Pressemeddelelse -

Bliv klar til skole- og studiestart: Nyheder fra Søstrene Grene

Snart ringer et nyt skoleår ind, og i den anledning præsenterer søstrene et væld af nyheder til skole- og studiestart. Gå på opdagelse i de mange nyheder til både små og store skolebørn samt studerende.

Klar til skolestart

Til det nye skoleår præsenterer Søstrene Grene et væld af nyheder til små såvel som store skolebørn, som snart står overfor skolestart. Find alt fra penalhuse, notesbøger og klistermærker til skrive- og tegneredskaber. Se også søstrenes praktiske lær klokken-tavle, der er et nyttigt redskab for de små til at lære klokken at kende.

Studér med manér

Se også de fine og funktionelle nyheder udvalgt særligt med tanke på studerende, der snart tager hul på et nyt kapitel. Nyhederne inkluderer blandt andet notesbøger, muleposer, skriveredskaber og tilbehør til at organisere et inspirerende skrivebord derhjemme. Husk, at alle Søstrene Grenes papirvarer til kontoret er FSC®-certificerede. Ved at vælge disse produkter støttes ansvarlig brug af verdens skove.

Støt pigers uddannelse i Østafrika

Til den kommende skole- og studiesæson introducerer Søstrene Grene også en række nye produkter i samarbejde med PlanBørnefonden. Ved at købe disse produkter er man med til at støtte pigers uddannelse i Østafrika. I alt lanceres tre nye designs af de populære PlanBørnefonden-muleposer lavet i økologisk bomuld og to notesbøger i samme designånd. For hvert solgte net doneres 5 kr. til den vigtige sag, mens der doneres 3 kr. for hver solgte notesbog.

Se de mange skolestartsnyheder til små og store skolebørn samt studerende i billedbanken: https://press.sostrenegrene.com/da/download/billedbank-nyheder-til-skole-og-studiestart-2021/

De viste produkter lanceres i butikkerne samt online i webshoppen i perioden 29. juli til den 5. august 2021. Alle produkter forhandles, så længe lager haves.

Emner

  • Detailhandel

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder. Søstrene Grene tilbyder et stort sortiment af produkter inden for kategorierne bolig og interiør, køkken, hobby og DIY, festartikler og gaveindpakning, skole og kontor, børn og leg samt sæson-produkter. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af grundlæggerfamiliens anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Søstrene Grene har mere end 240 butikker fordelt på 15 lande og webshop i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig samt partnerdrevne webshops i Schweiz og på Island.Læs meget mere om Søstrene Grene på www.sostrenegrene.com eller i presserummet her: https://press.sostrenegrene.com/da

Kontakt

Camilla Thorsø Lund

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Relateret materiale