Gå til indhold
ENYAQ iV Sportline
ENYAQ iV Sportline

Pressemeddelelse -

SKODA ENYAQ iV er den mest solgte elbil i 2022

ŠKODA ENYAQ iV er den elbil, der er indregistreret flest af i 1. halvår 2022 i Danmark. Og der er endnu flere på vej. De gode salgstal får ŠKODA-fabrikken til at prioritere det danske marked.

Danskerne elsker ENYAQ iV. ŠKODAs elektriske SUV er den elbil, der er indregistreret flest af i 1. halvår 2022 i Danmark. Hele 1.042 sæt nummerplader er der indtil videre monteret på ENYAQ iV-modeller rundt om i landet i år. Det er en førsteplads, som glæder ŠKODA Danmark.

”Der er mange nye ting, som folk skal lære at forholde sig til, når de køber en elbil; opladning, ladehastighed og rækkevidde. Men når alt kommer til alt, handler det stadig om at få en bil, der opfylder de behov, man har. De mange nye ENYAQ iV på de danske veje i år viser, at danskerne fortsat prioriterer en rummelig, praktisk og sikker familiebil af høj kvalitet – også når de køber elbil,” siger Thomas Bruun, direktør for ŠKODA Danmark.

ENYAQ COUPÉ RS iV kan nu prebookes

Med 585 liter bagageplads har ENYAQ iV et af klassens største bagagerum, og Euro NCAP har kåret ŠKODAs elektriske SUV som den mest sikre bil i sin kategori. Den fås som modellerne 60, 80 og 80x, hvor 80 har længst rækkevidde med 542 km (WLTP), og 80x kan trække mest. Pga. sine to elmotorer og firehjulstræk kan 80x trække 1.200 kg anhængervægt med bremser (kan vejes op til 1.400 kg).

Derudover har ŠKODA nu åbnet for prebooking af den helt nye ŠKODA ENYAQ COUPÉ RS iV på skoda.dk. Ikke alene er det coupé-versionen af ENYAQ iV – det er også ŠKODAs nye topmodel med stort set alt i udstyr. Sportsmodellen har 299 hk*, firehjulstræk, en rækkevidde på op til 521 km (WLTP) og kan ligesom 80x trække 1.200 kg anhængervægt med bremser (kan vejes op til 1.400 kg).

Prioriterer det danske marked

Med både en populær ENYAQ iV og en ny ENYAQ COUPÉ RS iV vil der uden tvivl komme endnu flere elbiler fra ŠKODA på de danske veje. I den forbindelse har Thomas Bruun en god nyhed.

”Ligesom andre bilmærker har ŠKODA og ikke mindst vores kunder været udfordret af lange leveringstider. Det lysner her i andet halvår. Fordi ENYAQ iV er så populær i Danmark, prioriterer ŠKODA-fabrikken helt enkelt at sende flere elbiler i retning af Danmark,” konstaterer ŠKODA Danmarks direktør.

* Maksimal elektrisk effekt på ENYAQ COUPÈ RS iV 220 kW (299 hk): Den maksimale effekt er tilgængelig i maksimalt 30 sekunder, udregnet i forhold til UNGTR.21. Mængden af tilgængelig motorkraft i de individuelle kørselssituationer afhænger af temperaturen i batteriet, udetemperaturen, SOC (opladningsniveau) og batteriets tilstand eller fysiske alder. For at den maksimale effekt skal være tilgængelig, skal batteriets temperatur ligge mellem 23 og 50 grader celsius og et SOC på mindst 88 %. Afvigelser i forhold til de førnævnte parametre kan føre til reduceret motoreffekt eller ingen mulighed for maksimal effekt. Temperaturen i batteriet kan indirekte i en vis udstrækning påvirkes af brugen af bilens klimaanlæg, og SOC kan for eksempel justeres i bilen. Mængden af tilgængelig motorkraft på et specifikt tidspunkt vises i bilens ”Power-display”.

Emner

Kategorier


ŠKODAs DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har ŠKODA lavet banebrydende teknologier og bestræbet sig på at tænke anderledes. De næste år bliver grønne for ŠKODA, idet ŠKODA vil have flere end 10 biler med eldrift inden udgangen af 2024. Derudover investerer fabrikken hele to milliarder euro i alternative drivlinjer og nye mobilitetsservices.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark