Pressemeddelelse -
SKODA er med i Post Danmark Rundt 2013
SKODA er ubestridt feltets stærkeste hjælperytter, når cykelløbet Post Danmark Rundt starter i dag. SKODA er igen blandt de største sponsorer, idet SKODA holder Post Danmark Rundt kørende og leverer 28 biler til løbets ledelse, officials og logistikfolk. SKODA er også en synlig del af den kommercielle reklamekaravane, der sætter liv i tilskuerne, inden feltet kører forbi.
Det største og vigtigste cykelløb herhjemme, Post Danmark Rundt, blev i dag skudt i gang i Silkeborg og skal ud på en større Tour de Danmark, før feltet rammer Frederiksberg Allé på søndag. Med ryttere som publikumsfavoritten Mark Cavendish i spidsen er der lagt op til et fantastisk cykelløb i det flotte og varmeramte Danmark, og SKODA er igen med hele vejen rundt som feltets absolut stærkeste hjælperytter på den krævende rute. SKODA har stillet 28 biler til rådighed for løbets ledelse, officials og logistikfolk. Naturligvis har den rummelige SKODA Superb Combi en vigtig rolle i løbet som den foretrukne bil af løbsledelsen, men også familiebilen SKODA Rapid og ikke mindst den nye SKODA Octavia indtager fremtrædende roller i cykelløbet.
"Vi er ekstremt glade for samarbejdet med ŠKODA. Tingene fungerer, og vi får en række rigtig lækre biler, tilpasset vores behov, stillet til rådighed", forklarer Danmarks Cykle Unions event manager Jens Kasler, der er ansvarlig for klargøring af bilerne.
SKODA er stolte over at være en betydelig del af Danmarks vigtigste cykelløb, der år efter år tiltrækker store etablerede navne, som vi lige har kunnet beundre i Tour de France. Post Danmark Rundt er en enestående mulighed for at vise bredden i vores modelprogram frem for de mange tilskuere langs vejene, siger SKODAs marketingchef Peter Lorenzen.
Adskillige af de deltagende hold har også SKODA som bilsponsor, og mærket vil derfor være særdeles synligt på de danske landeveje de kommende 5 dage.
SKODA er cykelsportens vigtigste bilsamarbejdspartner. Udover velkendte cykelløb som de 3 største løb - Tour de France, Giro d’Italia og Vuelte a Espana - er SKODA herhjemme sponsor for Post Danmark Rundt samt for en række store og mindre familiecykelløb over hele landet som eksempelvis Sjælsø Rundt, Tøserunden og Kysten Rundt. SKODA er endvidere kraftigt involveret i Team Rynkeby samt Kræftens Bekæmpelses cykelprojekt Træd Til.
På billedet ses SKODAs direktør Henrik Blom og direktøren for Post Danmark Rundt Jesper Worre ved overrækkelsen af de mange SKODA til Post Danmark Rundt 2013.
Emner
ŠKODA har over 100 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.
Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser.
Derudover udgøres modelprogrammet af microbilen Citigo og Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen, samt den særdeles funktionelle og fleksible Roomster, der også er kendetegnet ved et innovativt design. De nyeste modeller i ŠKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.
ŠKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.
ŠKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.
I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov. Herudover er miljø og bæredygtighed vigtige områder, der ligger ŠKODA stærkt på sinde. Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.
Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk