Gå til indhold
Ny SEAT stationcar klar til at blive en dansk familiesucces

Pressemeddelelse -

Ny SEAT stationcar klar til at blive en dansk familiesucces

Det spanske ’Car and Driver’ har kåret den nye SEAT Leon ST som årets familiebil 2014. De spanske læsere har stemt SEATs store stationcar ind foran en række konkurrenter på grund af modellens pladsforhold, teknologi og en velformet bag. ”Vi er meget enige i de spanske bilkøberes vurdering,” lyder det fra Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT, der allerede nu har modellen stående i alle forretninger over hele landet.

I midten af december valgte læserne af to spanske medier den nye SEAT Leon ST som årets familiebil 2014. Den spanske tysker er således valgt som Family Car of The Year af magasinerne ’Car and Driver’ samt ’Crecer Feliz’.

Nu er den ombejlede stationcar så allerede kommet til Danmark, og den har indtil nu kun opnået stor begejstring:

-Det er en utroligt smuk, velkørende og rummelig stationcar. Det er meget fortjent, at den er valgt som Årets familiebil, og vi er meget enige i, at den er uhyre velskabt. Nu skal kunderne ikke vælge mellem sportslig og praktisk. Den nye Leon ST leverer begge dele. Og vi ser frem til at vise den til kunderne og få dem ud at køre, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT.

Første større SEAT stationcar

SEAT Leon ST er det seneste skud på stammen i SEATs nye skarpere designlinje og den første større stationcar fra SEAT.

-SEAT har oplevet en utrolig popularitet i Danmark de sidste par år. Mange har fået øjnene op for mikset af tysk kvalitet og spansk design, der måske mere end nogensinde kommer til udtryk i den nye Leon stationcar, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

SEAT er med en kombination af meget stærke produkter, som den lille, populære Mii, den velkendte Ibiza, der af tyske Auto Bild blev kåret som ’den bedste lille bil nogensinde’ og den nye Leon samt et skarpt fokus på kundeservice, i dag et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark.

-Vi er begunstiget med biler, der virkelig kan noget ekstra. Det kan vi se med en bil som Leon stationcar. Når vi så samtidig er meget skarpe på priserne, så du får utroligt meget bil for pengene, kan tilbyde kunderne særligt uddannede SEAT-specialister og ikke mindst fordelagtig finansiering, så kommer kunderne igen og igen, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Leon ST stationcar starter allerede ved kr. 199.900,-, og introduceres nu hos alle landets forhandlere, der indbyder alle interesserede til at komme ned til en testtur i januar, hvor der også tilbydes attraktiv finansieringsrente og forsikring.


Emner

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Den perfekte sportsvogn til hverdagen – Den nye SEAT Leon ST CUPRA

Den perfekte sportsvogn til hverdagen – Den nye SEAT Leon ST CUPRA

​SEAT kombinerer præstationer og anvendelighed på sin egen unikke måde med maksimale præstationer, imponerende effektivitet og eksklusivt udstyr. Præcise køreegenskaber med differentialespærring, progressivt styretøj, DCC samt et omfattende udbud af individualiseringsmuligheder, viser hvor hurtigt alsidighed kan være.

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har multinationalen hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.

SEAT S.A. eksporterer mere end 80 % af sine køretøjer og er til stede i mere end 70 lande. Virksomheden beskæftiger over 14.000 professionelle og har tre produktionscentre – Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona, hvor der fremstilles SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor. Derudover producerer SEAT S.A. CUPRA Born i Tyskland, CUPRA Tavascan i Kina, CUPRA Terramar i Ungarn og Ateca-familien i Tjekkiet.

Virksomheden spiller en ledende rolle i at gøre Spanien til et EV-hub i Europa. Gennem projektet Future: Fast Forward investerer SEAT S.A., Volkswagen Group, PowerCo og deres partnere 10 milliarder euro i elektrificeringen af landet.

I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet.

SEAT & CUPRA Danmark

Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark