Pressemeddelelse -

Top fem over danske sommerferiehits

Glem alt om nutidens internationale pophits. Når sommerferien står for døren, bliver danskerne nostalgiske og skråler med på Far til Fire-hits og klassikeren ’Ferie, ferie, ferie’. Det viser en undersøgelse blandt 1000 danske rejsende, som Skyscanner.dk står bag.

Europas førende rejsesøgesite Skyscanner.dk har spurgt 1000 danskere om, hvilken sang de først kommer i tanke om, når ferien står for døren. Svarene viser en klar tendens. Der går et nostalgisk sus gennem danskerne, og gode gamle klassikere som ’Ferie, Ferie, Ferie’ og ’Bornholm, Bornholm, Bornholm’ spiller på den indre jukeboks og bringer minderne frem.

Lille Per hitter
Danskernes favorit-feriesang er den gode gamle klassiker ’Ferie, Ferie, Ferie,’ som generationer af skolebørn har sunget, når de går på sommerferie. Sangen stammer fra filmen Andre folks børn fra 1958. På tredje- og fjerdepladsen finder vi danske klassikere fra to styk Far til Fire-film med ’Bornholm, Bornholm, Bornholm’ fra ’Far til fire på Bornholm’ fra 1959 på tredjepladsen og et udødeligt Lille Per-hit, nemlig ’Det er sommer, det er sol og det er søndag’ fra den første ’Far til Fire’ film fra 1953 på fjerdepladsen.

Monsterhittet Sunshine Reggae
Danskerne går dog ikke kun i selvsving over Lille Per og Co. Andenpladsen besættes nemlig af danske Laid Backs verdensomspændende monsterhit ’Sunshine Reggae’, der toppede den danske hitliste i sommeren 1982. På en delt femteplads finder vi sommerhits som ’Going to Ibiza’ med Vengaboys og ’Vamos a la playa’ med Righeira. Altså kun to udenlandske pophits i top fem. Fællesnævneren for de seks sange er, at de har mange år på bagen med ’Going to Ibiza’ som den seneste fra 1999.

- Sommerferie er en glad tid fyldt med gode oplevelser, som vi lagrer som minder gennem livet. Når sommerferien står for døren vælter minderne frem, og vi tænker tilbage på den ubekymrede og glade tid, sommeren oftest er, siger Maria Paulsen fra Skyscanner.dk og fortsætter:

- Det er udødelige sange for mange danskere, men jeg tror ikke nødvendigvis, der er tale om sange, som danskerne hører på repeat hele sommeren. Det skulle dog ikke undre mig, om ’Sunshine Reggae’ har givet god inspiration til en stor del af den nye danske dance hall – også denne sommer.

Top fem danske sommerferiehits:

  1. Ferie, Ferie, Ferie (Victor Skaarup/Ole Mortensen)
  2. Sunshine Reggae  (Laid Back)
  3. Bornholm, Bornholm, Bornholm (Erik Leth/Svend Gyldmark)
  4. Det er sommer, det er sol og det er søndag (Erik Leth/Svend Gyldmark)
  5. Going to Ibiza (Vengaboys) og Vamos a la playa (Righeira)

Om undersøgelsen

Skyscanner har gennemført en undersøgelse blandt 10.000 mennesker fra Storbritannien, Rusland, Spanien, Italien, Frankrig, Tyrkiet, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark. I undersøgelsen indgår 1000 personer fra hvert land.


Emner

  • Turisme

Om Skyscanner

Skyscanner.dk er en ledende online rejsesøgemaskine for billige flyrejser, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly fra mere end 1000 flyselskaber, fra fly til Nice til fly til Thailand. Søgemaskinen tilbyder desuden billeje og hoteller.

Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre IT professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes, og har hovedkontor i Edinburgh samt et andet kontor i Singapore. Sitet er tilgængeligt i 29 sprog og findes som mobil site og som en app til Android, iPhone, iPad og Windows Mobile, som er downloadet mere end seks millioner gange til dato. Efter tre år med en gennemsnitlig vækst på 94 % blev Skyscanner placeret i top 20 i Sunday Times Microsoft Tech Track 100 (2011).

Virksomheden fokuserer på hurtig ekspansion i eksisterende og nye markeder med det mål at blive nummer et i verden.

Følg Skyscanner på Twitter og Facebook.

PR-kontakt:

Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17

www.skyscanner.dk

Billedet tjener kun som illustrativt formål 

Kontakt

Morten Laasholdt

Pressekontakt 31 17 71 17