesker med en autistisk personlighedsprofil?

Christina Sommer lægger ud med at understrege, at autister er ekstremt forskellige mennesker. Hun understreger derfor, at de generelle egenskaber, hun udpeger her, er noget man ofte - men absolut ikke altid - ser hos mennesker med autisme og lignende kvaliteter:

Ordentlig og samvittighedsfuld
I sine mange års arbejde med autistiske mennesker har Christina Sommer især bidt mærke i deres ordentlighed. Man gør sit arbejde så godt som muligt - man er velforberedt og forventer også at andre er det.

“Min oplevelse er, at når man har autister ansat, så har de ikke den der “nu er det fint nok” attitude. De er i stedet tunet ind på at lave opgaven helt, ikke halvt. Det tænker jeg er en kæmpe kvalitet at have på en arbejdsplads.”

Konkret tænkende
At være konkret tænkende er noget, der ofte bliver set som et problem hos autistiske mennesker. Men det vil Christina Sommer meget gerne udfordre:

“Den konkrete tænkning bliver sommetider problematiseret. Men i et ressourceperspektiv kan det være fuldstændig fantastisk, for en aftale er en aftale.”

Specialist - evnen til at gå i dybden og være innovativ
Når arbejdspladser ansætter specialister, får de medarbejdere, der har dyb viden om afgrænsede områder. Det betyder at de er effektive og præcise - men også at de kan innovere.

“Hvis vi ikke havde autistiske mennesker, var der mange ting, der aldrig ville være udviklet, fordi de ofte er konkrete og detaljeorienterede. Mange mennesker, der ikke er lige så gode til at fordybe sig, ville simpelthen miste tålmodigheden!”.

Men er det ikke svært at have autister og andre med særlige behov ansat?
Har man ressourceperspektivet for øje, er det tydeligt at mennesker med autisme og lignende kvaliteter kan være en god investering for en arbejdsplads. Men når det kommer til en konkret rekruttering, vil mange arbejdspladser alligevel være skeptiske og vælge det sikre. For der er en forestilling om, at det er svært at imødekomme de særlige behov, autister har.

Den forestilling vil Christina Sommer gerne udfordre.

Samfundet er kun indrettet til én type mennesker
Christina Sommer pointerer, at det er som om vores samfund kun er indrettet til én type mennesker, altså de ekstroverte generalister. Og derfor bliver dem med en anden personlighedsprofil til et problem:

“Der kommer en hierarkisk opdeling, hvor der er én gruppe, vi hylder: de ekstroverte, smalltalkende, generalisterne, de fleksible typer. Og så er der dem, der godt kan lide at tingene er mere konkrete, mindre smalltalk, og hvis vi er sociale, så skal vi være sammen om noget, der giver mening.”

Gør det normalt at vi er forskellige
Christina Sommers forslag er derfor at vende det hovedet og sige, at tilpasningerne skal være tilgængelige for alle. Både så der ikke bliver skabt hierarkier, men også fordi alle mennesker kan have særlige hensyn, uanset om de har en specifik diagnose eller ej. Det er det, man kalder universelt design.

Som eksempel på universelt design fortæller Christina Sommer om at man på DTU har lavet forskellige introture. I stedet for kun at have én form for introtur, har man flere forskellige introture, man kan vælge imellem. Med og uden alkohol, med og uden overnatning. Og så kan man som studerende vælge til og fra, uden at der er brug for at forklare hvorfor.

Men hvad er det så konkret, arbejdspladserne skal gøre anderledes?
Med udgangspunkt i at mulighederne skal være for alle, har Christina konkrete forslag til, hvad arbejdspladser kan gøre for at forbedre arbejdsklimaet for alle medarbejdere - hvilket også kommer neurodivergente til gavn.

Klar forventningsafstemning
Christina Sommer fortæller, at mange bliver frustrerede over ikke at vide, hvad de møder ind til. Er man en pligtopfyldende og konkret tænkende medarbejder, er det ikke godt nok at få at vide “det finder vi ud af i løbet af dagen.” Den frustration koster en masse energi, som kunne være brugt på at løse opgaver i stedet:

“Generelt skal vi blive meget bedre til at være tydelige på, hvad er det, der forventes af dig som medarbejder, hvad er det du skal lave?”

Social elastik
Christina Sommer opfordrer til, at vi udfordrer vores normer om, hvad der er “rigtig” social adfærd på en arbejdsplads. For mange virksomheder har en social kultur, hvor smalltalk, hygge og mange møder anses for at være det gode og rigtige.

“Nogle af os kan godt lide at smalltalke, andre kan ikke. Hvis vi kunne åbne for en større forståelse for, at der er mange måder at kommunikere på, også ude på arbejdspladserne, så ville det være lettere for gruppen af mennesker, der er mere introverte.”

Opgør med ideen om fuldtid
Endelig opfordrer Christina Sommer samfundet til at gentænke begrebet “fuldtidsarbejde”. Hvem siger, at man kun kan få en fuldtidsløn, hvis man har været fysisk tilstede på arbejde i 37+ timer?:

“Man skal huske på, at en normal arbejdsdag typisk består af 4 timers reelt arbejde. Resten er fyld, smalltalk, overspringshandlinger og møder, hvor der ikke sker noget. Der er en gruppe, der trives med det. Men for andre er de sidste 3-4 timer spildt - og for dem er det at indgå i alt det sociale udenom det, der koster mest energi.”

Christina Sommer sætter spørgsmålstegn ved, om det er retfærdigt, at den gruppe, der arbejder effektivt i færre klokketimer får færre penge og har dårligere vilkår end dem, der arbejder flere timer - når deres reelle output er tæt på at være det samme.

“Jeg tænker, hvad er man ansat til? Og får man lavet de ting? I så fald er det indenfor den lønramme. I stedet for at det bare er en standardpakke, der hedder ”fuldtidsarbejde”. For vi er produktive på mange forskellige måder."