Gå til indhold
Ny SKODA Octavia GreenLine kører 31,3 km/l

Pressemeddelelse -

Ny SKODA Octavia GreenLine kører 31,3 km/l

Årets Bil 2014 og Årets Firmabil 2014 kommer nu som den superøkonomiske Octavia GreenLine, der kan køre hele 31,3 km/l ved blandet kørsel, samtidig med at den kun udleder 85 g CO2/km.

Den nye SKODA Octavia GreenLine er med til at sætte ny standard for brændstoføkonomi i en stor familiebil. Den kan køre hele 31,3 km/l ved blandet kørsel. Altså kan man køre fra den dansk tyske grænse til SKODA-fabrikken i Mladá Boleslav i Tjekkiet, hvor den er bygget, og hele vejen retur igen på én tankfuld diesel. En strækning på godt 1.500 km.

Den flotte brændstoføkonomi giver også en ekstraordinær god kørselsøkonomi. For eksempel kan distancen Aarhus-København klares for 100-150 kr. til brændstof, og den halvårlige grønne ejerafgift er kun 570 kr. Octavia GreenLine har energiklasse A++.

Sidst, men ikke mindst, afspejler brændstoføkonomien sig i en særdeles lav CO2-udledning på kun 85 g/km. Til sammenligning har EU for nylig skærpet kravet til nye bilers CO2-udledning i 2020, hvor den ikke må være højere end 95 g CO2/km. Så det er ikke kun af navn, men også af gavn, at modellen hedder GreenLine. SKODAs model med det mindste forbrug tager størst muligt hensyn til klimaet.

Den lave CO2-udledning og den gode kørselsøkonomi er opnået ved en række brændstofbesparende tiltag. Således har Octavia GreenLine en både stærk og økonomisk 1.6-liters turbodieselmotor med Common Rail-teknologi, og den yder 110 hk og 250 Nm. Motoren er kombineret med en 6-trins-gearkasse med højere gearing, som sænker motorens omdrejningstal. Derudover bliver der sparet brændstof med et start-stop-system, som stopper motoren, når man for eksempel holder for rødt lys, kobler ud og sætter bilen i frigear. Der er desuden genindvinding af bremseenergien, som lader batteriet, så energien bliver anvendt i bilens elektriske system. Dækkene har lav rullemodstand, og bilens aerodynamik er optimeret; blandt andet med en spoiler ved bagruden på Combi-udgaven.

Normalt skal man købe en mikrobil for at opnå så god en brændstoføkonomi og så lav en CO2-udledning, som Octavia GreenLine præsterer. Men SKODAs nye GreenLine-model er en stor og rummelig familiebil med et bagagerum på hele 610 liter og hele 1.740 liter med bagsæderne nedfældede, når det er en Combi. Samtidig er sikkerheden i top. Octavia har opnået de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP; blandt andet takket være hele 9 airbags i kabinen og en multikollisionsbremse.

Heller ikke det øvrige udstyr bliver der sparet på, selvom Octavia GreenLine sparer på brændstoffet. Den har blandt andet LED-baglygter, 16’’ alufælge, aircondition, tågeforlygter med drejelys, fartpilot, el-ruder for og bag, informationsdisplay samt indfarvede sidespejle og dørhåndtag.

Den nye Octavia GreenLine står klar hos alle landets SKODA-forhandlere. Octavia Hatchback GreenLine koster fra 259.000 kr., mens Octavia Combi GreenLine koster fra 274.000 kr.

Octavia, som har været kåret til Årets bil i Danmark 2 gange, har i mange år været en af danskernes foretrukne familiebiler. Der kører således over 41.000 Octavia rundt på danske veje, og mange af dem er Octavia GreenLine modellen.


Emner

Kategorier


ŠKODA har over 100 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser. 

Derudover udgøres modelprogrammet af  microbilen Citigo og Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen, samt den særdeles funktionelle og fleksible Roomster, der også er kendetegnet ved et innovativt design. De nyeste modeller i ŠKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.

ŠKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov. Herudover er miljø og bæredygtighed vigtige områder, der ligger ŠKODA stærkt på sinde. Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Name of Image

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark