Gå til indhold
SEAT S.A. og den spanske regering investerer 10 mia. euro i elektrisk mobilitet

Pressemeddelelse -

SEAT S.A. og den spanske regering investerer 10 mia. euro i elektrisk mobilitet

SEAT S.A., den spanske regering og regionerne Catalonien, Valencia og Navarra har underskrevet "The CASA SEAT Declaration" - en erklæring og aftale om at fremme elektrisk mobilitet i Spanien. Med aftalen forpligter parterne sig til at tage afgørende skridt for at fremskynde omstillingen til elbiler i landet.

Wayne Griffiths, CEO for SEAT S.A., understregede behovet for handling:

- “I marts 2021 lovede vi at elektrificere vores virksomhed og sætte Spanien på elektriske hjul. Siden da har vi arbejdet hårdt for at realisere dette mål. Men markedet halter efter – kun 5 % af de solgte biler i Spanien er elektriske, langt under EU-gennemsnittet på 13,6 %. Med denne erklæring sender vi et stærkt signal: Kun i fællesskab kan vi gøre Spanien til et foregangsland for bæredygtig mobilitet.”

Aftalen blev indgået ved en ceremoni på CASA SEAT i Barcelona, hvor Jordi Hereu, Spaniens industriminister, Salvador Illa, præsident for Generalitat de Catalunya, Carlos Mazón, præsident for Generalitat Valenciana, og María Chivite, præsident for Navarra, deltog. De bekræftede alle deres støtte til initiativet og fremhævede vigtigheden af offentligt og privat samarbejde for at sikre Spaniens fremtid som en førende bilnation.

Med denne investering forpligter parterne sig til:

  • Incitamenter til elbilskøb – direkte støtteordninger, skatteincitamenter og regionale tilskud.
  • Udbygning af ladeinfrastruktur – med fokus på ultra-hurtige ladestandere langs hovedfærdselsårer.
  • Elektrificering af offentlige bilflåder – statslige og regionale myndigheder skal gå forrest.
  • Proaktiv kommunikation om elbiler – for at imødegå myter og øge accepten af elbiler i befolkningen.

SEAT S.A., Volkswagen Group og PowerCo investerer 10 milliarder euro for at gøre Spanien til et centrum for elektromobilitet i Europa. Fra 2026 vil fire nye urbane elbiler blive produceret i Spanien, med 70 % af komponenterne fremstillet lokalt af over 100 leverandører. Samtidig sikrer investeringen over 145.000 arbejdspladser i bilindustrien.

Jordi Hereu, Spaniens minister for industri og turisme, kaldte initiativet afgørende for landets fremtid:

- “Vi står over for en historisk transformation af bilindustrien og mobiliteten. Offentligt-privat samarbejde er vigtigere end nogensinde for at sikre Spaniens position i den grønne omstilling.”

Denne aftale markerer et vigtigt skridt for Spanien mod en fuldt elektrificeret fremtid – og sender et stærkt signal til hele Europa om landets ambitioner inden for bæredygtig mobilitet.

Related links

Emner

Kategorier


SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. Vi er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group.

SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.

I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet.


Følg CUPRA her:

Facebook

Instagram

YouTube


Følg SEAT her:

Facebook

Instagram

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark